Alt om Ubuntu Linux - sådan kommer du i gang

Har du endnu ikke vovet at prøve Ubuntu Linux, eller ved du ikke helt, hvad det egentlig er for noget, så læs denne artikel. Her har vi samlet alt om det alternative operativsystem. Læs anmeldelser og flere guides til, hvordan du kommer i gang med Ubuntu Linux.

Alt om Ubuntu Linux

Microsoft sælger ikke XP mere, og Vista driver nogle brugere til vanvid, men hvad med Ubuntu Linux?

Det alternative operativsystem får knap så meget opmærksom som Microsofts to seneste, men nu giver vi mulighed for at blive klogere på, hvad Ubuntu er, og på hvordan du kommer i gang med det gratis operativsystem.

Så brokker du dig over dit nuværende styresystem, er der ingen undskyldning for ikke at prøve Ubuntu, når du har læst denne artikel.

Anmeldelser af Ubuntu

Sidste år testede vi Ubuntu 7.04, og vores anmelder var begejstret for operativsystemet.

- Dommen er dog klar: Ubuntu er den letteste og mest overskuelige Linux-distribution, vi endnu har testet, skrev han blandt andet i anmeldelsen, som du kan læse her.

Senere sidste år kom Ubuntu 7.10, som vi også kiggede nærmere på.

- Men hvad betyder det alt sammen så? Er Ubuntu 7.10 den Linux-distribution, man kan give til almindelige mennesker med god samvittighed? Svaret må være JA! Selvfølgelig fungerer Ubuntu lidt anderledes end Windows, selvfølgelig er der meget software (især spil), som kun kører på Windows, og selvfølgelig er der mange hardwarefabrikanter, der ikke understøtter Linux. Men det er alt sammen gammel snak. Med en moderne pc, hvor man sikrer sig, at al hardware er understøttet, og med indkøb af printer og webcam og andet ekstraudstyr med Linux-understøttelse, fungerer Ubuntu præcis lige så godt som Windows XP og Vista, skrev vores begejstrede anmelder.

Væk er alle de tekniske nørderier, og alting fungerer automatisk og stabilt - nogle gange endda bedre end på Windows. Læs anmeldelsen af Ubuntu 7.10 her.

Sådan kommer du i gang med Ubuntu

Det lyder nok som en kæmpe operation at komme i gang med et helt nyt operativsystem, men det er det slet ikke.

Det tager under en halv time at blive fint kørende med nyeste udgave af Ubuntu Linux, og du kan beholde din Windows-installation.

Vi har en guide til, hvordan du gør, så læs
'Guide: Gratis styresystem på en halv time', så er det ingen sag at prøve Ubuntu.

Har du kastet din kærlighed på Ubuntu, så kan du fortsætte med guiden
'Installer og opdater programmer i Ubuntu-Linux'.

Og det er nok en god ide, for det foregår nemlig på en helt anden måde end i Windows, når man skal installere nyt i Ubuntu.

Til sidst kan du skrue op for det grafiske lir i Ubuntu. For eksempel kan du arbejde med adskillige skriveborde på én gang og skifte mellem dem ved at dreje hele arbejdsfeltet som en gigantisk terning.

Læs 'Guide til gratis grafisk guf i Ubuntu' og se, hvordan du aktiverer "kuben" - som funktionen hedder - og mange andre imponerende effekter.

Ubuntu 8.04 blev frigivet tidligere i år, og du kan finde den samt læse meget mere om Ubuntu på www.ubuntu.com




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere