Mulighed for at tagge korrekte indlæg
HejDet er efterhånden en meget udbredt praksis at svare i kommentarer, og så til aller sidst skrive et svar (uden indhold i) som spørgeren kan belønne med points.
Det har den imho uheldige virkning at alle som efterfølgende finder frem til tråden skal læse alle svar og kommentarer igennem, for at finde frem til løsningen på problemet.
Nogle gange vil folk ikke engang have points, hvis de alligevel har nok til et pro medlemskab. Det gør det endnu sværere at regne ud hvilket indlæg der indeholder den korrekte løsning, og hvilke der bare er støj.
Ofte bliver en løsning postet i mange forskellige versioner og gerne udviklet over flere indlæg.
Hvis nu I gjorde det muligt for spørgeren at tagge det eller de indlæg som hjalp på problemet (svar såvel som kommentarer). I kunne evt. lade den(/de) div(/s) have en let grøn baggrundsfarve eller noget lignende, så ville det visuelt blive meget meget nemmere at finde frem til de gode indlæg, og sortere svar som ikke fungerer fra.
Jeg går ud fra at det er det der er meningen med svar og accepter oprindeligt, men når folk nu ikke bruger det på den tiltænkte måde, ville det hjælpe meget efterfølgende at kunne pege de gode indlæg ud som spørger.
/o-zone