Avatar billede milter Ekspert
08. juni 2009 - 21:20 Der er 28 kommentarer og
1 løsning

Eksperten.dk's popularitet

Hej.

Jeg betragter stadig mig selv som en af "the regulars" her på eksperten.dk, selv om min deltagelse ikke er så intensiv som tidligere, men jeg synes af have bemærket en ændring i populariten/mængden af spørgsmål og indlæg, siden introduktionen af det nye design.

Tager jeg fejl, eller er brugen af eksperten.dk virkeligt dalet?

Hvis jeg har ret, skyldes det så nogle af "de gamles" forsvinden, eller er PC-brugerne generelt blevet bedre til at løse deres problemer selv? Er der dukket andre sites op, som er bedre, eller mangler eksperten.dk et eller andet magisk, som kan tiltrække brugere som i gamle dage?

For mig, som har opnået en masse indsigt i de ædlere processer i dette fantastiske instrument på eksperten og også har kunnet hjælpe andre gennem mine egne erfaringer, er det lidt trist at være vidne til den udvikling, jeg synes at have bemærket gennem den sidste tid.

Tager jeg fejl, eller .... ?
Avatar billede mugs Novice
08. juni 2009 - 21:35 #1
Også jeg synes at aktiviteten er dalende, selvom jeg ikke har noget at "hænge min hat op på".

Tidligere var det sådan, at man f.eks. kunne se det totale antal brugere på e, men det kan man ikke mere. Måske er det sparet væk her i finanskrisen.

I forhold til tidligere mangler der en del funktioner bl.a. indenfor toplisterne.

Sidst jeg prøvede søgefunktioen fungerede det ikke.

Brugere kommer og går, så jeg tror ikke det har den store betydning. Men med den manglende interesse fra e's side overfor brugerne tror jeg, får mange til at tænke sig en ekstra gang, inden de bruger den sparsommme fritid på et site, der bare lover og lover uden at give mere end en fis i en hornlygte.

Det startede ellers fint med det nye design. Men jeg skal da love for, at vi hurtigt kom ned på jorden igen.
Avatar billede mugs Novice
08. juni 2009 - 21:41 #2
Avatar billede milter Ekspert
08. juni 2009 - 22:15 #3
@mugs.

Tak!

Min egen, udokumenterbare, fornemmelse er bl.a., at designet er blevet lidt for rodet og overfyldt. Jeg mener, hovedparten af siden bør reserveres til spørgsmålene og kommentarerne/svarene.

Et andet problem, efter min mening, er, at den "kamp", der tidligere var mellem brugerne for at samle point eller anerkendelse, at forsøge at være først med en brugbar løsning til et problem, den ser ud til at være forsvundet.

Tidligere kunne jeg anbefale venner eller kollegaer at stille et spørgsmål her på eksperten.dk, og jeg kunne garantere dem en reaktion inden for kort tid, somme tider ganske få minutter, men det tør jeg ikke længere.

Selv om jeg ikke vil anbefale en tilbagevenden til "gamle dage", hvor folk svinede hinanden til over positiv eller negativ karma og lignende, så tror jeg stadig, at den interne konkurrence mellem brugerne for at samle point og anerkendelse i høj grad var med til at gøre den populær.
Avatar billede tjacob Juniormester
09. juni 2009 - 06:56 #4
Jeg er enig.
Jeg har været her i nogle år efterhånden, og har den samme fornemmelse.
Jeg færdes mest i programmerings kategorierne, og jeg synes det er tydeligt at folk ikke er så hurtige mere til at hjælpe. Jeg er dog ikke så sikker på at det er kampen om point der får (fik) folk til at hjælpe.
Jeg kan i hvert fald konstatere, at de mest aktive hjælpere også er dem der har (så) mange point, så de faktisk ikke behøver flere.

For eksempel:
Arne_v er stadig en af de mest aktive i programmerings kategorierne, og han behøver i hvert fald ikke pointene.
Men jeg ved jo ikke hvad hans motivation er.....
Avatar billede Jensen DK Novice
09. juni 2009 - 07:11 #5
Der er alt for mange der der enten ikke læser eller også blæser på Es regler, og når de har fået et brugbart svar, så hører man ikke mere fra dem, der er også mange der bare siger tak for hjælpen lægger et svar, og så selv hugger de udlovede point, så hos mig er lysten til at bruge al min fritid på E dalet betydeligt, man kan heller ikke mere se hvor man er plaseret på toplisten, det var ligesom en sport og se om man kunne nå top 100.
Avatar billede keysersoze Guru
09. juni 2009 - 07:57 #6
Dette er jo ikke et nyt spørgsmål - det bliver jævnligt rejst herinde. Jeg tror ikke at det så meget er ekspertens skyld for det er kun meget få brugere der lægger mærke til at fx coadmin værktøjerne ikke helt fungerer osv, jeg tror heller ikke at det skyldes nye brugeres manglende regelkendskab så point ikke uddeles korrekt for sådan har det også altid været.

Eksperten har i et par omgange været promoværet fra IDGs side eller været nævnt i et andet medie hvorefter det er strømmet til med brugere - men så godt som ingen af disse brugere har været til gavn for Eksperten, dels fordi langt de fleste kun har stillet 1-2 spørgsmål hvorefter de forsvinder og dels fordi rigtig mange af dem der kommer i mine øjne ikke egner sig til Eksperten (det kræver trods alt lidt IT-kendskab at kunne få løst sine problemer, spørgsmål med "min computer kører langsomt, hvordan får jeg den til at køre hurtigt igen?" er umulige at svare på og brugerne kan ikke finde ud af at give mere information end det).

Nogle gæt på de ændringer der sker er set fra min side kunne være, at dels er IT-branchen knap så meget cowboy/indianer mere ("eksperterne" ved at de er noget værd og brugerne ved det ofte koster at få den rigtige løsning) og dels er mange ting blevet betydelig mere tekniske at svare på, i fx klassisk ASP var der i mange tilfælde én løsning til at udskrive data fra databasen mod utallige i ASP.NET og det gør det både svært for nybegynderen at spørge og mindst lige så svært for "eksperterne" at svare. Samtidig med alt dette er uddannelse og læsestof blevet bedre end da E startede.

Selvom jeg som "ekspert" selvfølgelig håber på højere aktivitet tvivler jeg desværre stærkt på det - også selvom E for rettet op på deres todo-liste - så dette spørgsmål kommer med garanti frem igen et par gange over de næste par år men svaret må i mine øjne bare være at brugeraktiviteten finder et naturligt niveau efterhånden som branchen bliver moden.
Avatar billede mugs Novice
09. juni 2009 - 08:46 #7
Jeg er helt enige i alle ovenstående betragtninger.

Der har været skrevet meget gennem tiden om motivationen til at bruge så meget tid. Både point, uselvisk hjælpsomhed og konkurrencemomentet har været nævnt.

Jeg har 104.904 point, og kan ikke bruge dem til andet end at udlove dem i spørgsmål, når jeg får problemer. Jeg har ikke nogen uddannelse i min primære kategori (Access), men har afprøvet løsninger givet af andre brugere, og har derved opnået en viden, som jeg også mener berettiger til at svare på andres problemer.

Desuden konkurrence momentet. Jeg synes simpelthen det er sjovt at komme først med en løsning. Men dette moment er ikke længere tilstede, sålænge jeg ikke kan sammenligne min stilling på f.eks. top 100 med andre.

Det nye design dynes jeg er fint. Om det er overfyldt er en smagssag, men det er jo almindelig kendt, at der skal cool cash i kassen for at drive et site som dette, og hvor skal de komme fra, hvis man ikke får nogle reklamer ind. Og det nærmeste er vel, at få disse reklamer fra andre firmaer i "familien".
Avatar billede lars_computerworld Seniormester
09. juni 2009 - 09:36 #8
Tak for jeres betragtninger - og selvfølgelig den tid I bruger / har brugt på Eksperten.dk.

Jeg vil gerne som ansvarlig for Eksperten hos IDG komme med et par betragtninger. Bemærk: jeg påstår ikke at jeg har svaret eller alle løsningerne, men vil gerne vise det som det ser ud fra min side:

1) Eksperten har det sidste år oplevet et stigende antal brugere. Er man i tvivl om dette kan man følge statistikken på www.fdim.dk. De seneste tal viser at Eksperten f.eks. er større end både hjemmesider som comon.dk og computerworld.dk. Eksperten er faktisk den 58. største hjemmeside i Danmark.

Og på fredag uddeeler Danske Specialmedier sin Anders Bording pris til digitale løsninger og Eksperten.dk er en af de tre nominerede til prisen. Så noget er ok - eller i det mindste bedre end så meget andet på nettet i dk :-)

2) Jvf. pkt. 1 er problemet ikke så meget antallet af besøgende som Ekspertens "stickyness", dvs. evnen til at holde fast i nye brugere. Det tidligere design var således meget "lukket" og det fremgik ikke helt klart for nye brugere hvad siden egentlig går ud på. Samtidig var det ikke helt klart hvor stor Eksperten egenlig er. Derfor handlede det nye design om at "folde eksperten ud" så det blev mere tydeligt hvad sitet går ud på (om man så kan lide det er en anden sag :-).

Det er i øvrigt mest de "gamle" brugere der bruger forsiden: over 80% kommmer direkte ind på spørgsmål fra Google.

Bud på hvordan man holder på de 80% er meget velkomne, men vi har et par tricks oppe i ærmet:

- Bug-mailen som minder dig om at der er spørgsmål, som du ikke har lukket.
- Vi overvejer nyhedsbreve med nyeste / relevante spørgsmål
- Vi vil skabe bedre overblik og overvejer at tilføje en funktion hvor du skal angive minimum tre emneord (tags) til dit spørgsmål - så brugere nemt f.eks. kan se alt med f.eks. "XP" og "Grafikkort".

...desværre er der en krise i fuld gang, så tidsperspektivet kan jeg ikke sige noget om. Men de er på vores lister.

3) Der er rigtigt meget hit-and-run på Eksperten - og der er rigtigt mange gode folk der har været her i 5, 7 eller 9 år. Og det trækker tænder ud at svare på noget som man så aldrig får et svar på. Jeg håber bug-mail og på sigt et nyhedsbrev kan a) få folk til at følge op og b) få nye eksperter ind til at supplere de erfarne.
Avatar billede keysersoze Guru
09. juni 2009 - 18:11 #9
Antallet af brugere og besøgende er vel primært interessant for IDG da det ikke fortæller så meget om aktiviteten på sitet.

1) Der nok rigtig mange brugere der aldrig lukker deres konto og derfor vil antallet stille og rolig stige - og er der sket en stor pludselig vækst kan det måske foreklares med, at IDG specielt omkring den nye version promoverede den en del og og siden på et tidspunkt blev nævnt i TV og samtidig er der måske rigtig mange af de nye brugere der kun stiller 1 spørgsmål og derefter ikke kommer igen.

2) Den nye version kan være blevet SEO-mæssigt betydelig bedre hvilket skaber den store trafik - men da løsningerne i nogle eller måske endda mange tilfælde bliver fundet direkte på sitet skaber det kun besøg men ingen (for os) synlig aktivitet.

Så, det er ingen kritik, men tallene på fx fdim fortæller jo ikke det som spørgsmålet omhandler - de fortæller kun noget om det IDG er interesseret i nemlig side- og dermed også lidt annoncevisninger. De interessante tal er vel noget omkring antallet af spm før og nu samt antallet af spm og kommentarer pr bruger/aktive bruger.
Avatar billede keysersoze Guru
09. juni 2009 - 19:36 #10
En helt anden ting - og den er selvfølgelig en smule lettere at komme frem med nu hvor det er højtaktuelt for undertegnede - er, at nogle "eksperter" ikke kun er lidt trætte af at så mange spørgsmål aldrig lukkes, men også at en del brugere er fuldstændig ligeglad med det hele. Se fx dette spm nummer 870720 - jeg har ingen interesse i at Eksperten skal styres med magt, selvfølgelig skal der være en masse frihed osv, men det er i min verden langt ude hvis ikke der gribes bedre fat i nogle emner end "fyfy - det må du ikke" og "husk nu ikke at beholde point næste gang".

For en del år siden var der nogle virkelig uheldige sager fremme som endte med at udelukkelser og jeg ved at coadmin måske stadig mangler lidt muligheder men jeg kunne virkelig godt tænke mig lidt større både konsekvens (for misbrug) og oplysning (kommunikation tilbage om hvorvidt der i det hele taget bliver taget fat om anmeldelser osv).
Avatar billede mugs Novice
09. juni 2009 - 19:53 #11
Sådan en flabet møgunge skal da bare kyles derhen hvor peberet gror. Så simpelt er det.

Helt enig med keysersoze: Der skal være mere konsekvens. De par brugere der mistes, tror jeg ikke er noget tab for hverken eksperten eller dens brugere.
Her burde coadmin kunne gå ind og overføre point til keysersoze.

Ikke fordi jeg er nogen stor fan af BS, men der er alligevel røget en helt fornuftig finke af panden:

Enhver handling har en konsekvens
Avatar billede milter Ekspert
10. juni 2009 - 00:12 #12
Tak for alle reaktionerne.

Et kig på fdim.dk viser, at aktiviteten på eksperten ganske rigtigt er stigende, men, som keysersoze siger, tallene siger ikke noget om arten af de aktiviteter.

Når jeg tidligere kiggede forbi eksperten under mine favoritemner, startede jeg som regel med at gå efter spørgsmål med ingen eller få kommentarer. Den gang myldrede det (hvis ikke min hukommelse snyder mig) ind med spørgsmål, og brugerne stod nærmest i kø for at komme først med bud på løsninger, igen ganske vist kun ifølge min ikke altid perfekte hukommelse ;-)

Et hurtigt kig her til aften viser, at der i kategorien Windows XP den sidste uge er stillet 13 spørgsmål, i Vista 11, Hardware 113, Programmer 103, og Generelt IT 34. Mange af dem står stadig med ingen eller kun 1 eller 2 kommentarer.

Jeg mener stadig, der savnes en eller anden form for gulerod for at genskabe den form for konkurrenceånd, som tidligere herskede blandt brugerne/hjælperne. Måske er der flere besøg på siderne og dermed flere indtægter for IDG, men uden spørgsmålene og uden "eksperterne" til at besvare dem kan eksperten.dk vist ikke overleve ret lang tid.

Jeg synes, det ville være synd, hvis siden her forsvandt. Det sker måske heller ikke, måske er mine bange anelser ubegrundede. Jeg glæder mig til at måtte bide mine ord i mig om et år :-)
Avatar billede arne_v Ekspert
10. juni 2009 - 03:39 #13
Lidt blandede kommentarer:

1) Midt indtryk er faktisk at antallet af spørgsmål er svagt stigende.

2) Jeg synes heller ikke at svar niveauet er faldet.

Ihvertfald ikke der hvor jeg færdes. Der er forsvundet nogle af de gamle navne blandt svarerne. Og der er kommet nogle nye til. Det er helt naturligt.

2) Jeg er helt enig i at de manglende toplister er et problem.

Mit forslag er stadig at der til hver kategori (total, level 1, level 2 og level 3) vises top 10 sidste måned, top 10 sidste 12 måneder og top 10 total.

Samt at den søgbare topliste funktion genetableres.

3) Der er kommet en del nye brugere og nogle enkelte af dem kan ikke lige finde den rigtige stil.

Det er der er ikke noget nyt i.

Men mere synlige regler plus måske lidt mere coadmin aktivitet. Coadmin aktivitet behøver ikke kun være behandling af anmeldelser, advarsler og deaktiveringer.

Med et tilpas stort antal coadmin's ville det være muligt at de var på det meste af tiden og kunne diskret dirigere dem der trådte ved siden af ind på rette spor.

4) Et middel til at skaffe flere brugere på E kunne være at CW og PCW linkede selektivt til spm. på E.

Hvis artiklen drejer sig om Linux viste den link til Linux spm..

Hvis artiklen drejer sig om Java viste den link til Java spm..
Avatar billede snowball Novice
10. juni 2009 - 15:32 #14
Her burde coadmin kunne gå ind og overføre point til keysersoze.

Det er ikke en fremgangsmåde jeg er fan af. Jeg ser meget hellere, hvilket jeg også har foreslået IDG, at vi lavede det sådan så folk ikke bare sådan lige kan tage deres egne point retur i deres spørgsmål. Hvis der ikke er nogen der har skrevet indlæg i en brugers spørgsmål, så er det per automatik OK at brugeren tager pointene retur. Hvis der derimod er indlæg fra andre brugere i spørgsmålet, så bør det "godkendes" at brugeren kan tage pointene retur.

Dette vil bevirke at vi så godt som undgår "tager selv pointene" anmeldelserne eftersom vi fanger dem i opløbet. Den extra tid vi måtte bruge på at "godkende" sådanne forespørgsler er langt mindre end den tid det tager at få en bruger, som er ligeglad med pointsystemet, til at komme tilbage på Eksperten for at forklare sig og ikke mindst at oprette et nyt spørgsmål og uddele point.

Men mere synlige regler...

Den længe ventede Info menu med alle den slags ting er på vej.

...mere coadmin aktivitet. Coadmin aktivitet behøver ikke kun være behandling af anmeldelser, advarsler og deaktiveringer

Hvad har du så i tankerne?

Så snart systemet tillader det vil det også omfatte redigering af indlæg og flytning af spørgsmål til korrekt kategori.

Et middel til at skaffe flere brugere på E kunne være at CW og PCW linkede selektivt til spm. på E.

Det sker allerede. PCWorld.dk har i flere artikler linket direkte til konkrete spørgsmål her på Eksperten.
Avatar billede arne_v Ekspert
10. juni 2009 - 16:21 #15
re point)

Hvis systemet med point skal give mening, saa maa det gaelde at:
- point boer gives selvom spoerger har droppet projektet eller aendret projektet saaldes at problemet ikke eksisterer laengere
- point boer gives selvom spoerger selv har fundet en loesning men ikke har postet den
- point boer gives selvom spoerger ikke har forstaaet svaret hvis der ikke er bedt om uddybning

re coadmin)

Jeg taenker paa at en stoerre gruppe af coadmin kunne tage mange sager i oploebet. "der opstaar en konflikt, 2 deltagere sviner hinanden til i 20 indlaeg, der kommer en anmeldelse, coadmin uddeler advarsler og lukker traaden" versus "der opstaar en konflikt, en coadmin opdager det efter de foerste 2 indlaeg og beder dem holde kammertonen". Det kraever naturligvis >10 coadmins at daekke E 16x7.

re PCW & CW)

Jeg taenker paa permanente selektive links til nyeste relevante spm (Google ads style).
Avatar billede mugs Novice
10. juni 2009 - 16:29 #16
Her burde coadmin kunne gå ind og overføre point til keysersoze.

Det er heller ikke fordi jeg er tilhænger af det, men en sanktion må der simpelthen komme. Ellers bliver det hele rent wild west. Hvilken sanktion der bliver tale om, kan altid diskuteres.
Ideen med, at man ikke burde kunne tage egne point, har været rejst flere gange, så man nu enten må indføre den, eller for evigt lægge den i graven.
Avatar billede lars_computerworld Seniormester
10. juni 2009 - 21:21 #17
@ Arne_v: Dit punkt 4 arbejder jeg pt. med. Jeg har dog overvejet om ikke tags er vejen frem. Sådan at PC World, Computerworld og Eksperten får en fælles tag-base. På den måde ville man både have brandstrukturen, kategorierne OG muligheden for at surfe emnebaseret rundt uanset hvor den viden lige er.
Avatar billede milter Ekspert
10. juni 2009 - 22:08 #18
@ lars-pcworld.dk

Hvis de tags skal give nogen mening, må man vel først og fremmest skulle spørge, hvad de skal bruges til?

Min erfaring er, at uden ret godt kendskab til de rigtige søgeord kan man søge i dagevis uden at finde noget brugbart. Hvis man vil bruge tags til at hjælpe med brugbare løsninger og skabe så mange besøg som muligt, er I vel nødt til at finde en metode til at skelne mellem "Lukket uden løsning", "Lukket med løsning" og alle de andre?

Kan I det, eller er kriteriet for success bare et spørgsmål om flest mulige besøg?
Avatar billede milter Ekspert
10. juni 2009 - 23:09 #19
Og lige et par forslag til forbedring af situationen mht. behandlingen af indlæg, hvor der er givet et "Svar" og indlæg, hvor spørgeren "forsvinder" efter et stykke tid.

Ofte ser man, at et nyt medlem af ren og skær uvidenhed klikker på "Svar-knappen", når han/hun vil svare på et indlæg. Jeg lavede selv den bommert i min start her på eksperten.

Andre gange ser man indlæg postet som "Svar", hvor de retteligt skulle have været sendt som "Kommentar".

Er det muligt at lave en funktion, så ethvert "Svar" skaber et informationsvindue hos spørgeren for på den måde at informere uvidende om formålet med og forskellen mellem "Svar" og "Kommentar"?
Avatar billede milter Ekspert
10. juni 2009 - 23:13 #20
Tilføjelse til #19.

Og så glemte jeg anden del om den "forsvundne spørger" ;-)

Mit forslag er, som andre har været inde på, en pænt formuleret  nagmail efter en vis periode til spørgeren, som minder ham/hende om de samme regler.
Avatar billede 8719 Nybegynder
11. juni 2009 - 01:26 #21
Jeg er så en af de forsvundne brugere!

Jeg kan ikke logge ind - og jeg har ikke glemt min adgangskode!

Når jeg angiver min e-mailadresse, for at få en ny adgangskode, kvitteres med en fejlbesked, som jeg ikke kan nå at læse. Og der kommer ingen mail med en ny adgangskode.

Jeg har forsøgt at skrive til Eksperten - men hvor finder jeg en e-mailadresse?

Jeg har ringet til IDG. Receptionisten fortalte, at "Eksperten" var til frokost, men hvis jeg oplyste min e-mailadresse, ville jeg få besked om ca. 1/2 time.

Det er nu 3 dage siden!

Inspireret af denne tråd, har jeg nu oprettet mig med en ny brugerprofil - men jeg ville nu gerne have min gamle tilbage.
Avatar billede arne_v Ekspert
11. juni 2009 - 01:39 #22
Du kunne jo udnytte det nye direkte mail system her på E og via dit nye/midlertidige brugernavn spamme snowball's eller lars_pcworld.dk's inbox !
Avatar billede 8719 Nybegynder
11. juni 2009 - 01:41 #23
Hvor finder jeg det mail system??
Avatar billede arne_v Ekspert
11. juni 2009 - 01:47 #24
Klik på deres brugernavn.

Klik på "Send en intern besked til brugeren".
Avatar billede 8719 Nybegynder
11. juni 2009 - 01:54 #25
Smart - jeg har sendt til Snowball nu...

Jeg kender jo ikke alle de nye finesser....
Avatar billede lars_computerworld Seniormester
11. juni 2009 - 06:41 #26
@8719: Jeg er ked af at du har haft problemer og håber vi kan løse dem.

Det er en fejl at vores (eksterne) telefonpasser har taget imod en besked, for vi yder ikke telefonisk support på Eksperten.dk - det ville kræve en betalingsside at etablere dette og den vej vil jeg helst ikke.
Avatar billede keysersoze Guru
12. juni 2009 - 11:12 #27
Har man overvejet at adskille CoAdmins fra de normale brugere - altså dels så personer der ikke kender systemet så godt tydeligt kan se forskel på en bruger og en CoAdmin og dels så der ikke opstår synlige interessekonflikter eller lignende? Alle ved selvfølgelig, at snowball gør et stort stykke arbejde og at det profilerer ham godt - men der er måske også risici ved det i form af at brugere kan se sig sur på ham som bruger og ikke som coadmin, så hvis han (og evt andre) kunne optræde bag en decideret CoAdmin bruger når han var i den rolle og ellers var han "bare" snowball?
Avatar billede snowball Novice
12. juni 2009 - 12:03 #28
Ja, det er noget vi har snakket lidt om, og så vidt jeg husker, så var det også nævnt i vores ønsker til den nye version.
Avatar billede milter Ekspert
04. maj 2012 - 23:32 #29
Tak for alle kommentarerne og undskyld den sene lukning.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Alle kurser indenfor Microsoft 365 – både til begyndere og øvede.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester