Artikel top billede

Leder: Dette er ikke et opsving

Computerworld mener: It-festen er så småt begyndt - det er bare ikke alle, som er inviteret.

Ceci n'est pas un pipe - Dette er ikke en pibe. Sådan lyder titlen på Magrittes berømte maleri.

Havde den belgiske surrealist skullet illustrere dagens økonomiske tilstand, kunne man forestille sig et lærred med en opadgående pil, men med titlen: Ceci n'est pas une reprise économique - Dette er ikke et opsving.

Og på alle de planer, en surrealist nu arbejder på, ville han have ret.

Tegnene fra USA er for usikre, markederne for nervøse, meldingerne for fragmenterede fra land til land.

Dette er ikke et opsving, i hvert fald ikke det brede altomfavnende opsving, vi havde håbet på.

Vi har nået en slags bund

Ser vi på den danske it-branche tegner, der sig imidlertid et billede af, at vi dog har nået en slags bund.

Vækstrater på mellem to og fire procent. Det er vækst, men langt fra de tocifrede tal, vi så under opturen.

I det første halvår af 2010 registrerede Danmarks Statistik 121 konkurser i branchen "Information og kommunikation".

Det er lidt mindre end de 127, der blev registreret i sidste halvår af 2009.
Ifølge Jobindex' jobbarometer for andet kvartal i år var der 3.538 it-stillinger.

Det er en stigning på 55 procent i forhold til samme periode sidste år, men stadig kun halvvejs til, hvor vi var for to år siden.

I den seneste tid har Computerworld spurgt nøglepersoner i den danske it-branche om betydningen af den krise, som vi har været igennem de sidste to år, og ikke mindst, om vi er ude af den nu.

Fra Atea lyder et rungende nej til det spørgsmål. Fra HP er meldingen mere blandet.

"Der er nogle steder, hvor krisen er afblæst, og så er der nogle områder, hvor krisen stadig har sat tydelige spor. Som helhed er krisen ikke overstået, da vores kunder stadig udskyder meget og stadig har stort fokus på omkostninger, lyder det fra Keld Jersild, administrerende direktør for HP i Danmark.

Analytikere og brancheforeninger melder om forsigtig optimisme. Der er ved at komme gang i hjulene igen. Men de anerkender også, at optimismen ikke gælder for alle. Billedet er fragmenteret, nogle klarer sig godt, og andre kæmper stadig. IDC peger på, at et af de sikre tegn på et opsving - fremvæksten af nye virksomheder - lader vente på sig.

Holder forretningsmodellen, ledelsesstrukturen - og produktet?

Det er stadig svært at låne, og der mangler generelt risikovillig kapital. Mange investorer er tilbageholdene, fordi markedet stadig er usikkert.

Morten Bangsgaard, der er administrerende direktør for IT-brancheforeningen, peger på, at mens de store it-virksomheder ser ud til at klare sig, så er det stadig svært for mange af de små og mellemstore virksomheder.

På trods af, at indikatorerne peger på, at bunden er nået, er det altså ikke billedet af et ensartet opsving, den danske it-branche står over for.

Samtidig står det klart, at de færreste har flere håndtag at skrue på, når det kommer til at skære i udgifterne - der er ikke mere fedt at trimme, ikke flere folk at fyre, hvis forretningen skal køre.

Det er med andre ord nu, virksomhedslederen skal se sig i spejlet og spørge:

Holder forretningsmodellen, holder ledelsesstrukturen og, ikke mindst, holder produktet?

Svar, der er afgørende for at være helt sikker på, at virksomheden kan levere de it-produkter, som markedet vil efterspørge, efterhånden som krisen letter.

Lige nu er der intet, der tyder på, at det bliver business as usual. Tal med kunderne, spørg medarbejderne, læs analyserne, og forbered den nye kurs.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering