16. august 2007 - 08:27Der er
8 kommentarer og 1 løsning
Hvordan undgår man at Windows genstarter efter opdatering?
Jeg har på min arbejdsplads sat min computer til at opdatere automatisk - windowsopdateringer. I den forbindelse har jeg nu to gange oplevet at jeg er kommet hen til computeren og kan se, den har genstartet automatisk. Kan man ikke gøre et eller andet, så Windows godtnok henter og installerer opdateringer, men IKKE genstarter? Problemet er, at jeg ofte har computeren til at køre natten over i forbindelse med nogle simuleringer og udregninger, så det er ikke så hensigtsmæssigt, at den genstarter af sig selv. Jeg kan selvfølgelig bare slå automatisk installering fra, men jeg synes også, det er rart, at den ordner det selv.
Personligt har jeg sat min maskine til at fortælle mig når der er opdateringer. Så begynder den ikke spontant at downloade før jeg vil ha' det. Ligeledes begynder den ikke af installere efter download før jeg beder den om det. Du kan på den måde holde installationen tilbage til et tidspunkt hvor det er praktisk for dig.
Alt efter hvordan maskinen er sat op og om den er medlem af et domæne eller ej, så mener jeg det er muligt at styre genstarten med en policy. Man kan på den måde vælge at den først installerer opdateringer når maskinen lukkes ned.
sæt windows update til at Hente UDEN at installere... så popper ikonet op nede ved uret og siger til dig at der er opdateringer som skal installeres - så vælger du selv hvornår, uden at skulle til at hente dem manuelt.
bagefter vil den MEGET gerne genstarte - men man kan blive ved med at trykke nej en hel del gange - jeg har dog på fornemmelsen at den genstarter efter nogle timer, hvis man har trykket nej... men er ikke 100% sikker.
det du vinder er, at DU bestemmer hvornår der er fare for genstart
Du skal også vide at der findes en microsoft utility der hedder Qchain der kan bruges til at sætte opdateringer sammen med. Dette betyder at hvis du f.eks. henter (eller har hentet) 10 opdateringer, så kan disse qchaines således at de kun kræver en genstart og den gennemfører du så når det passer dig
Idéen er at jeg egentlig er meget tilfreds med, at Windows henter og installerer for mig, men bare gerne vil have den til at lade være med at genstarte. Jeg er helt med på, at jeg kan sætte den til at lade være med at installere opdateringerne, og det kan jo blive det, det ender med... Qchain er der vist endnu mere arbejde i :o)
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.