Avatar billede stenovitz Praktikant
19. september 2008 - 13:21 Der er 7 kommentarer og
1 løsning

Installationsfejl 0x0000007B

Hej

Jeg har købt nyt bundkort+CPU+RAM og forsøger forgæves at installere min WinXP på dette system. Jeg kan fint tilgå BIOS, men når jeg forsøger at installere fra min WinXP BOOT CD får jeg følgende fejl:

STOP: 0x0000007B (0xF78D2524, 0xC0000034, 0x00000000, 0x00000000)

Det, jeg har googlet mig frem til, er at der kan være tale om at installere SATA driverne (via F6). Her skal jeg så indsætte CDrom for mit bundkort. Det eneste valg, der gives her, er at lave en 1.44'' boot floppy-disk...og sådan et drev har jeg ikke længere!

Er der nogen, der kan komme med et godt tip til, hvordan jeg løser dette problem?

Jeg skal nævne, at FØRSTE gang, jeg forsøgte at installere WinXP, der blev spurgt efter en WinXP SP2 CD og denne har jeg desværre ikke længere. Men det er som sagt kun første gang jeg blev spurgt om dette, nu er det som om WinXP slet ikke vil initialisere systemet!

INfo omkring hardware:
MB: AsRock 4Core1600Twins-P35 Intel P35 DDR2/3
CPU: Intel Core 2 Duo E8400 3.00 6MB FSB1333 tray
RAM: Corsair DDR2 PC2-800 4GB CL5 kit XMS2 DHX
HDD'er: Maxtor Diamondmax II SATA II (både 250gb og 500gb disk)

Det KAN evt. være et RAM-problem, idet de er forberedt til 64bit operativsystemer, men jeg kunne godt tænke mig at genskabe billedet, hvor installationen spørger efter WinXP SP2 CD, for sådan en kan jeg da selv producere, jeg har en formodning om, at SP2 opdateringen ville kunne tage sig af kombatibiliteten for mine SATA II drev samt mine RAM. Ved ikke om jeg er helt på vildspor her...
Avatar billede nva Praktikant
19. september 2008 - 13:37 #1
Du kan fx. slå AHCI fra i bios, hvis den mulighed er tilstede.
Avatar billede haverslev Novice
19. september 2008 - 14:24 #2
http://support.microsoft.com/kb/324103/da

Nogen bundkort kræver at du installere med minimum SP2 udgave - om dit kort lige er af en af disse modeller, har jeg ikke lige tjekket


Hvis du har mod på det, det er IKKE så uoverskueligt som det evt. ser ud til, så får du lige en beskrivelse på en "ny" cd med det hele

Opgave: Slipstreame en XP cd med f.eks SP1, så der fås en NY XP cd med Service pack 3 og SATA driver integreret i en cd.
(SATA driver kan evt. undværes hvis du kan disable AHCI i bios)
For at lave denne cd, så skal du bruge din XP cd, service pack 3 og evt. din driver til SATA, hvis du kører sata HDD.
Services pack 3 (SP3) kan hentes her husk at vælge din XP sprogversion:
http://www.microsoft.com/downloads/details.aspx?FamilyID=5b33b5a8-5e76-401f-be08-1e1555d4f3d4&displaylang=da
Hvis du kører med SATA harddisk,  så skal du højst sandsynlig bruge SATA driveren fra din bundkort cd eller have hentet SATA driveren fra Bundkort / Pc producents hjemmeside
Hent og installere programmet Nlite:
Start programmet op og følg vejledningen, ved at vælge f.eks dansk og programmet er klar.
Nu skal du isætte din WINDOWS XP cd i DVD/CD-drevet, den vil sikkert starte op,  men luk den ned.
I programmet Nlite, skal du nu vælge knappen gennemse og finde din XP CD i drevet.
Når det er gjort, så beder den dig om at oprette en NY MAPPE, hvor den vil kopier din XP CD`en over i
Her opretter jeg en NY mappe i biblioteket: TEMP, den nye mappe kalder jeg  XPCDSP3,
så stien kommer til at se således ud: C:\Temp\XPCDSP3
Når det er udført, så tryk på knappen næste
Nu vil programmet spørge efter forvalg, det er blot, hvis du tidligere har lavet nogle ændringer osv. i tidligere gemt installationer, som du evt. vil have med, så kan du hente disse ind nu. Klik på Næste
Nu kommer der et nyt menu skærmbillede med 8  knapper, som der skal vælges af, du kan i princippet vælge alle, men så bliver du senere i forløbet tvunget til at tage stilling til noget du evt. ikke har brug for.
Men som vi er i gang med, nemlig at lave en XP CD med SP3 og Sata driver, så skal du som minimum vælge knappen med teksten Service packs og knappen med teksten Drivere
1. Knap:  Service pack  (skal som minimum vælges, for at lave en XP SP3 cd)
2. Knap: Hotfixes og Updates
Har du f. eks:  XP hotfixes, eller andre updates, du vil have med i installationen, så skal du trykke på denne knap.
3. Knap: Drivere  (denne tager jeg også med i install. Pga. Sata driver)
4. Knap: Komponenter
Den næste knap er til alt fjerne f. eks komponter fra installationen,  f. eks et modem
5. Knap: Uovervåget / Unattended
Her kan du tilføje din cd key, skrivebordsindstillinger og andre indstillinger så du ikke skal taste eller ændre dette ind
under selve installationen, når du senere skal i gang med at installere din nye XP SP3 cd på din pc.
6. Knap: Valgmuligheder
Her kan du f. eks vælge at ændre på stier

7. Knap: Tweaks
Her kan du lave ændringer i f. eks registreringsdatabasen og opsætning af tjenester.
8. Knap: Bootabel ISO  (skal vælges)
Denne er til at lave ISO installation, så den i sidste ende kan brændes ud på DVD/CD.
Når disse svære valg er foretaget, så klik på Næste
Nu skal du så vælge (finde) din mappe med Service pack 3 (SP3) tryk på knappen: vælg
Når du har fundet den, så markere den og sig OK
Nu streamer den, din SP3 ind i den oprindelige  Windows XP cd, som du tidligere kopierede ind.
Den finder selv ud af, om der er dobbeltfiler og hvad den skal bruge, der går lidt tid med det, det er OK
Den kommer med en boks: Integreret installation er udført, når den er færdig, klik OK og vent ej øjeblik.
Klik på Næste når knappen bliver til rådighed
Nu kommer der en boks, med teksten Drivere. Her trykker du på feltet INDSÆT og vælger, enten Enkelt Driver eller Multi Driver Mappe,  ved enkelt driver, er det blot til SATA driveren, ved Multi Driver, så er det til alle SATA drivere i mappen, men her skal du passe på, at du få de korrekte sorteret fra, da Sata drivere til 64Bit system ikke kan bruges på 32Bit og omvendt.
Når du har den korrekte driver(e), så klik på NÆSTE
Nu spørger den dig, om du vil STARTE PROCESSEN 
Da vi kun har valgt at integrere SP3, SATA driveren og til sidst lave en ISO, så er vi nået til det punkt, hvor der IKKE kan tilføjes mere i fremstillingen af en NY XP SP3 cd, med integreret SATA driver, er der glemt noget eller man ønsker ændringer, ja så er det blot at starte med at sige NEJ til at starte processen og derefter gå tilbage og ændre / tilføje.
Men her er vi sikre og vil starte processen med et JA og den klargøre installationen med de ændringer/tilføjelser vi pt. har lavet.  Den viser nu med ”fed” skrift, hvilke kategorier der er ændringer i og hvad installationen skal udføre.
Du kan kun observere dette, der kan IKKE ændres på noget, blot klikke på Næste
Næste billede er at oprette en ISO, du skal ikke ændre på noget, blot klikke på knappen: Lav ISO
Nu skal du oprette en ny mappe, hvori du kan gemme din ISO image og sig OK til at gemme
Når dette er udført, så skriver den :ISO oprettet med Succes,  klik på næste  og  Afslut

Nu mangler du blot at brænde din ISO ud på en CD / DVD skive og du er klar til at lave en helt ny installation på den maskine, hvor installationen selv sørger for at installere SP3 og SATA drivere.
Avatar billede Slettet bruger
19. september 2008 - 14:28 #3
Avatar billede haverslev Novice
19. september 2008 - 14:39 #4
Kan begge dele - Enten AHCI eller install Sata drivere

Se side 33 i manual:
http://www.asrock.com/manual/qig/4Core1600Twins-P35.pdf
Avatar billede stenovitz Praktikant
19. september 2008 - 15:53 #5
Jeg er godtnok ikke på adressen pt. men igår forsøgte jeg allerede at slå AHCI fra,  dette havde dog ingen virkning.
Iøvrigt ved jeg godt, hvordan man slipstreamer en WinXP SP2, så haverslev tak for det flotte arbejde med den lange beskrivelse, men den del kendte jeg nu godt i forvejen, men det kan være, at andre kan bruge den :-)
Mit problem er, at jeg kun har fået menuvinduet frem EN gang, hvor der efterspørges efter SP2 CD, denne har jeg skam lavet nu, men nu får jeg en 0x0000007B fejl før jeg overhovedet kommer så langt Øv bøv :-(
Når jeg kommer hjem vil jeg forsøge en installation på en gammel IDE133 disk istedet for at se, om dette går bedre....
Avatar billede stenovitz Praktikant
19. september 2008 - 21:12 #6
Nu blev jeg da (lidt) klogere!

Jeg har flere gange i BIOS forsøgt at slå SATAII fra, den rigtige måde er at lade AHCI være slået til og så vælge IDE istedetfor SATA ...UDEN at genstarte! Hvis man FØRST genstarter, så genkendes drevene ikke.

Jeg har derfor valgt at installere WinXP MCE2005 med mine SATA II drev genkendt som IDE drev. I første omgang kan jeg leve med denne løsning. Nu er der da i det mindste hul igennem :-)

Dog vil jeg trods alt gerne sige tak for responsen, og om ikke gerne tildele 'haverslev' points for det kunstneriske indtryk og for energien, der blev lagt i svaret :)
Avatar billede haverslev Novice
19. september 2008 - 21:26 #7
Takker for de pæne ord :-)
Avatar billede stenovitz Praktikant
20. september 2008 - 13:30 #8
Ja, men det var da så lidt :-)
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester