Avatar billede chelle84 Nybegynder
11. april 2011 - 16:37 Der er 4 kommentarer

Netværk i virksomhed. HJÆÆÆLPP...:)

Ved ikke lige om det det rette forum for sådan noget her( ellers nogle der kender andre sider) man hvad jeg kunne læse mig frem til, sidder der ihvertfaldt nogle kloge hoveder derude som sikkert syntes det her er barnemad som ikke er bleg for at hjælpe, en ikke-ekspert...:)

jeg har rodet rundt i guids om netværk her og nærmeste alle steder på nettet og netværksbogen osv men kan ikke rigtig få det flettet ind i min ITopg.(D niveau)
( eller mangel på forståelse, og kunne forklare det jeg skriver  med egne ord )


Har lavet en grundplan over netværket Stjernen (10base-T).
Med 3 stationære com. og to bærbare.En Switch i midten, Firewall mellem nettet til swiften, en server,en UPS, en trådløs Injektprinter,en trådløs Access Point, og har valgt UTP kabler, er der mon andre ting der mangler for dette netværk kan virke Og har jeg forstået korrekt at der skal netkort til alle com/bærbarene? og hvordan fungere det med instalation af OS og osv, gøres det på Serveren og er det så tilgængeligt på alle computerne derefter?? 

En del af opgaven lyder så ledes:)og det er bare en lille ubestemt  virksomhed.

----Det er vigtigt, at du med almindelige ord og relevante----- fagudtryk forklarer, hvad der skal bruges til netværket. Samtidig skal du forklare, hvad din virksomhed kan bruge et netværk til.

Du skal udarbejde en redegørelse, der som minimum skal indeholde følgende:

1.Forklaring på behov for det valgte hardware til dit
netværk.(Netværksenhederne der får netværket til at fungere)


2.Forklaring på software, der skal bruges til netværket.?
        (server-client).

3.Fordele og ulemper ved at arbejde på et netværk.?


Håber der er nogle derude,der kan hjælpe mig lidt.?            ------Bare inden Lang Fredag...:D-----
Avatar billede ptj_11 Forsker
11. april 2011 - 23:41 #1
Allerførst skal du vide, at jeg ikke er ekspert på netværk, og at det følgende ikke nødvendigvis er udtømmende, blot ment som et meget forenlet skridt på vejen til en bedre forståele af emnet:
Du kan som udgangspunkt arbejde med 2 forskellige typer netværk:
Et der styres af en central server, hvor alle klienter melder sig ind på arbejds domænet.
Et hvor alle pc´ere er ligeværdige på netværket, som opstår fordi alle pc´ere er medlemmer af samme arbejdsgruppe.

Den model du har beskrevet er altså magen til det første typeeksempel.

I denne type netværk behøver du som udgangspunkt følgende bestanddele for at kunne bygge et netværk:

En server der er installeret med en software, der kan administrere et domæne, eks "Windows Server 2008" eller f. eks. Novell, eller Linux.
En klient pc med et styresystem, der kan kommunikere med serverens software.

Til at danne transportveje mellem disse enheder, skal du have enheder beregnet til dette formål. Eksempler på disse er:
HUB, Switch, Router. Disse 3 eksempler udfører i realiteten de samme funktioner, men forskellen er:
Hubben fungerer som et fordelerstik i dit elektriske net, eks. du sætter en fordelerdåse i din stikkontakt, herefter tilslutter du en pc, en lampe og en kogeplade til fordelerdåsen, som simpelthen sender strøm fra kontakten ud til alle tilsluttede enheder.
Switchen kan man til forskel fra Hubben programmere portene på, så du kan bestemme hvad der går hvorhen fra fordelerdåsen.
Routeren derimod har en forholdsvis sofistikeret software, der giver væsentligt andre muligheder, bl.a at du kan styre, hvem og hvilke brugere og pc´ere, der klan få adgang til hvad på netværket. Denne enhed kan også bruges som en bridge, hvilket bedst kan forklares som en midtvejsforstærker, så når netværkssignaler bliver for svagt, når det når ydergrænsen for netværkets rækkevidde, så kan bridgen forstærke dette signal, så man derved udvider netværkets rækkevidde.
Til at forbinde disse enheder skal du bruge ledninger ? netværkskabler, også kaldet patchkabler.
I hver enhed på netværket skal der være et netværkskort, som er ne enhed, der er fremstillet til at håndtere den fysiske netværksforbindelse. Dette kan naturligvis kun lade sig gøre ved hjælp af styresystemernes netværkssoftware. Dette gælder for alle enheder på et netværk (måske lige med undtagelse af Hubben), som er specielt programmeret til at håndtere netværkskommunikationen.
Du nævner 2 enkeltdele, som ikke er nødvendige for at et netværk kan fungere:
Firewall og UPS. UPS´en er et backupbatteri, som har til opgave at holde serveren forsynet med strøm, så den kan blive lukket korrekt ned, hvis strømmen forsvinder, og firewallen er en brandmur, som skal beskytte indersiden af netværket mod angreb udefra, og den kan samtidigt sættes op til at forhindre skadelig software i at foretage uønsket tilgang til internettet fra indersiden af et netværk, hvis uheldet skulle ske, at en bruger har slæbt skadelig software med ind på indersiden af netværket.

Hvad glæde kan en virksomhed så have af et netværk?
Alle medarbejdere kan tilgå fælles lokationer på netværket, visse områder på netværket kan være lukket for nogle bruere, andre kan være delt mellem grupper af brugere. Virksomheden kan høste fordele af medarbejdernes adgang til informationer i hele verdenen. Virksomheden kan avertere deres produkter på internettet, og derved spare mange reklamekroner, og virksomheden kan på få øjeblikke kommunikere med samarbejdspartnere og kunner over hele verdenen på langt kortere tid, end de ville kunne, hvis det skulle foregå via brevpost.

Hvad angår OS = styresystem, så kan det enten skydes ud fra en server alle til klientpc´ere, eller det kan installeres manuelt på den enkelte pc. Manuel installation kan både være en trinvis installation af først styresystemet, og dernæst alle applikationer, som skal anvendes på den enkelte pc, eller der kan være produceret et såkaldt image, hviket bedst kan forklares som et billede af en færdigtinstalleret pc, som man dernæst kopierer over på alle nye tomme pc´ere.
Den sidste metode er nok den mest fremherskende.
Der findes også en helt anden mulighed, som består i, at alle applikationer ligger centralt på serveren, alle pc´ere er i denne version af et netværk erstattet med såkaldte arbejdsstationer (også kaldet "Dummies"), som simpelthen henter alt hvad der behøves for at arbejde fra serveren. Disse arbejdsstationer er altså ikke pc´ere som du kender din egen pc, men meget skrabede maskiner, som ikke har den samme indmad som en pc. Disse arbejdsstationer er derfor meget billigere i anskaffelse, de holder en del længere end tilsvarende pc´ere, men til gengæld stiller denne form for netværk en del større krav til båndbredde og serverkapacitet. Båndbredde skal du oversætte med mængden af materiale der kan presses igennem på en gang, svarende til dette eksempel:
Du bor i et lejlighedskompleks med 100 lejligheder. Komplekset fødes med vand fra vandværket med en 2" hovedledning. Hver vandhane i hver lejlighed har en kapacitet på ½". Hvis 4 beboere åbner for vandet på en gang, så får alle fuld vandforsyning, hvis 8 beboere åbner for vandet på samme tid, så får alle kun det halve af fuld vandforsyning.
Så hvor du i den ene type netværk kan nøjes med en hovedledning på 2", så skal du i den anden have en hovedledning på måske 4 - 6 - eller 8".
Hvis jeg skal nævne en ulempe ved at arbejde på et netværk, så er virusangreb afgjort en af de mest betydelige, derfor skal du på dit netværk også have antivirus installeret, som kan beskytte alle maskiner på netværket mod skadelig software.
En anden ulempe kan også til en vis grad siges at være udgiften til servere og medarbejdere til at drifte disse, set i modsætning til fordelen ved enkeltstående pc´ere, som ikke er sluttet sammen i et netværk, men fordelene ved netværket vejer nok tungest i det regnestykke.
Dette var nok den kortest mulige besvarelse på dine spørgsmål.
Jeg håber at dette kan hjælpe dig til en bedre forståelse af netværksbegrebet.
Du er velkommen til at vende tilbage med flere spørgsmål, når og hvis de dukker op.
/ptj_11
Avatar billede chelle84 Nybegynder
12. april 2011 - 19:54 #2
hej...:) ihhh tusind tak for dit velformuleret lange svar og fordi du tog dig tiden til det..:)
kan love dig for det hjalp mig meget, bare det at få det skåret ud i pap har virkelig hjulpet, man kan jo let blande alle ordene og begreberne sammen når ens viden ikke lige ligger på det område...:) (er jo lidt ny 1 1/2 dag her så ville give dig nogle point med sys ikke lige jeg kan finde ud af det.. og kom vidst også til at give mig selv thumps-up... den var ment til dig...) ha ha kvinder og teknik!!!

faldt lige over det med den firewall--- den er ikke afgørende for om netværket virker, men er det ikke en god ting at have, eller ekstra, i forhold til sikkerheden...?

og har jeg forstået korrekt at begrebet/ordet.
Nettets topologi= er/ betyder noget med den geometriske opbygning af et netværk.

og betyder Ethernet= Bare Netværk.

Så har jeg vidst ikke mere på hjertet..:) Det skulle da lige være om du kendte en www på en god IT-Ordbog, hvor det til at forstå for så nogle som mig har endnu ikke kunne finde en ordentlig.

Endnu engang tak herfra.
Avatar billede ptj_11 Forsker
12. april 2011 - 20:50 #3
Hej Chelle84.
Glæder mig at kunne hjælpe dig til lidt bedre forståelse af emnet.
Vi tager punkterne i rækkefølge:
Systemet på dette site fungerer på denne måde- Spørgeren lægger sit spørgsmål, og andre, der mener at de har en brugbar løsning på dit problem/spørgsmål, lægger et indlæg/kommentar.
1. Hvis dette indlæg afhjælper dit problem, så beder du den eller de respondenter om at lægge et svar, som du efterfølgende accepterer, hvorved de udlovede points bliver uddelt.
2. Thumps up er god nok. Hvis du har klikket på ikonet, så er thumps up givet til indlægget, og ikke til dig selv.
3. Firewall betyder intet for et netværks evne til at fungere, men det er af altafgørende betydning for netværkets sikkerhed, så den skal altid være der. Dette gælder også for dit private netværk derhjemme.
4. "Nettets topologi= er/ betyder noget med den geometriske opbygning af et netværk" = meget godt oversat, uden at jeg dermed vil påstå, at der ikke kan være en anden forståelse af betydningen. Det vil dog føre for vidt at prøve at forklare det i denne omgang. Det ville vist bare virke forvirrende. Jeg tror, at denne udlægning er fuldt dækkende på dette tidspunkt, og jeg vil mene, at du kan slippe godt fra at bruge med denne oversættelse af begrebet.
5. "og betyder Ethernet= Bare Netværk" Det dækker fint begrebet, uden at jeg dog kender den direkte oversættelse af ordet.
Jeg har ikke lagt dette indlæg som et svar, da jeg er overbevist om, at du, inden du er færdig med denne opgave, vil have flere spørgsmål, så lad være med at lukke spørgsmålet endnu, og vend tilbage, når de næste spørgsmpl dukker op.
Altid rart at kunne hjælpe andre -:)
/ptj_11
Avatar billede Thomas_NS78 Mester
13. april 2011 - 12:39 #4
Hej

Ethernet er blot en af flere teknologier/standarder for hvordan man laver netværk. Da jeg startede som IT mand, der var token ring på vej ud, token ring er absolut ikke det samme som ethernet

Se det evt. lidt som
"bare netværk" er lig med "bare en film"
Men den film kan ligge på betamax eller vhs bånd, eller den kan ligge på CD'er, DVD'er eller blueray skiver (eller andet media), og den kan være i almindelig, HDready eller fullHD opløsning.

På samme måde, kan netværk være baseret på ethernet eller token ring, eller framerelay (slå evt. både ethernet, token ring og framerelay op på vikipedia)
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester