Avatar billede Jensen_8700 Nybegynder
10. august 2009 - 12:02 Der er 6 kommentarer og
1 løsning

Gendanne mails og kontaktpersoner fra "gammel harddisk".

Min computer gik død. Så jeg købte en ny.
Jeg har flyttet harddisken fra den gamle maskine over i den ny maskine (harddisken virkede nemlig fint). Da computeren døde, kunne jeg - af gode grunde - ikke tage back-up af mails og kontaktpersoner.

Jeg vil nu høre, om det er muligt at finde den lille bitte (eller store) fil på "den gamle harddisk" - flytte den til den nye harddisk - samme placering og dermed starte mailprogrammet (office 2003) som om intet var hændt?

Giver gerne 100 points for hjælpen.
Avatar billede j4k0b Nybegynder
10. august 2009 - 12:29 #1
Det kan du godt hvis du kan finde .pst eller .ost filen på harddisken. Jeg er ikke klar over hvor den ligger hos dig.
Avatar billede b-and Novice
10. august 2009 - 12:39 #2
Det er ret hensigtsmæssigt altid og have en backup af din mailkonto, den vil kunne komme til ære og værdighed ved et pludseligt behov for en formatering/recovery af isenkrammet.

Det gøres på følgende måde:

I Outlook Express:
Gå i > Funktioner > Konti > Post.
Markér > konti og klik derefter på > Eksporter

Så peger du på det sted du ønsker at gemme dine informationer.  Det kan være på en DVD/CD, USB-nøgle, X-tern harddisk e.l.

Har du flere konti, benytter du ovenstående fremgangsmåde på hver enkelt af dem.

Når du så skal have dine konti på plads igen, så går du til din
Outlook Express > Funktioner > Konti > Post.
Klik på > Importer, og find det medie du gemte dine informationer på.
Dobbeltklik på filen, og straks er alle oplysninger sat ind, og du kan atter begynde at sende og modtage post.

Adressekartoteket kan gemmes på samme måde.

Åbne adressekartoteket i menulinjen.
Gå derefter i > Filer > Eksporter > Adresser. Udpeg også her hvor du ønsker at gemme dit kartotek, og navngiv det (et godt valg er adressekartotek). Alle informationer som ligger i kartoteket er nu gemt i denne fil.

Installer igen på følgende måde:
Går i > Filer > Importer > Adresser, find det medie du gemte filen på.
Dobbeltklik på filen, og dit adresse kartotek er atter intakt…

- ooOoo -


Du kan foretage det sammen i Office Outlook - men her er det lidt mere omstændigt.

Her skal du nemlig kunne se filerne i Lokale indstillinger - så vi skal ha' adgang til dem.

Vis skjulte filer og mapper:

Højreklik på > Denne Computer > Stifinder > Funktioner> Mappeindstillinger> Vis
Fjern fluebenet i > Skjul beskyttede operativsystemfiler
Fjern fluebenet i > Skjul filtypenavnet for kendte filtyper
Under > Skjulte filer og mapper > klikkes i > Vis skjulte filer og mapper
Sæt flueben i > Vis den fuldstændige sti på adresselinien
Sæt flueben i > Vis den fuldstændige sti på titellinien - det gør det lidt nemmere og finde rundt i hierarkiet
Tryk > Anvend og > OK

Nu skal du huske at alle filer, der vises nedtonet i højre rude i Stifinder, er systemfiler og disse skal omgås med stor varsomhed…

Du kan nu tage en backup af alle dine indstillinger i Outlook. Du får alle dine konti med dig, samt alle dine mapper og kontaktpersoner.

Gå på denne sti:
C:\Document and Settings\(dit brugernavn)\Lokale indstillinger\Application Data\Microsoft\Outlook

Find nu den fil der hedder: Outlook.pst

Kopier filen, og gem den på andet medie (en DVD/CD, USB-nøgle, X-tern harddisk e.l.) som backup.

Når du nu skal ha' dem ind igen - gøres det på følgende måde:
Åbn Outlook og luk programmet igen.
På samme måde som tidligere > C:\Document and Settings\(dit brugernavn)\Lokale indstillinger\Application Data\Microsoft\Outlook < finder du den Outlook pst. Fil som ligger der > sletter den.
Find din backup, og kopier nu din Outlook.pst ind i stedet for den som du nu har slettet - og du er kørende igen.
Avatar billede vejmand Juniormester
10. august 2009 - 12:40 #3
http://support.microsoft.com/kb/287070/da

Din .pst fil ligger "normalt" her, hvis det er XP:
C:\Documents and Settings\*Dit brugernavn*\Lokale indstillinger\Application Data\Microsoft\Outlook
Avatar billede Jensen_8700 Nybegynder
10. august 2009 - 13:14 #4
Tusind tak for svarene.

Hvordan tildeler jeg pointene til jer?
Avatar billede Jensen_8700 Nybegynder
10. august 2009 - 13:15 #5
OK - tror jeg fandt ud af det.
Avatar billede b-and Novice
10. august 2009 - 13:26 #6
Nej det kan ikke lige påstås... *SS*
Avatar billede vejmand Juniormester
10. august 2009 - 13:34 #7
Jensen_8700 >> Hmmm, du tog pointene tilbage igen....

Du kan oprette et spørgsmål med titlen "Point til ........" hvis du har fået brugbar hjælp.  :-)

Husk at sende egne indlæg som "Kommentar" og ikke som "Svar".
"Svar" er tiltænkt løsningen, så der kan tildeles point som tak for hjælpen.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester



IT-JOB