Avatar billede denero Juniormester
10. september 2012 - 08:32 Der er 3 kommentarer og
1 løsning

Styleref i wordrapport

Med styleref kan man få første og sidste overskrift 1 -2 -3 osv. til at stå i brevhovedet på den enkelte side. Jeg vil gerne have alle overskrift 1 (dem på den pågældende side) til at stå i brevhovedet for siden og så fremdeles i hele dokumentet. Da der er en "hovedindholdsfortegnelse" går det vel ikke at "dele" dokumentet op. Har søgt på nettet, men kan ikke rigtig komme længere. Styleref er ligesom noget af det rigtige, men kommer til kort, hvis der er mere end 2 eks. overskrift 1 på den enkelte side.

Jeg ønsker at lave det i VBA, da resten af "rapporten" også laves i dette. Rapporten har speciel første side og indholdsfortegnelse på side 2.
Det hele laves i Word 2010.
Avatar billede Lene Fredborg Ekspert
10. september 2012 - 10:41 #1
Jeg ville absolut i den sammenhæng vælge at holde mig til det, som kan opnås med StyleRef-felter. Jeg så godt dit første spørgsmål, hvor du også skrev, at du ønskede, at overskrifterne skulle vises/skjules afhængigt af konteksten. Du kan indbygge betingelser i feltkonstruktioner med StyleRef-felter, så du kan opnå noget sådant. Den løsning, du efterlyser (med alle overskrifter), vil kræve VBA - det kan godt lade sig gøre, men det kan blive mere indviklet, end du måske forestiller dig. Hvis sidehovedet indeholder tre eller flere overskrifter, kan overskueligheden for læseren efter min bedste overbevisning desuden hurtigt mistes.
StyleRef-felter har nogle store fordele: Ud over, at de altid viser præcis det indhold, de er defineret til at vise, opdateres de fuldstændig automatisk, dvs. uden aktiv indblanding fra brugerens side - skal ikke som mange andre felter tvinges til opdatering.
Hvis du vil have alle overskrifter med, selvom der er mere end to, er du nødt til at programmere noget, som holder styr på dine Heading 1 i rækkefølge, og du vil være nødt til at lade koden gennemløbe hele dokumentet ved ændringer. Teksten i et Word-dokument er reelt en lang, fortløbende tekst, og sideombrydningen afhænger af den printer-driver, der er i funktion. Blot det at åbne dokumentet på en anden PC kan betyde, at ombrydningen ændres, hvilken igen ville betyde, at alle dine sidehoveder skal opdateres for at blive korrekte. Desuden vil en opdatering være nødvendig, hver gang der ændres i overskrifter eller ændres i indhold, så noget skifter side. Hvis ikke din kode indeholder noget (styring af events), som automatisk opfanger ændringer og opdaterer sidehoveder, er der stor sandsynlighed for, at et eller flere sidehoveder vil vise forkert indhold.
Avatar billede denero Juniormester
19. september 2012 - 20:55 #2
Tak for svaret. Har tænkt lidt over, om jeg skulle inverstere i nogle bøger om vba i word/office 2010. Kan du anbefale nogle. Har fået nogle forslag, som følger:

Mastering VBA for Office 2010
af Guy Hart Davis & Richard Mansfield

Office Vba - Macros You Can Use Today
af Juan Pablo Gonzalez

Microsoft Office 2010 Library - Excel 2010 Bible, Access 2010 Bible, PowerPoint 2010 Bible, Word 2010 Bible
af Michael R Groh, Faithe Wempen, Herb Tyson & John Walkenbach

og så må du selvfølgelig gerne lægge et svar
Avatar billede Lene Fredborg Ekspert
19. september 2012 - 23:15 #3
Mht. bøgerne tør jeg ikke råde dig. Bøgerne kan være en god hjælp til at få opbygget en god basisviden og forståelse at arbejde videre på. Jeg har selv en del sådanne bøger, men det er reelt sjældent, jeg bruger dem nu. Jeg bruger internettet rigtig meget, hvis jeg støder ind i et eller andet specifikt problem. Det er en stor fordel at søge på engelsk, da mængden af data på engelsk er enorm i forhold til dansk. I forhold til VBA er det ikke et problem, da VBA i forvejen er engelsk. Hvis det drejer sig om anden info om Word eller andre programmer, kræver det jo, at man kender termerne på engelsk også, og det kan være et problem, hvis man arbejder med danske versioner af programmerne (på min blog med Word tips skriver jeg både de danske og engelske betegnelser).

http://word.mvps.org/ kan du finde en del VBA-info, som er nyttig. Der er meget af indholdet, som har en del år på bagen, men det allermeste er stadig brugbart.
Avatar billede denero Juniormester
20. september 2012 - 08:37 #4
Takker.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Tag et kursus i Word og øg effektiviteten

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester



Seneste spørgsmål Seneste aktivitet
I går 23:37 Poe strøm Af lurup i LAN/WAN
I går 14:46 GIF-EDITOR Af snestrup2000 i Billedbehandling
I går 14:03 Logge ind Af Bob i PC
I går 12:12 2 skærme - 1 virker - den anden siger No signal Af eksmojo i Skærme
I går 10:33 openvpn projekt Af dcedata1977 i Windows