Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 1. marts 2002.
Svensk system til styring af produkt-data lanceres nu på det danske marked.
Cad-forhandleren Solid Design House har indledt forhandlingen af systemet Conisio fra det svenske softwarehus GCS. Systemet er beregnet til teknisk dokumenthåndtering (PDM).
Conisio rummer blandt andet søgeværktøjer, revisionskontrol, styring af arbejdsgange og et værktøj til betragtning af tegninger og tilføjelse af kommentarer.
PDM-systemet er integreret med 3D cad-systemet Solid Works. Det er baseret på Microsofts SQL Server-database eller MSDE (Microsoft Data Engine), som er kompatible med hinanden.
Styring af fil-versioner
Systemet kan således bruges som et enkeltbrugersystem på en bærbar pc eller som et flerbrugersystem på en stationær arbejdsstation, der er tilsluttet en central server.
Derfor kan Conisio ifølge forhandleren udvides til at være et firmas overordnede PDM/dokument-håndteringssystem uden nogen form for konvertering undervejs.
Hver gang en fil ændres og gemmes i Conisio, genereres en ny version af filen. Det gør det muligt at gemme en fil gentagne gange med samme navn, uden at få den oprindelige fil overskrevet og ødelagt. Fil-historikken reflekterer dens forskellige versionstrin.
Systemet kan generere automatisk eller manuelt, sætte voksende revisionsnumre, så arbejdet bliver fortløbende versioner adskilt fra de færdige versioner.
Data om data
Ældre versioner af filer findes med et højreklik på musen, som gør brugeren i stand til at se filen, dens referencer og de tilknyttede fildata, som de tidligere eksisterede i den pågældende version.
Enhver fil i systemet har et såkaldt fildatakort, som indeholder brugerdefinerede informationer om filen. Systemet vil straks læse og skrive indlejrede informationer, der er gemt i mange typer af filer.
Conisios søgeværktøj kan finde filer baseret på Èt eller flere søgekriterier. Systemet gemmer informationer om filer og deres status.
En rapportgenerator giver oplysninger om filer og projekter, der er gemt i Conisios centrale database.
Billedtekst:
Den europæiske topchef for IBM Software Maurizio Carli mener at Linux kan være den virtuelle lim, der binder de forskellige IBM middleware-produkter sammen.