Avatar billede vest4x Nybegynder
07. september 2012 - 10:12 Der er 5 kommentarer

Del makroer i virksomhed

Hej,

Hvor jeg arbejder er vi netop overgået fra WordPerfect/windows xp til Word 2010/windows 7 (Office 2010) og vi ønsker at lave makroer, som kan deles på flere computere, så f.eks. underskrifter, brevpapir osv kan benyttes ved hjælp af et simpelt tryk på genvejstast, og vi vil gerne undgå at skulle gå rundt på samme samtlige computere og indspille makroerne.

Vi har lidt krav som I kan høre, men vil høre om disse krav overhovedet er mulige, eller om man har andre løsninger:
- Underskrifter, brevpapir etc. skal fremkomme ved tryk på genvejstast, og denne tast skal være ens på samtlige computere.
- Vi skal kunne redigere så simpelt som muligt, f.eks. vil vi helst kunne redigore makroerne på enkelt computer(master eller hvad man vil kalde det) og så skal det fungere på resten af computerne uden problemer.
- Det er nødt til at være makro, da min. 1 af standarderne vi laver skal anvendes i sammenspil med et andet program.

Alle evt. svar må gerne blive skrevet i almen dansk, da vi ikke er de stiveste i Word/koder.

På forhånd tak for hjælpen.
Avatar billede claes57 Ekspert
07. september 2012 - 10:23 #1
makroerne ligger i dokumentskabeloner (de hedder .dotx). Typisk har hver bruger en normal.dotx, som starter med word (brugerens standardindstillinger). I skal 'bare' lave en normal.dotx tilpasset jeres brug med makroer, og så placere den på en server. Den enkelte bruger skal så hente denne (kan nok sættes op i word, så den åbnes automatisk).
Avatar billede vest4x Nybegynder
07. september 2012 - 10:35 #2
Det har vi prøvet, problemet ligger så i at der ikke kan være to eller flere der arbejder på den samme normal fil, uden at man hver især skal gemme en version af den ned(denne fil er blot en .dotm fil og ikke en .dotx fil. Vi har så læst os frem til, at man ikke må pille ved normal.dot fil
Avatar billede claes57 Ekspert
07. september 2012 - 10:48 #3
så må der laves en rutine, så den enkelte pc kopiere dotm-filen ned på egen disk ved login.
Avatar billede Lene Fredborg Ekspert
07. september 2012 - 11:17 #4
Normal.dotm bør ALDRIG deles mellem brugere. Mere info her:
http://www.thedoctools.com/wordtips/skabelonen-normal-dot-normal-dotm-i-virksomheder/

Man kan godt lave makroer ved at indspille dem,  vil aldrig blive nogen ordentlig løsning. Makroer, som er lavet ved indspilning, kan i bedste fald kun gentage præcis det, man gjorde under optagelsen. Det er nødvendigt at programmere makroerne, og det kræver nogen viden/erfaring at lave den slags ordentligt.

Der kan programmeres makroer i de enkelte skabeloner (til brev mm.), men så skal den samme programmering tit findes i flere skabeloner, og det medfører mere vedligeholdelsesarbejde.

Jeg ville lave en separat skabelonfil (dotm) med de nødvendige makroer og en fane i båndet med de relevante (dvs. sørge for at gemme tilpasningerne i den pågældende skabelon). Denne skabelonfil ville jeg så distribuere til alle og placere den i den mappe, der er defineret som Start-mappe i Word (sti i Word 2010 defineret via Filer > Indstillinger > Avanceret > Filplaceringer > Start).

Alle skabeloner, der placeres i Word's Start-mappe, indlæses automatisk ved start af Word, og evt. faner, tastaturgenveje, makroer mm. i en sådan skabelon stilles automatisk til rådighed for de dokumenter, man arbejder med i Word.

Hvis mappen sættes op som en placering, der er tillid til, er der ikke problemer med at afvikle makroerne.

Se lidt mere info her:
http://www.word.mvps.org/FAQs/MacrosVBA/DistributeMacros.htm

Følgende artikel kan måske også være til hjælp:
http://www.thedoctools.com/wordtips/hvad-arver-et-word-dokument-fra-den-tilknyttede-skabelon/
http://www.thedoctools.com/wordtips/word-skabeloner-og-word-dokumenter-filtyper/
Avatar billede 2mas2 Juniormester
07. september 2012 - 12:22 #5
Jeg vil da lige komme med mine erfaringer. På min arbejdsplads skulle jeg for 8 år siden udtænke og lave en løsning til dette. Vi har ca. 350 bruger. Udgangspunktet var at det skulle være let, meget let for brugerne og let at vedligeholde.
Jeg har oprettet en meget simpel access database med navn, område, team, telefonnummer, mobilnummer, åbningstider osv. I den er alle bruger så oprettet i. Skifter et team eller afdeling navn, så tager det 5 sekunder at rette det.
Det er så oprettet forskellige standard- og "tomme" breve i word der fletter ned til databasen der ligger på en server (fælles drev).
Hver bruger har så deres eget "nummer" - svarende til post (rækken) i databasen som de hver gang taster ind i word ved hvert nyt brev. Det har som sagt virket i ca. 8 år og bugerne er glade for det med de tilbagemeldinger jeg får omkring det.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester