Artikel top billede

Ansattes tyveri bremses af avanceret printerteknologi

Printere og kopimaskiner er de rene sladrehanke, når de kontrolleres af uniFLOW. Systemet standser print af dokumenter med bestemte ord og holder øje med, hvad medarbejderne kopierer.

Canon Expo 2010, Paris: Der er ikke så lidt Big Brother over Canons nyeste version af uniFLOW.

Systemet er klar i version fem, og det er efterhånden blevet en særdeles magtfuld sikkerhedsvagt for adskillige firmaer, der arbejder med indhold, som er strengt fortroligt.

For uniFLOW er i stand til at bremse print af dokumenter med bestemte ord, og systemet er også i stand til at registrere, hvad medarbejderne kopierer. Indholdet gemmes sikkert på en central server.

"Med den nye version af uniFLOW kan vi overvåge al aktivitet på virksomhedens MFD'er (Multifunctional Devices, red.). Programmet gør os også i bogstaveligste forstand i stand til at tage en kopi af det indhold, der bliver scannet, kopieret, faxet eller mailet," siger Howard Roberts, Solutions Planning Manager for Canon.

Han forklarer, at der er flere eksempler på, at det faktisk er interessant for virksomheder at gå så hårdt til værks sikkerhedsmæssigt. Især når det drejer sig om firmaer, der arbejder med dokumenter, der er strengt fortrolige.

"Vi blev ringet op af politiet i Skotland, og vi blev spurgt, om vi kunne spore aktiviteten omkring en MFD. Det viste sig, at en medarbejder, der havde forladt virksomheden, havde taget fortrolig information og sendt det videre til et konkurrerende firma. Men politiet var ikke klar over hvad, der var blevet sendt af sted," forklarer Howard Roberts.

Han understreger, at adgangen til det kopierede materiale naturligvis skal minimeres og begrænses mest muligt, men at systemet kan ses som en slags forsikring for en virksomhed, der frygter, at information lækkes.

Slut med uafhentede print

Ud over at fungere som sladrehank har uniFLOW også en række andre sikkerhedsmæssige aspekter. Det er blandt andet muligt at lade printjobbet følge den person, som printer ud. Medarbejderen udstyres med et RFID-baseret kort og efter at have trykket print foran computeren, kan han gå hen til en hvilken som helst printer i virksomheden og få aflæst det. Herefter ruller dokumentet ud der. Det er muligt takket være en universal printerdriver, der følger med uniFLOW.

"Denne teknik er med til at bremse papirspild, og fortrolige dokumenter slipper ikke tilfældigt ud af virksomheden," siger Howard Roberts.

Samtidig behøver medarbejderne ikke længere at slås med en uduelig printer, der er blevet kvalt i papir og ikke kan spytte ud. Det gælder bare om at finde en anden, der virker, og vifte med sit RFID-kort.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren