Avatar billede gabi Novice
29. august 2007 - 00:46 Der er 13 kommentarer og
1 løsning

Ønsker at høre jeres mening

Jeg er ikke ekspert på området homepage. Jeg laver det nærmest for sjovt, og af interesse i min fritid. Men jeg kunne godt tænke mig at høre andres vurdering af et site, jeg har lavet for en forening.
http://www.toenderlive.dk
Avatar billede Slater Ekspert
29. august 2007 - 01:32 #1
Jeg synes faktisk det er utrolig godt lavet - især for en amatørside.

Designet er naturligvis ikke så vildt spændende, men på trods af at siden kun er sort og grå, og det eneste billede i designet er det simple i toppen, er den stadig ikke kedelig. Derudover har du høj kontrast, uden det ser amatøragtigt ud - det hvide tekst på mørkegrå fungerer rigtig godt - og den orange farve i overskrifter og links sætter ekstra kulør på, uden man nogensinde er i tvivl om hvad der er links, og hvad der bare er tekst med samme farve.

Ja, du vinder nok ingen pris for grafik, men brugervenligheden er helt i top. Thumbs up.

Eneste lille fejl jeg kan se, er at det ser tåbeligt ud med den hvide baggrund på Billeder-siden.
Avatar billede inglenook Praktikant
29. august 2007 - 01:33 #2
Generelt synes jeg det er en fin side. Helt tilfaeldigt havde jeg ikke lige faaet mine briller med paa kontoret (er en lille smule langsynet) og syntes den hvide farve paa orange i venstre side er meget svaer at laese. Ellers ingen kritik.
Avatar billede gabi Novice
29. august 2007 - 08:59 #3
Tak for de positive tilbagemeldinger.

Hvid baggrund på billeder-siden (den er nu lys grå men never mind): det er noget jeg lige har lavet. Før var det blot en gennemsigtig tabel, dvs. med den grå baggrund. Lyder som om jeg bør lave det igen.

Grafik - ja, jeg savner på en eller anden måde også lidt mere "liv", men siden er kun 2 måneder gammel, så jeg håber jeg får nogle ideer hen ad vejen, uden at det bliver for overfyldt. Jeg har af samme årsag indsat nogle billeder hist og pist, hvor jeg nu synes de er aktuelle.
Men gode ideer modtages gerne.

Den hvide skrift i menuen: Jeg ændrede faktisk baggrundsfarverne til orange toner i går (før var de nærmest bordeaux/vinrød og jeg syntes ikke det passede så godt sammen med orange) Jeg synes også den er lidt for bleg. Overvejede om jeg bare skulle gøre skriftfarven sort, men så skifter farven ikke, når man kører hen over menuen.
Kan også være at det til dels er skriften der gør den utydelig. Jeg har valgt en font der hedder ringbearer, som passer til temaet, men det nytter selvfølgelig ikke, hvis man ikke eller dårlig kan læse hvad der står.
Har du eller en anden evt. et godt forslag til en anden farve?

Og en pris for grafik - nej, det er nu heller ikke det jeg går efter. Jeg forsøger at gøre meget ud af brugervenligheden, så man kan finde rundt og hele tiden have styr på, hvor man befinder sig, og at alt virker som det skal (link osv.) Men jeg håber da ikke at du "kun" kan se billedet i toppen?, der er også andre billeder på siden.
Avatar billede gabi Novice
29. august 2007 - 09:05 #4
NB På velkomstsiden har jeg en "lap" med en nyhed, jeg har faktisk overvejet at benytte den som baggrund i forbindelse med f.eks. beskrivelser af racer - er bare ikke nået så langt.

Kunne det være en god ide?
Avatar billede gabi Novice
30. august 2007 - 11:36 #5
Hejsa

Så har jeg ændret skriftfarven i menuen, håber det blev bedre. (vil lige tilføje at jeg også er langsynet, og hvis jeg tager brillerne af, kan jeg ikke læse det uanset hvilken farve det er. Så skal bogstaverne godt nok være noget større)
Jeg har også ændret farver på min billeder-side, og i det hele taget har jeg ændret farverne i alle mine "tabeller" - mailform osv. så de er ens - håber det falder i god jord.

Det med "det brændte papir" som baggrund, kan jeg så ikke lige få fornuftigt hen nu, det må jeg lege lidt med. Det skulle jo gerne kunne følge med ned ad siden, når den bliver højere.

Hvad med et svar så I kan få point?
Avatar billede inglenook Praktikant
30. august 2007 - 11:49 #6
jeg springer over, ellers tak.
Avatar billede Slater Ekspert
30. august 2007 - 14:04 #7
Menuen ser bedre ud nu, ja. Og også Billeder-siden, selvom der nu ikke er ret høj kontrast mellem baggrundsfarven på boksene og den orange overskriftfarve... Ved ikke lige hvad man skulle gøre ved det.
Avatar billede gabi Novice
30. august 2007 - 14:52 #8
Jeg har prøvet at ændre baggrundsfarven nu - men er der nu ikke for meget kontrast - eller hvad synes du? http://www.toenderlive.dk/fotoalbum/fotoindex.shtml
Avatar billede gabi Novice
30. august 2007 - 14:52 #9
ok inglenook, men tak alligevel fordi du brugte tid på at vurdere mit site
Avatar billede olebole Juniormester
30. august 2007 - 15:07 #10
<ole>

Jeg synes, det er et fint site, men hvad skal jeg bruge den første side til? Hvis jeg kommer på dit site, kommer jeg for at få informationer ... ikke for at se, hvad du kan i Photoshop.

En splash-screen i et program udfylder et tomrum, hvor brugeren ellers blot venter på, at programmet åbner.
En splash-side på et site er et ligegyldigt tomrum, der maser sig ind, hvor brugeren i stedet ønsker informationer.

Indenfor teater har man et begreb, man kalder 'Kill your darlings'. Hverisær har instruktør, skuespillere, de forskellige teknikere, m.fl. forskellige ting i en ufærdig forestilling, de elsker. For at få forestillingen til at hænge sammen for andre end personalet er man dog nødt til at luge alt ud, der ikke bidrager til at bringe handlingen videre.

Det er nok den vanskeligste øvelse overhovedet ... men den er en tvingende nødvendighed, hvis man ønsker at forfine det endelige produkt  ;o)

/mvh
</bole>
Avatar billede viggosmor Nybegynder
01. oktober 2007 - 13:40 #11
Jeg kan også rigtigt godt lide det, det er stilrent, men med nogen sjove detaljer.
Godt arbejde!
Avatar billede gabi Novice
01. oktober 2007 - 14:27 #12
Tak for roserne - viggosmor.
Som du nok har bemærket har jeg bibeholdt min forside selvom olebole ikke kan forstå hvad den skal bruges til.
Grunden til dette er, er at da jeg skulle på nettet og lede om oplysninger ang. live rollespil, skrev jeg kun rollespil i Google og havnede uheldigvis på nogle andre former for rollespil (intime) - det var ikke meningen. Når man nu kommer ind på vores side, er man ikke i tvivl om hvad det handler om - så jeg synes personligt nok at forsiden giver nogle oplysninger. Desuden behøver man jo ikke kigge på den i længere tid man kan bare klikke på start. Og det er ikke for at vise hvad jeg kan i Photoshop for det er jeg nu ikke nogen ørn til - det var ikke tanken med billedet som faktisk er billede taget af vores egne rollespillere.
Avatar billede viggosmor Nybegynder
01. oktober 2007 - 18:11 #13
Det var da så lidt...

Jeg synes forsiden, giver et godt stemningsbillede.

Dog lidt i tvivl om den start knap, om det kan afskrække nogen i at gå videre...
Avatar billede gabi Novice
01. oktober 2007 - 19:38 #14
Der er vi jo nok lidt forskellige, men jeg har været inde på mange hjemmesider hvor der slet umiddelbart ser ud som om man skal gøre noget - det synes jeg er forvirrende, fordi man så ikke ved om man overhovedet kan komme videre. Det betyder at man skal køre rundt på siden for at finde et sted hvor man kan trykke - men som sagt, der er vi alle lidt forskellige. Vore medlemmer er ikke i tvivl.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Vi tilbyder markedets bedste kurser inden for webudvikling

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester