Avatar billede engodsag Nybegynder
30. maj 2005 - 22:41 Der er 8 kommentarer

Udvikler søges til software applikation, netbaseret

ENGODSAG.DK, www.engodsag.dk, søger en dygtig programmør/udvikler med erfaring indenfor udvikling af såvel mindre software applikationer som webudvikling.

ENGODSAG.DK er et samarbejde mellem 60 danske hjælpeorganisationer og over 200 internet-butikker. Idéen er, at man kan støtte en god sag, når man handler via nettet, og konceptet er allerede meget udbredt herhjemme. Alle har taget godt imod ENGODSAG.DK, der af Danmarks eneste IT-ekspert med
sin egen TV-klumme, Tim Frank Andersen, blev kaldt et godt bud på, hvordan
Internettet bliver brugt i fremtiden. Virksomheden fået massiv positiv
eksponering i DR1, TV2, TVDanmark, dagblade, på radiostationer og
Internettet m.m. Desuden har ENGODSAG.DK:

- Indsamlet 150.000 kr. til organisationerne på én uge i forbindelse med
katastrofen i Asien
- Skaffet 750.000 kr. i omsætning til e-butikkerne på ENGODSAG.DK
- 15.000 abonnenter på vores nyhedsbrev
- Vist eksplosiv vækst i alle succesparametre både i trafik og økonomi. Den
korte måned feb. 2005 har eksempelvis skabt økonomiske resultater, der er
dobbelt så gode som julemåneden dec. 2004.

For at ENGODSAG.DK kan kapitalisere på sin succes og de digitale systemer,
er det imidlertid en forudsætning, at vi entrerer på andre nationale
markeder. Derudover skal der ske en væsentlig teknologisk udvikling af
virksomheden, som bl.a. omfatter et særligt program til implementering af
ENGODSAG.DKs services på forbrugernes PCere. Det er bl.a. dette program, vi søger en udvikler til.

Du vil, hvis du har den rette profil og erfaring, få mulighed for fastansættelse samt en ejerandel af virksomheden i både Danmark, Norge og Sverige.

Send i første omgang lidt om dig selv til jonathan@engodsag.dk. Så hører du nærmere fra os.
Avatar billede tigertool Nybegynder
30. maj 2005 - 22:52 #1
Er det et fast-job, eller kan i bruge en freelancer?
Avatar billede engodsag Nybegynder
30. maj 2005 - 23:01 #2
Tak for det hurtige svar. Vi kan godt bruge en freelancer og foretrækker det faktisk.

VH Jonathan.
ENGODSAG.DK.
Avatar billede tigertool Nybegynder
30. maj 2005 - 23:04 #3
Det glæder mig.
Jeg vil skrive en mail til dig i morgen, hvor jeg vedhæfter CV o.l.

Mvh
Kristian
Avatar billede ricky Nybegynder
30. maj 2005 - 23:20 #4
øhhmm.. hvad skal man med en ejerandel af engodsag.dk ? jeg troede ikke at det var et profitforetagende ?
Avatar billede engodsag Nybegynder
31. maj 2005 - 09:54 #5
Hej Ricky,

tak for indlægget. ENGODSAG.DK donerer 75% af alle sine indtægter ubeskåret videre til hjælpeorganisationerne. De sidste 25% beholder vi til drift, udvikling, markedsføring etc., som det også fremgår af hjemmesiden. Altså: Hvis vi har indtægter for 500.000 kr., donerer vi samtidig 1,5 mio. kr. til organisationerne. Det skammer vi os ikke over og melder det derfor åbent ud. Problemet med tidligere initiativer har netop været, at de har tjent fedt, mens organisationerne intet har fået. Her er det lige omvendt. Håber det var svar nok. Og derfor er en ejerandel i ENGODSAG.DK også attraktiv.

VH Jonathan.
Avatar billede nse Nybegynder
31. maj 2005 - 11:18 #6
Jeg forstår godt, at I også skal have en bid af kagen, og jeg synes også, at det er et rigtig godt projekt. Jeg forstår imidlertid ikke mr. 3 spørgsmål under FAQ. (http://www.engodsag.dk/?id=13)
Der står, at "Går alle de procenter, der nævnes på hjemmesiden, til velgørende formål ?" og svaret er JA.
Sådan som jeg ser det så går 25% af de procenter jo til jer og ikke organisationerne. Er det ikke rigtigt antaget?
Avatar billede engodsag Nybegynder
31. maj 2005 - 12:40 #7
Hej NSE,

tak for indlægget. Nej. Alle procentsatserne på siden går ubeskåret til organisationerne. Deroveni lægger vi så vores andel til butikkerne, men de procenter, som folk ser på websitet, går ubeskåret til de velgørende formål.

VH Jonathan.
Avatar billede nse Nybegynder
31. maj 2005 - 15:05 #8
Ok, så er jeg med:)
I burde måske lige gøre opmærksom på i det spørgsmål, at der så lægges 25% oveni, så nogen som mig også kan forstå det.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester