Avatar billede LeifWAndersen Nybegynder
14. maj 2014 - 21:13 Der er 19 kommentarer og
1 løsning

Kamera-driver defekt

Når jeg tilslutter mit kamera (Nikon D7000) til computeren (Windows 7) via USB er der ingen forbindelse til det. Det kommer ikke frem i stifinder. Problemet opstod efter at jeg "kom til" at trække USB-kablet ud uden at afbryd forbindelsen først.

I enhedshåndtering er der under "bærbare enheder" står kameraet med en gul advarselstrekant. Under Egenskaber>Enhedsstatus står der:

"Denne enhed fungerer ikke korrekt, fordi Windows ikke kan indlæse driverne til enheden. (Kode 31)"

Ifølge Microsoft support betyder kode 31 at man skal opdatere driveren. Det hjalp ikke (Der kom en besked om at driveren var opdateret).

På Nikons supportsider fandt jeg dette:

https://nikoneurope-dk.custhelp.com/app/answers/detail/a_id/16548/kw/driver

Her står der at man skal tilslutte kameraet, fjerne driveren og afbryde og tilslutte kameraet igen for at geninstallere driveren. Det hjalp heller ikke. Lige efter jeg har fjernet driveren er der et "fejlfrit" ikon i enhedshåndtering, men stadig ingen forbindelse via stifinder. Efter afbrydelse og tilslutning af kameraet kommer ikonet med advarselstrekanten igen.

På Nikons supportside står der også at der kan være et problem med Windows standard MTP-/PTP-driver. Men her henviser de bare til Microsofts forside. Jeg har uden held søgt efter en ny MTP-/PTP-driver.

Jeg har også prøvet at tilslutte et andet kamera - det gav samme problem, hvilket måske kunne indikere at det er et problem med en generel driver. Men andre USB-enheder (mus, tastatur, ekstern harddisk osv.) virker fint.

Er der nogen som har et bud på en løsning?

Mvh.
Leif
Avatar billede Poko1 Ekspert
14. maj 2014 - 21:33 #1
Prøv at fjerne det i enheds håndteringen og genstart Pc. hvis den derefter fortæller der er fundet ny hardware følg anvisninfen
Avatar billede milter Ekspert
14. maj 2014 - 21:35 #2
Avatar billede milter Ekspert
14. maj 2014 - 21:49 #3
Tilføjelse til #2.

Og det skal selvfølgelig være en gendannelse til et tidspunkt, før fejlen opstod.

Hvis det ikke lykkes, kan du måske (indtil du måske finder en anden løsning) indstille din D7000 til at fremstå som et eksternt USB-drev i kameraets menu. Læs om MSC-mode i linket herunder.

http://www.dpreview.com/forums/thread/3257245
Avatar billede LeifWAndersen Nybegynder
15. maj 2014 - 17:50 #4
Jeg har nu prøvet forslag #1 uden held. Efter genstart af computeren åbnede jeg enhedshåndtering og tilsluttede kameraet. Så kom der et "fejlfrit" ikon, men kort efter skiftede det til udgaven med advarselstrekant. På intet tidspunkt var der forbindelse gennem stifinder.

Jeg har også forsøgt at lave en systemgendannelse, men det kunne ikke lade sig køre. Jeg kunne godt sætte en gendannelse i gang, men efter computeren var genstartet kom er en meddelelse om af systemgendannelsen ikke blev fuldført og intet var blevet ændret. Jeg kan ikke huske den præcise ordlyd, men Windows foreslog at man slog antivirus midlertidigt fra og kørte systemgendannelsen uden dette. Det hjalp dog ikke. Jeg fik samme fejlmeddelelse igen. Men det problem har jo ikke nødvendigvis direkte noget med mit driver-problem at gøre.

Er der nogen som ved hvor man henter en ny MTP-/PTP-driver?

Mvh.
Leif
Avatar billede milter Ekspert
15. maj 2014 - 21:52 #5
Det, at du ikke kan finde et systemgendannelsespunkt, kunne tyde på, at der er et eller andet galt et andet sted på din computer.

Prøv at downloade og installer ViewNX 2 fra linket herunder. Måske kan det genoprette forbindelsen, men du skal lige holde øje med, at ViewNX 2 ikke ændrer ved dine foretrukne programmer til f.eks. åbning og redigering af billeder.

http://www.nikon.com/news/2010/0817_viewnx2_03.htm
Avatar billede milter Ekspert
15. maj 2014 - 22:02 #6
Prøv måske først at lave en SFC /SCANNOW Command for at reparere eventuelle korrupte Windows-filer.

http://www.sevenforums.com/tutorials/1538-sfc-scannow-command-system-file-checker.html
Avatar billede LeifWAndersen Nybegynder
17. maj 2014 - 15:53 #7
Beklager det sene svar, men jeg var ikke ved computeren i går.

Jeg har nu prøvet at køre en SFC /SCANNOW Command, men den fandt ingen fejl. Faktisk har jeg gjort det 3 gange med samme resultat.

Så prøvede jeg at køre det "System Update Readiness Tool", der bliver henvist til på Sevenforums.com, men det resulterede bare i en meddelelse om at "Hotfix til Windows (KB947821)" ikke blev installeret.

Jeg har også prøvet at geninstallere (jeg havde den i forvejen) ViewNX 2. Det hjalp heller ikke.

Leif
Avatar billede milter Ekspert
17. maj 2014 - 18:18 #8
Har du prøvet at gennemå alle mulighederne i dit link i spørgsmålet, der er 10 forslag? Har du f.eks. prøvet alle de andre USB-porte?

Har du prøvet at ændre indstillingerne i kameraets menu?

Et par ekstra forslag herfra: Har du prøvet at formatere hukommelseskortet i kameraet og har du forsøgt at opdatere software til dit D7100?
Avatar billede LeifWAndersen Nybegynder
18. maj 2014 - 16:08 #9
Løsningsmulighederne fra Nikon er opdelt i 2 afsnit. Det første er i det tilfælde, at kameraet kan findes i enhedshåndtering, men kan ikke fuldt installeres. Det andet tilfælde er, hvis kameraet slet ikke kan genkendes og ikke vises i enhedshåndtering. Det er det første, som gælder for mig, men jeg har nu også gennemgået punkterne i afsnit 2: 

-Service Pack: OK. Vigtige opdateringer er også ok. Men der 4 valgfrie opdateringer, som ikke kan installeres: 2 opdateringer til Windows 7 (KB2592687 og KB2830477), Intel Q45/Q43 Express Chipset og Acer LCD Monitor AL1951. Jeg har prøvet at installere dem samlet og 1 af gangen, men ligemeget hvad jeg gør, bliver opdateringerne ikke installeret. Der kommer en fejl 80070005, som ifølge Microsoft support http://support.microsoft.com/kb/968003/da betyder "Adgang nægtet", hvilket undrer mig, da jeg har administrator rettigheder. Ifølge supportsiden kan det også være malware, så jeg har netop sat en fuld virus-scanning igang - det tager noget tid, så jeg vender tilbage med resultatet af den. En hurtig-scanning fandt ikke noget.

-Tilslutning uden antivirus: Hjælper ikke.

-Administrator-rettigheder: OK.

-MSC-tilslutning: Jeg tror ikke denne indstilling findes på D7000.

-Konflikt med andre usb-enheder: Har uden held frakoblet alt; Dog ikke mus og tastatur.

-Tilslutning uden hub eller forlængerkabel: Hjælper ikke.

-Tilslutning til andre usb-porte: Hjælper ikke.

-Andet kortere kabel: Hjælper ikke.

-Konflikt med anden software: Der er netop installeret (jeg tror det er en opdateringer) "Intel Active Managment Tecnology", "Intel Managment Engine" og "Microsoft Office File Validation Add-in".


Det at hverken systemgendannelse eller opdateringer virker helt efterhensigten får mig til at tænke på om kameraproblemet bare er et symptom på et større problem. Mon det ender med, at jeg bliver nødt til at lave en nyinstallation af hele maskinen?

Kameraets firmware er opdateret. Men som sagt indledningsvis gælder problemet for alle de forskellige kameraer jeg tilslutter. (Nikon D7000m Nikon D7100, Canon EOS 350 og et ældre Sony kompaktkamera)


Leif
Avatar billede LeifWAndersen Nybegynder
19. maj 2014 - 00:01 #10
Den fulde virus-scanning fandt heller ikke noget.

Leif
Avatar billede milter Ekspert
20. maj 2014 - 20:42 #11
Undskyld den sene respons, men prøv at kigge på linket herunder:

http://www.tomshardware.co.uk/forum/242140-44-device-refuses-installed-please

Rul ned til du kommer til dette indlæg:

l_r_c_t , 12 May 2010 03:10:00

.... eller dette:

Gandalf    \ Driver 14 May 2010 15:52:05
Avatar billede LeifWAndersen Nybegynder
20. maj 2014 - 23:42 #12
Det kunne godt ligne en løsning, men Microsofts Media Transfer Protocol Porting Kit, som der linkes til, er tilsyneladende kun til Windows Vista eller tidligere. (Ifølge System Requirements)

Tør jeg mon prøve at installere det på min Windows 7 maskine? Kan det mon skade noget?
Avatar billede milter Ekspert
21. maj 2014 - 10:11 #13
Jeg tror ikke, den kan skade. Hvis du f.eks. kigger på linket herunder, vil du se, at den også er beregnet til 7'eren.

http://www.softpedia.com/get/Programming/Other-Programming-Files/Media-Transfer-Protocol-Porting-Kit.shtml
Avatar billede LeifWAndersen Nybegynder
21. maj 2014 - 17:47 #14
Så har jeg prøvet at installere Media Transfer Protocol Porting Kittet. (Efterfulgt af en genstart) Det virkede desværre ikke. Computeren kan stadig ikke få forbindelse til kameraet.

Leif
Avatar billede milter Ekspert
22. maj 2014 - 23:35 #15
Jeg har på fornemmelsen, der er gået kuk i det et eller andet sted i din registreringsdatabase (Windows registry):

http://en.wikipedia.org/wiki/Windows_Registry

Du kan også prøve at kigge på siden herunder, som er en lidt langhåret affære, hvis du ikke har prøvet den slags før:

http://www.ehow.com/how_12187185_mtp-device-running.html

Sidste udvej kan måske blive anskaffelse af en kortlæser til dit kameras hukommelseskort, men det er måske at foretrække frem for en geninstallation af Windows og alt det andet?

Jeg har læst en del artikler på nettet om syge MTP-/PTP-drivere, og der findes vist desværre ikke nogen 100% sikker løsning.
Avatar billede LeifWAndersen Nybegynder
23. maj 2014 - 18:11 #16
Nu har jeg prøvet at følge vejledningen på ehow.com.
Det hjalp heller ikke på forbindelsen til kameraet.

Under punkt 9 stod der at der ville komme nogle "balloon messages" når de forskellige drivere var installeret. De kom aldrig. Mus og tastatur virker dog.

Men så tilsluttede jeg mine andre enheder. Printer og eksterne hardiske virker fint, men computerne vil ikke indlæse driveren til min USB-hub. Hubben fremkommer som "N:\" under bærbare enheder med en fejl 31 ("Windows ikke kan indlæse driverne til enheden"), ligesom med kameraet. Desuden optræder den som "USB2.0 Hub" under "Andre enheder", Her har den en fejl 28 ("Adgang nægtet"). Så problemet er faktisk blevet værre.

Jeg er meget tæt på at give op og formatere computeren. Medmindre du umiddelbart har en bedre ide...

NB: Jeg er ikke ved computeren det meste af denne weekend.

Leif
Avatar billede milter Ekspert
03. juni 2014 - 20:52 #17
Endnu en gang undskyld det sene svar.

Min første tanke var, at du af en eller anden grund ikke var logget på som administrator trods dine forsikringer om det modsatte. Dit sidste indlæg tyder på, at jeg tog fejl der, men prøv alligevel mine tidligere forslag med vejledningen herunder

http://www.it-artikler.dk/2010/08/03/kor-altid-program-som-administrator/

Er din Windows 7 installation original, eller er det en opgradering fra et andet system?

Prøv også at kigge på linket herunder:

http://computerstepbystep.com/windows_image_acquisition_(wia)_service.html

Ud fra det, jeg har kunnet læse mig til, er MTP-/PTP afhængig af, at WIA fungerer korrekt.
Avatar billede LeifWAndersen Nybegynder
03. juni 2014 - 22:18 #18
Jeg har givet op og har besluttet at formatere og geninstallere computeren. Ikke kun pga. problemerne med kameradriveren, men også det, at jeg ikke kan foretage systemgendannelser og installere Windows opdateringer. Det tyder på, at der er noget mere alvorligt galt.

Men du skal alligevel have mange tak for din store indsats, så du må gerne lægge et svar.

Leif
Avatar billede milter Ekspert
03. juni 2014 - 22:56 #19
Tak, men læg selv at svar og accepter det :-)

Jeg er lidt nysgerrig mht. løsningen af dit problem, så gider du vende tilbage med resultatet af din geninstallation?
Avatar billede LeifWAndersen Nybegynder
04. juni 2014 - 23:22 #20
OK.
Jeg skal nok give en tilbagemelding når jeg er færdig med geninstallationen. Hvornår jeg får tid til det, ved jeg ikke lige endnu.

Leif
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester



IT-JOB

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Erfaren teamleder til årsopgørelsen

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Service Line Specialist - ServiceNow (Thirdera)

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Infrastrukturspecialist til tværfagligt team