Artikel top billede

Foto: Povl D. Rasmussen (Foto: Povl D. Rasmussen)

Telenor massefyrer i Danmark

Opdateret kl. 11.32: Telenor gennemfører en stor fyringsrunde i selskabets danske forretning, hvor også ledere bliver ramt.

200 ansatte skal forlade Telenor.

Den melding kommer fra Telenor Danmarks administrerende direktør, Jon Erik Haug.

"Vi har igennem længere tid set et telemarked, der er præget af hård konkurrence, faldende priser og et fortsat behov for massive investeringer. Og der er ikke noget, der tyder på, at denne udvikling stopper," fortæller Jon Erik Haug i en pressemeddelelse.

"Det er derfor nødvendigt at sikre, at vi har en fleksibel og effektiv organisation, og at vi er i stand til at holde vores omkostningsniveau nede," fortsætter han

Fyringsrunden i Telenor rammer bredt, og dermed ryger der også en række ledere. Det går ud over blandt andre Lisbeth Hvidkjær, der er direktør for kundeserviceafdelingen med base i Aalborg.

Fyrer stor andel

Telenor har cirka 2.300 medarbejdere i Danmark, og dermed er det omkring 10 procent af selskabets ansatte, der ryger i denne fyringsrunde.

"Det er altid beklageligt at skulle sige farvel til gode medarbejdere. Vi vil gøre vores bedste for at hjælpe vores kolleger godt på vej i deres videre karriere," siger Jon Erik Haug.

Jon Erik Haug tiltrådte som topchef for Telenor Danmark i maj, hvor han overtog efter Henrik Clausen. Og netop Henrik Clausen havde i august 2009 gennemført en omfattende fyringsrunde, som specielt ramte på lederniveau.

Dengang fyrede Telenor mere end 100 medarbejdere i Danmark.

Gennemfører det hurtigt

Pressechef Peter Glüsing fra Telenor fortæller til Computerworld, at det er en fyringsrunde, som hurtigt bliver gennemført.

"Vi eksekverer det hurtigt i dag og i morgen. Det betyder, at de berørte får besked i dag eller i morgen," siger pressechefen.

Men der foreligger endnu ikke detaljer om hvor i organisationen.

"Vi kan ikke sige, hvordan det fordeler sig, for de berørte skal først have besked," siger han.

Han forklarer, at Telenors andre varemærker som CBB Mobil, BiBoB, One Mobile og NanoMobil går fri.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere