Avatar billede sorenpihl Nybegynder
05. september 2006 - 13:39 Der er 21 kommentarer og
1 løsning

Manglende "addional controls" ved UserForms i VBA-miljøet i Excel

I VBA-miljøet i Excel (og i Word, Outlook og Powerpoint) kan jeg ikke længere få listen med "additional controls" frem, når jeg arbejder med en UserForm.

Hvis jeg højreklikker i min Toolbox og vælger menupunktet "Additional controls", skifter musepilen til et timeglas i et kort øjeblik, og så sker der ikke mere. Dvs. jeg får ikke listen med controls frem og kan derfor ikke vælge de controls ud, som jeg vil have i min Toolbox. Det hjælper heller ikke at forsøge at få listen frem via menuen "Tools", undermenuen "Additional controls".

Jeg kan sagtens få min Toolbox frem, og jeg kan også sagtens placere de controls, som allerede ligger i den, i min UserForm. Problemet er alene, at jeg som beskrevet ikke kan få listen med de øvrige tilgængelige controls frem.

I selve Excel (dvs. i et Excel-ark, ikke i VBA-miljøet) kommer listen med controls fint frem, når jeg klikker på "Additional controls"-knappen (den med billedet af hammer og skruenøgle lagt i et kryds.)

Jeg har etableret en akut workaround, hvor jeg får en kollega til på sin pc at lægge de controls, jeg skal bruge ned i sin egen Toolbox, og så sender han mig en kopi af sin Excel.box-fil, men det er jo ikke en holdbar løsning i længden...

På forhånd tak for hjælpen!
Avatar billede gider_ikke_mere Nybegynder
06. september 2006 - 02:02 #1
Prøv at køre <Hjælp> <Find og ret fejl>

Hav CD eller netværksinstallation tilgængelig.
Avatar billede sorenpihl Nybegynder
06. september 2006 - 10:53 #2
Tak for svaret, men det hjalp desværre ikke.

Jeg har nu også forsøgt af afinstallere hele officepakken og installere den igen, men det løste heller ikke problemet...

Jeg tror, problemet opstod, efter jeg (gen)installerede VBscript for XP, men jeg er ikke sikker og aner ikke, om det overhovedet kan have betydning.

Er der mon nogle programmer, jeg skal forsøge at afinstallere eller geninstallere, eller er det måske en nøgle i registreringsdatabasen, som er forkert?
Avatar billede gider_ikke_mere Nybegynder
06. september 2006 - 11:26 #3
Det lyder som om der mangler en dll-fil eller lignende. Ellers har jeg ingen forslag.
Avatar billede stewen Praktikant
06. september 2006 - 13:41 #4
Jeg tror det er fordi du ikke bruger XP-layout :-)

Kan godt være jeg er helt off.... men prøv at kontrollere din MSCOMCTL.ocx

Den har der været nogen problemer med i XP! (Ikke sikker på at den har noget med dine additional controls at gøre - men du kunne være heldig)
Avatar billede sorenpihl Nybegynder
06. september 2006 - 14:14 #5
stewen:
Jeg har afregistreret og registreret MSCOMCTL.ocx, men det hjalp ikke.

akyhne:
Jeg forsøger at checke mine dll-filer op mod en kollegas dll-filer for at finde evt. mangler. Det tager dog sin tid...
Avatar billede gider_ikke_mere Nybegynder
06. september 2006 - 14:36 #6
Et forsøg var at installere en ældre version af Office (fjern først den nye og reboot for en sikkerheds skyld), se om det fungerer, og så evt. opgradere, eller fjerne og installere den I bruger.

I har vel prøvet at installere alle servicepacks til Office? Noget de fleste firmaer ikke gør noget i!
Avatar billede gider_ikke_mere Nybegynder
06. september 2006 - 14:37 #7
Servicepack i den nuværende version!!!
Avatar billede sorenpihl Nybegynder
06. september 2006 - 14:54 #8
Jeg afinstallerede Office og installerede derefter den oprindelige Office igen. Stadig samme problem.

Så installerede jeg SP1. Stadig samme problem!

Så installerede jeg SP2. Stadig samme problem!

Jagten på en manglende dll-fil ser heller ikke ud til give gevinst, så jeg er stadig på bar bund, men tak for de gode forslag. Fortsæt endelig hvis I har flere idéer!
Avatar billede gider_ikke_mere Nybegynder
21. september 2006 - 22:32 #9
Fandt du en løsning?
Avatar billede sorenpihl Nybegynder
22. september 2006 - 09:06 #10
Nej, desværre.

Selv efter geninstallation af Office er problemet ikke løst, og jeg er ikke frisk på at formatere harddiske og begynde helt forfra...

Mon der kan være et problem i registreringsdatabasen? Det er bare et vildt gæt, men hvis nogen har en idé til, hvordan jeg kan screene registreringsdatabasen for den slags problemer, er I meget velkomne!
Avatar billede gider_ikke_mere Nybegynder
22. september 2006 - 09:20 #11
Lige en ting: Opret en ny bruger på din maskine. Login og check.

Du kunne køre et regclean program, et med mulighed for fortryd. Det er en billig løsning, selvom du skal investere i et program til formålet. Jeg bryder mig generelt ikke om at anbefale programmer til denne opgave, da man kan få lavet ged i den. Jeg bruger dog selv Norton Systemworks - WinDoctor. Den viser alle fundne fejl, viser dem, og spørger hvad den skal gøre. En kørsel af WinDoctor kontrol med Office installeret, ville sikkert give lidt at arbejde med.
Avatar billede bak Seniormester
22. september 2006 - 09:25 #12
test lige det her:

Under Start/Kør skriver du:
excel.exe /unregserver

alle excel's indstillinger nulstilles i registreringsdabasen

derefter skriver du
excel.exe /regserver

Standardværdierne indsættes så.
Avatar billede sorenpihl Nybegynder
22. september 2006 - 10:01 #13
Tak for forslaget, men det løser desværre ikke problemet.
Avatar billede sorenpihl Nybegynder
22. september 2006 - 10:04 #14
-Og akyhne: Jeg har forsøgt med en anden bruger på min maskine, men den bruger har også problemet.

Jeg må forsøge med et cleaner-program til registreringsdatabasen, men jeg skal lige have fat i et først, så jeg vender tilbage, når jeg har gjort forsøget.
Avatar billede gider_ikke_mere Nybegynder
22. september 2006 - 10:13 #15
Hvis det er for alle brugere, må det være en defekt, manglende fil, eller forkert værdi/link i reg. databasen. WinDoctor ville være et godt bud, ja nu laver jeg alligevel en anbefaling, men det er en god problemknuser.
Avatar billede gider_ikke_mere Nybegynder
30. september 2006 - 22:00 #16
Finder du ud af noget?
Avatar billede sorenpihl Nybegynder
02. oktober 2006 - 10:02 #17
Jeg har fået fat i WinDoctor i weekenden, og den fandt da også en del ting, som jeg lod den reparere. Desværre er mit problem ikke løst.

Vores IT-afdeling rasler med sablen og tilbyder en total geninstallation af min pc, så nu jeg er måske nødt til snart at overgive mig...
Avatar billede gider_ikke_mere Nybegynder
02. oktober 2006 - 12:59 #18
Prøv igen en reperation efter kørsel af Windoctor. Nu finder Office måske ud af at der mangler noget. Ideen med at køre Windoctor er både at få Windoctor til at rette fejl, samt slette fejl der ikke fører til noget. Du skal dog lige genstarte og køre Windoctor en gang til. Husk igen at genstarte!
Avatar billede sorenpihl Nybegynder
04. oktober 2006 - 10:39 #19
Nu har jeg:

1. Kørt Windoctor og repareret de fundne fejl
2. Genstartet
3. Kørt Windoctor igen og repareret de fundne fejl
4. Genstartet
5. Forsøgt at reparere Office-pakken via "Tilføj/fjern programmer" i kontrolpanelet

Desværre har det ikke løst problemet. Æv!
Avatar billede gider_ikke_mere Nybegynder
04. oktober 2006 - 10:46 #20
De bliver så nok en geninstallation :-(

Du har vel ikke noget liggende i person.xls eller et .xla tilføjelsesprogram der laver kuk i den!
Avatar billede gider_ikke_mere Nybegynder
14. oktober 2006 - 10:06 #21
Skal vi lukke?
Avatar billede sorenpihl Nybegynder
18. oktober 2006 - 08:55 #22
Lukketid
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Vi har et stort udvalg af Excel kurser. Find lige det kursus der passer dig lige her.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester