Artikel top billede

Microsoft på trapperne med Internet Explorer 9 Beta

Den næste version af Internet Explorer er klar i en betaversion om få uger. Den kommer i kamp mod den nye Firefox-browser.

Microsofts Internet Explorer-browser er snart klar i version 9, meddeler selskabet i et blogindlæg.

Softwarefabrikken skriver, at IE9 Beta vil blive præsenteret for udvalgte udviklere, bloggere og journalister den 15. september.

Udviklerversionerne af IE9 har været ude siden marts, og den seneste version blev frigivet i sidste uge.

Med IE9 vil Microsoft forsøge at nå op på eller overhale de konkurrerende browseres hastigheder ved at lade computerens grafiske processor aflaste CPU'en med hensyn til rendering af tekst, video og billeder, har Computerworld tidligere fortalt.

Der er også lagt vægt på understøttelse af HTML5, selvom tidligere versioner af IE9 ikke ligefrem har imponeret på dette område.

Ifølge Microsoft er de forskellige IE9-previews indtil videre downloadet over 2,5 millioner gange. Den nye browser skal afløse version 8, der blev frigivet i marts 2009.

Kæmper mod Firefox

Det er ikke kun Microsoft, der barsler med nye browser-versioner. Mozilla er ved at lægge sidste hånd på Firefox 4, der blandt andet indeholder flere interessante nye features og et grafisk løft.

De to browsere har i de seneste år kæmpet en hård kamp om brugerne, hvor IE generelt har tabt - selvom Microsoft-browseren stadig har en markant højere markedsandel end Firefox.

Fra juli 2008 og et år frem gik IE på globalt plan fra en markedsandel på 75,51 procent til 60,32, men for nylig viste en statistik fra Net Applications, at IE nu rent faktisk har stoppet faldet.

Markedsandelen steg således fra 59,75 procent i maj til 60,32 i juni.

Mens IE-markedsandelen dermed steg med 0,57 procentpoint på verdensplan, så gik det faktisk endnu bedre her i Europa, hvor der var tale om en stigning på 0,88 procentpoint.

Firefox har i øjeblikket en global markedsandel på 23,81 procent.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer