Artikel top billede

Foto: Mikael Rieck. (Foto: Foto: Mikael Rieck)

Se videnskabsministerens nye digitale program

Videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) er klar med sit digitale arbejdsprogram. Læs hendes syv punkter til nationens oprustning på it-fronten her.

Med et solidt afsæt i arbejdet og anbefalingerne i forgængeren Helge Sanders (V) højhastighedskomité sætter videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen (K) alle sejl til og sætter kursen mod en styrkelse af Danmark som digital nation.

Det sker med et såkaldt arbejdsprogram, hvor Charlotte Sahl-Madsen vil "understøtte dagsordenen med at omsætte den digitale teknologi til viden og vækst," som det lyder fra Videnskabsministeriet i en pressemeddelelse.

Ud over den tidligere nævnte plan med at indføre mulighed for bredbånd på mindst 100 megabit/s til alle danskere inden 2020, disker videnskabsministeren op med syv initiativer til øget digitalisering i befolkningen og satsning på mere moderne it-infrastrukturområder som eksempelvis cloud computing og IPv6.

"Konkret er formålet med arbejdsprogrammet at tage hul på de mange muligheder, digitaliseringen byder på. I mange tilfælde er teknologien jo til stede. Det handler bare om at få den brugt," lyder det fra Charlotte-Sahl Madsen.

Syv områder på programmet

Videnskabsministeren har udset sig følgende syv områder i sit digitale arbejdsprogram, hvor hun i den kommende tid vil sætte ind.

Det drejer sig med ministerens ord om:

1. Den nye digitale signatur, NemID - Gør det let og sikkert at være dansker i et digitalt samfund.

2. Offentlige data i spil - Et råstof til at udvikle nye, innovative tjenester, som kommer borgerne til gode.

3. Fremtidens internet - Med styrket fokus på IPv6-teknologien åbnes mulighed for, at elektronisk udstyr bliver mere kompatibelt, mere mobilt og energibesparende.

4. Cloud Computing - Giver bedre udnyttelse af it-ressourcerne og gør det lettere for iværksættervirksomheder at komme i gang.

5. Universiteterne som digitale spydspidser - Universiteterne skal digitaliseres. En international konference vil i 2010 sætte fokus på, hvordan universiteterne kan bruge IKT til at skabe innovative læringsmiljøer.

6. Øget fokus på IKT-forskning - IKT er en central kilde til innovation. IKT-forskningen på danske universiteter skal styrkes.

7. Digitalt byggeri - Som en af landets største bygherrer vil Videnskabsministeriet sætte fokus på at integrere IKT i sine byggeprocesser.

Opsang til erhvervslivet

Den borgerlige minister opfordrer alle til at løfte i samlet flok for at få programmet til at blive en succes.

"Danmarks førerposition på IKT-området kan kun fastholdes og udbygges, hvis beslutningstagere på alle niveauer i samfundet deltager," lyder det i pressmeddelelsen.

"Det er både kommunalpolitikeren, de ansvarlige embedsmænd og ledere i private virksomheder, der skal være med til at sikre, at nye teknologiske muligheder implementeres og anvendes, og at der for alvor sættes fokus på at realisere gevinsterne ved brug af IKT og bredbånd," fortsætter hun.

Læs hele Videnskabsministeriets digitale arbejdsprogram Digitale veje til vækst.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer