Artikel top billede

Business Bay i Dubai er et af de områder, der bliver hårdt ramt af Blackberry-blokeringen i de Forenede Arabiske Emirater. Foto: Newscom.

Blackberry blacklistet i mellemøstlige oliestater

En lille million Blackberry-brugere vil inden for den næste tid gå en meget mørk tid i møde på deres telefoner, hvis de bor i Saudi Arabien eller i de Forenede Arabiske Emirater.

Flere Blackberry-services vil blive lukket 11. oktober i de Forenede Arabiske Emirater. Allerede i denne måned vil Saudi Arabien lukke for Blackberry-services.

De Forenede Arabiske Emirater blokerer for landets cirka 500.000 Blackberry-brugeres adgang til at sende mails, gå på nettet og levere instant messaging-beskeder via telefon, mens Saudi Arabien "blot" blokerer for instant messages (chat-beskeder) for landets omkring 400.000 Blackberry-kunder, skriver BBC.

Nægter censur

Årsagen, til at Blackberry-brugerne i de Forenede Arabiske Emirater får lukket for adgang til diverse services, er, at landets telestyrelse ikke accepterer Blackberry-telefonernes måde at håndtere datatrafik på via selskabets datacentre i Canada.

"Blackberry-data er med det samme eksporteret ud af landet, hvor de bliver håndteret af udenlandske, kommercielle organisationer. Blackberry-dataservices er på nuværende tidspunkt de eneste dataservices i de Forenede Arabiske Emirater, hvor dette er tilfældet," lyder det i en udtalelse fra de Forenede Arabiske Emiraters telestyrelse til IDG News Service.

De Forenede Arabiske Emirater har forgæves forsøgt at få firmaet bag de populære Blackberry business-smartphones, Research In Motion (RIM), til at rette ind. Landets telemyndighed, TRA, nægter, at lukningen har noget at gøre med censur.

Blokeringen skal presse RIM

Abdulrahman Mazi, et bestyrelsesmedlem hos naboen i det statskontrollerede Saudi Telecom, indrømmer dog over for BBC, at blokeringen af instant messages er foretaget for at få RIM til at udlevere data fra brugerne.

RIM har endnu ikke kommenteret, hvad flere lokale iagttagere kalder oliestaternes muskelspilleri.

Men RIM har trods presset ikke ønsket at udlevere data eller adgangskode til dataadministration til hverken Saudi Arabien eller de Forenede Arabiske Emirater.

Selskabets har samtidig nægtet at sætte en proxy-server op i de Forenede Arabiske Emirater, så myndighederne kan opspore alle Blackberry-data.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Fremtidens digitale kraftværk: Tag styringen med dit ERP-system

I dag ligger moderne ERP-platforme i skyen og opdateres adskillige gange årligt. Samtidig får man nærmest pr. automatik adgang til en omfattende portefølje af integrationer, add-ons, 3. partsmoduler, BI og avancerede funktioner til AI/ML-understøttelse af forretningsprocesser. På denne dag går vi derfor i dybden med, hvad det betyder for din virksomhed. Uanset om I har migreret til en cloudbaseret platform eller planlægger at gøre det indenfor en overskuelig fremtid.

21. november 2024 | Læs mere


Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere