Avatar billede Japsen Nybegynder
18. juni 2013 - 00:50 Der er 3 kommentarer

PHP Programmør søges!

Hej Eksertere! (System til League of Legends (Online Game) Teams)

Mangler en programmør, til kodning af PHP, MySQL, HTML og muligvis Javascript/jQuery.

--------------- Systemet ---------------

Jeg skal have lavet systemet bag et skema, kodet i jQuery - som jeg allerede har købt. Der slal være et login system, hvor brugerne logger ind først. Databasen hvor brugeroplysninger holdes opbevaret, har et felt med navnet team_id. Det skal vi bruge senere.

Brugere logger ind med deres givet brugernavn og kodeord. De vil så kunne klikke sig ind til et skema, som er lavet rent ud med en HTML tabel. Her skal nogle af felterne være farvede, det skal systemet selv udregne, ud fra nogle informationer. (Farven for trænings tidspunkter er grøn - farvekode: #8fb869)
- Dette skema kalder vi udskrevet skema.

Første information. Her skal brugerne som kigger på det udskrevne skema, kunne klikke rediger, hvorefter de vil komme ind til det næste skema - som er lavet i jQuery med 'selectable' felter. Her skal de kunne vælge nogle felter (hvert felt beskriver en time på dagen), hvor de har mulighed for at træne. Skemaet gælder for en uge af gangen, og øverst står der hvilken uge det drejer sig om. Der skal laves en klik videre til næste uge, og tilbage knap.
Lad os sige de har valgt nogle tidspunkter mandag og tirsdag, men ikke længere - fordi de endnu ikke ved om de har tid. Derefter klikker det på "Done" feltet nederst, for mandag og tirsdag, så systemet ved de ikke har angivet onsdag osv.
Systemet sammenligner så alle tidspunkterne for de spillere med samme team_id. De felter som alle spillerne har tilfælles, bliver så udskrevet på det udskrevne skema. Derved ved alle spillerne hvornår de skal træne, og de har selv angivet tidspunkterne.
- Det udskrevne skema skal vises ud fra hvilket team_id spilleren har, så spillere med team_id 4 ikke kan se fra 1, 2 eller 3.

Hvis vi kommer til tirsdag, præcis 24 timer inden onsdag, og systemet kan se der er nogle spillere som ikke har angivet deres tidspunkter for onsdag endnu, skal der sendes en e-mail til mig, med navnene på dem som ikke har angivet for onsdag. På den måde kan jeg gå ind og skrive en SMS til dem. Jeg skal også kunne se under et admin panel, hvem der har udfyldt (altså klikket på 'Done' feltet nederst), og hvem der ikke har. Det kan være de har klikket 'Done' for onsdag, uden at have valgt nogle felter - derved betyder det bare, de ikke har tid til træning den dag, men har angivet det.

Søndag 23:59, når vi træder ind til mandag i næste uge, skal begge skemaer automatisk bladre videre til næste uge. Hvis de klikker tilbage, skal der stadig kunne ses de tidligere tidsplaner, hvornår der har været trænet osv.

--------------- Admin-panel ---------------

Hvis du er admin, skal du have som nævnt ovenover, mulighed for at kunne gå ind og se hvem der mangler at angive for dagen efter, for alle teams. Derudover skal du kunne vælge mellem de forskellige team_id's udskrevne skemaer.

Trænings tidspunkter som har været, skal være grønne (#8fb869) og dem som kommer skal være lysegrønne (#b4cf9b), det gælder også når brugere uden admin kigger på skemaet. Derudover skal trænings tidspunkter, som har været, men ikke blev spillet, være røde (#b81900). Der kommer en lidt mere detaljeret forklaring, på hvordan systemet skal udregne dette. Derudover skal admins kunne højreklikke på felter og have nogle funktioner. Det kan være at højreklikke på et grønt felt, hvor teamet skulle træne, og ændre det til en kamptid i stedet. Feltet vil så blive blåt (#0088cc) i stedet. Dette skal også kunne gøres med tomme felter, som ikke har været angivet af brugerne som trænings tidspunkt - men så skal de få en e-mail om det. (Der skal nu også være et e-mail felt i databasen brugeroplysninger, og et admin felt med 1 eller 0, alt efter om brugeren er admin)

Her kommer en lille forklaring på, hvordan systemet skal finde ud af om brugerne (altså spillerne) mødte op og spillede på det angivet tidspunkt i skemaet. Lad os sige brugerne skulle spille mandag 14:00 - 15:00.

Her er et eksempel på databasen.
Brugernavn --- Kodeord --- Admin --- Team_ID --- Email --- League of Legends brugernavn

BN1 --- ****** --- 0 --- 4 --- eksempel1@youknow.dk --- lolnavn1
BN2 --- ****** --- 0 --- 4 --- eksempel2@youknow.dk --- lolnavn2
BN3 --- ****** --- 0 --- 4 --- eksempel3@youknow.dk --- lolnavn3
BN4 --- ****** --- 0 --- 4 --- eksempel4@youknow.dk --- lolnavn4
BN5 --- ****** --- 0 --- 4 --- eksempel5@youknow.dk --- lolnavn5

Klokken 14:15, altså 15 minutter efter det i det udskrevne skema står de skal træne, skal systemet vågne op, og lave en undersøgelse, for at tjekke om spillerne overhovedet spiller. Det skal den gøre ved at tage alle deres League of Legends brugernavnnavne, lolnavn1,2,3,4 og 5. Derefter skal den bruge denne hjemmeside. http://lolnexus.com/
Hjemmesiden fungere som følgende:

"Enter a player currently in an active match" (Skriv navnet på en tilfældig af spillerne med det team_id som skal træne, selvfølgelig.
Derudover vælger den EUW. F.eks. på linket kunne være som følgende:

http://lolnexus.com/scouter/search?name=lolnavn1&server=EUW

Hvis spilleren er inde i en match, kommer der et skema hvor man kan se spilleren, og de fire andre på hans hold - samt de fem på modstanderens navn. Systemet matcher så alle navnene. Hvis fem af navnene passer med fem fra team_id'et som har angivet træning mandag 14:00 - 15:00, bliver feltet grønt (#8fb869), og hvis ikke de er inde i et spil, bliver feltet rødt. Det gentager sig ved næste trænings tidspunkter, og på den måde skal felterne blive farvet alt efter om de var spillet eller ikke. Dette skal ikke ske hvis admin har redigeret feltet, til kamptid eller lign.

Der skal maks. være fem med samme team_id. Hvis der er mere eller mindre, skal stadig KUN fem af dem have angivet samme tidspunkt i skemaet, for det bliver udskrevet. Der skal også bare være fem ud af alle med samme team_id, med matchende navne på LoLNexus for de ikke vil meldt u mødte (rød).

--------------- Admin-panel ---------------

Betaling.

jQuery delen har jeg fået lavet, og det kostede mig kr. 260,- af en kaldet Kevin.

Jeg har hørt fra en, som vil lave denne PHP del for kr. 750,- med en deadline på en måned.

Jeg vil høre om der er nogen der kan give bedre tilbud? Højere pris, lavere deadline, lavere pris, højere deadline. Jeg er åben overfor alt.
- Betaling foregår som følgende. Jeg betaler når jeg har modtaget systemet. Hvis I vil have betaling først, kan det SAGTENS lade sig gøre. Derved kræver det bare et CVR nummer for din virksomhed, og jeg skal modtage en kvittering for det hele. Så vil jeg gerne betale først.

Uanset hvad - du får selvfølgelig din betaling.
Avatar billede michael_stim Ekspert
18. juni 2013 - 08:49 #1
OK, lad mig forstå det ret. Du har fået et tilbud på 750 (SYVHUNDREDEOGHALVTREDS) danske kroner og vil se om du kan få det billigere? Hvis ja, så kan det vist ikke gøres billigere. Jeg vil til og med sige det er for billigt, alt for billigt. For 750 kr får du knap en time fra en kvalificeret programmør/udvikler.
Avatar billede Japsen Nybegynder
18. juni 2013 - 14:37 #2
Det behøver ikke være billigere, det må gerne være dyrer, og så med en kortere deadline. 500,- i timen er normal pris, men hvis du gør det sort, ville det være 250. Det er det i dette tilfælde, og han beregner det til 3 timers arbejde. Det er ikke kompliceret.

Læs de sidste afsnit, der står også hvad det er jeg søger, præcis som du spørger, hvorfor overhovedet kommentere? Åndssvag.
Avatar billede michael_stim Ekspert
18. juni 2013 - 14:45 #3
Hvorfor jeg kommenterer? For at få dig til at vågne op af din drøm og hjælpe dig. Kald mig bare åndssvag, men i det mindste er jeg realist. Kan du få det til 750 er det bare at slå til med det samme, men husk at lave en eller anden form for kontrakt, for ellers kan det hurtigt blive et par tusinde ekstra. Færdigkommenteret fra min side, afmelder mig spørgsmålet.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Vi tilbyder markedets bedste kurser inden for webudvikling

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester