Hmmm.. dagbog- Januar
MANDS DAGBOG
Januar
Kære dagbog.
Du vil ikke tro, hvad der skete i dag.
Jeg løb rundt i ottetaller omme i baghaven og passede mig selv. Og hvad
skete der så ? Ved et tilfælde fik jeg øje på noget jord. Jeg gravede det
op, sikrede mig at få det hele med. Der var næsten to kilo, da jeg vejede
det. Jeg har tænkt mig at starte en samling. Jeg ledte naturligvis grundigt
overalt i baghaven men fandt desværre ikke mere, kun en del skrammel,
blandt andet en masse sten. Her til aften har jeg vasket dem og sat dem i
vinduet i noget koldskål. Det er meget smukt, når solen falder ind på dem.
Jeg har døbt dem, stenene. De skal allesammen hedder Gunnar.
Senere hen på aftenen ringede mor. Nu har onkel Ib igen sat ild til moster
Ella. Hvad skal det ikke ende med.
8/1
Kære dagbog.
I dag skete der mange mærkelige ting, og ikke alle var lige rare. Da jeg
var ude i skoven og lede efter jord, blev jeg nemlig stukket af en struds.
Det gjorde nas, men det gør nassere nu, fordi jeg klør i det hele tiden.
Jeg har tænkt mig at gå ud og finde den struds igen og klippe dens ben af.
Men jeg ved ikke, om man må. Dengang Bjarne klippede min fars ben af,
blev min mor i hvert fald sur.Jeg fandt i øvrigt ingen jord.
Flemming vil have mig med i deres revolutionære gruppe. De kæmper for
retten til at have seksuel omgang med vandreklitter. Men jeg glemmer
aldrig det møde, jeg var med til, så jeg gør det ikke. Optagelsesprøven
gik ud på, at man skulle sidde og se på en helt nøgen bordskåner en hel
aften. Den lå bare der og bød sig til, og man måtte ikke gøre noget. Altså
hverken seksuelt eller noget med gryder. Det kunne jeg ikke, jeg gad ikke
engang prøve.
9/1
Kære dagbog.
Da jeg vågnede, måtte jeg med rædsel indse, at jeg i løbet af natten havde
spist alle mine sovedyr. Både gorillagorm og cykelmyggen Egon. Det var
mærkeligt, for jeg havde drømt noget helt andet. Jeg drømte, at jeg stod
og puttede gamle, defekte lamper ind i bagagebokse i Vejle. Hvad har det
at gøre med tøjdyr ?
Jeg var inde og få mit jord vurderet. Han var ekspert, og han mente, at
der var for mindst 1/6000del øre. Men jeg solgte det ikke, for priserne
stiger.
Her til aften har jeg lavet mad. Til forret fik jeg remoulade.
Så havde jeg ikke mere, så jeg blev nødt til at spise noget jord. Det var
lidt ærgeligt, men så kommer der jo pubæ, og så kan man jo få fat i det
igen på den vis.
Mor ringede og brokkede sig. \"Fars hoved triller hele tiden af\", sagde hun
igen og igen. Til sidst lagde jeg røret på.
10/1
Kære dagbog.
Jeg er meget nervøs i dag, jeg kan ikke skrive meget. Der står en bande
elsdyr udenfor, og hver gang jeg løfter gardinet og skuler ud, står de og
stirrer tilbage på mig. Jeg håber ikke, det har noget at gøre med dengang,
jeg trampede i onkel Bjarnes ymer. Men jeg kan da heller ikke se, hvad det
skulle komme dem ved.
11/1
Kære dagbog.
Elsdyrene er væk. I nat var jeg ovre og stjæle noget af naboens jord. Hele
dagen har jeg gået og tænkt på fløde. Tænk, hvis verden var en stor skål
salat. Som spæd hjulrede jeg over regnorme. Nej, nu går det for hurtigt.
Jeg må begynde et sted.Som spæd hjulrede jeg over regnorme.
Hvad var det jeg ville sige ?
Flemming ringede. Han spurgte, om jeg ville være med til at tage ud på
landet. Så kunne vi samle snegle og trampe rundt i dem ligesom i gamle
dage. Nå, men jeg ville ikke. Flemming kom dog alligevel. Han havde
Gustav med.
Gustav er åndsvag. Gustav er et æsel. Da Flemming var ude at tisse, blev
jeg nysgerrig og skar det over. Jeg havde hørt, at delene kunne leve
videre hver for sig. Men det kunne de ikke, eller også ville de bare ikke.
Selvfølgelig var det dumt. Når mor finder ud af det,
kan jeg godt vinke farvel til min ugentlige blyantspidser.
12/1
Kære dagbog
Mor fandt ud af det. Hun kom forbi i morges med diverse kød. Først slog
hun mig fire gange med noget flæskesteg. Så bankede hun mig med
oksemørbrad. Herefter slog hun seks af mine tænder ud med en stor
frossen laks.
Og til sidst gennemtævede hun mig med medister. Som om det ikke var
nok.
Men i et sidste raserianfald brækkede hun ryggen på mig med en
culottesteg.
Jeg fik det bedre i eftermiddags, men jeg kedede mig.
Jeg besluttede mig for at se, hvor mange gange jeg kunne sige \"cykelsalat\"
uden at blive træt af det. Jeg nåede til fem, så blev jeg sulten,
og jeg skilte min cykel ad og lavede en salat, som jeg spiste og som
smagte godt, men jeg kedede mig jo alligevel. Så talte jeg, hvor mange
gange min guldhamster Gnokster mon fes i timen. På 8 timer nåede jeg til
nul. Men jeg tror, den fik dem listet ud på en eller anden måde, for den
lugtede wammelt.
13/1
Kære dagbog.
Jeg var ovre ved Flemming. Hans kat havde fået killinger, og det var ikke
meningen. Men vi kunne ikke få os selv til at drukne dem, så i stedet
blendede vi dem. Det har nok gjort nas, men nu er de meget stille.
Senere kom far på besøg, og jeg stak øjnene ud på ham.
Jeg har siddet hele aftenen med fingerspidserne nedsænket i smøreost.
Moster Hulda siger, at når man gør det, forsvinder støvet inde i stuen.
Da jeg var på lokum i morges, fik jeg en glædelig overraskelse: min
bændelorm har fået hvalpe. De ser så søde ud med store ører og alting. Jeg
har læst et sted, at de er vilde med kaninpiller, så jeg åd tre kilo her
til aften. Det er jo kun jul en gang om året. Hvornår, i øvrigt ?
14/1
Kære dagbog.
Min guldhamster er syg, jeg tror, den har kighoste. Den hoster godt nok
ikke, men når man træder på den, piber den. Det er et sikkert symptom.
Jeg har forsøgt alt, men den er ikke så rask, guldhamsteren, som hedder
Gnokster, thi den er nemlig syg.
Jeg ringede til moster Hulda, hun har altid en masse gode råd.
Hun sagde, at før den kunne blive rask, skulle jeg kravle op i byens
højeste træ med mine sko fyldte af husblas. Herefter skulle jeg med
skiftevis dyb og skinger stemme fortælle hamsteren et eventyr fra de
russiske stepper. Under hele processen skulle den være nedsænket i ymer.
Jeg har gjort det, men hamsteren blev ikke rask, så jeg blev lidt sur og
trampede på den nogle gange. Jeg har sagt undskyld, men jeg tror, den er
sur på mig.
Her er så stille.
15/1
Kære dagbog.
Mor ringede. Hun sagde, at far var væk. Hun havde sammen med dem fra
husmoderforeningen drevet klapjagt på ham hele dagen i byens gader, men
de havde ikke fundet ham.
Hun var meget sur og sagde, at når hun fandt ham, ville hun køre ham
igennem symaskinen et par gange, med korssting, men på den anden side,
det har hun gjort før, og det blev han jo ikke bedre af.
Så kom vi til at tale om onkel Ejnar, som også en skønne dag var
forsvundet, og som familien først fandt tolv år senere. Han havde gemt sig
i et køkkenskab, men han plejede altid senere hen at sige, at det havde været
tolv hyggelige år.
Nå, men de fandt far her til aften. Han lå under sengen og gnavede i en
gulvplanke. Mor overreagerede lidt. Her til aften er far blevet indlagt
med tres brud på rygsøjlen. Men mor har forklaret ham, at det jo bare var
fordi, hun var blevet nervøs for, hvad der kunne være sket ham, at hun
tændte sådan af.
Der er sket noget mærkeligt: alle mine drømme er på hollandsk, jeg fatter
ikke en brik af, hvad der sker.
16/1
Kære dagbog
I dag er VM i kropsåbninger begyndt.
Jeg holder med Norge.
17/1
Kære dagbog
I dag var jeg ovre ved Flemming.
Vi lavede fis med hans forældre og har fyldt deres vandseng med koldskål.
Men de opdagede det ikke. Da de sov, lavede vi noget sjov. Vi gik ind og
klippede dilleren af hans far. Han får et chok, når han vågner i morgen.
Da mor hørte det, blev hun sur. Det bliver hende, der kommer til at tage
skraldet, sagde hun og stak i mig nogle gange med en skruetrækker. Men
dilleren ville hun gerne have. Hun har tænkt sig at fylde den med
flødeskum, så kan hun skrive med den på diverse kager og bagværk.
Vagn ringede og sagde, at han var hemsk ledsen for det i går med hønsene.
Hvem er Vagn ?
18/1
Kære dagbog.
I dag har jeg fået arbjede hos onkel Gilbert.
Han vil have mig til at hamre i måger. Jeg har fået en hammer, og så skal
jeg gå rundt og finde døde måger nede ved stranden. Når jeg finder dem,
skal jeg hamre i dem i nogle minutter.
Jeg får tres øre i timen, mere kan jeg ikke få, for han skal konkurrere
med både polske og thailandske mågehamrere, og de får ikke nær så
meget.
Jeg arbejdede i to timer, men så fandt jeg ud af, at der var kedeligt. I
stedet vil jeg forsøge at lave et hav omme i baghaven. Jeg har regnet den
godt ud. Jeg skal bare hver dag fyrre gange gå ned og drikke af havet og
så gå op og tisse i baghaven.\'
Hvis Flemming vil hjælpe mig, skulle det være gjort i et snuptag.
19/1
Kære dagbog.
I dag er der virkelig sket noget sensationelt. Det er vildt. Jeg fortalte
det til Flemming. Han var enig. \"Det er vildt\", sagde han. Så sad vi længe
og skulede til hinanden, men ingen turde for alvor gøre det, vi begge
tænkte på at gøre.
20/1
Kære dagbog.
Her i morges da jeg vågnede, lugtede jeg så dejligt.
I nyhederne klokken tolv sagde de, at forskere har fundet ud af, at mudder
smager godt.
Senere hen kom nogle spejdere forbi, de samlede leverpostej ind til
genbrug. Jeg havde ingen leverpostej. Det tætteste jeg kunne komme var
nogle
søm, men det sagde de var helt i orden, det ville ingen lægge mærke til.
FORRESTEN! Måske kan jeg vinde en rejse til Norge. I hver Kellogs
Cornflakes pakke ligger der gemt en orm, og når man har samlet tres, kan
man
sende dem ind og tage del i lodtrækningen.
Jeg har nu 58. De 57 af dem hedder Flemming, den sidste hedder Kejser
Frans.
21/1
Kære dagbog.
Mor kom forbi. Hun var meget deprimeret, hun er nået til den kritiske
alder. Hun sagde, at hun havde forsøgt at file sin pulsåre over med et
lånerkort, men ak nej, om jeg ville hjælpe hende. Vi forsøgte en del ting.
Først lagde jeg hende på brødristeren og tændte for den. Hun begyndte at
ryge og sige lyde, hvoraf jeg kun opfattede ordet \"nas\", men efter en
times tid opgav jeg, hun kunne ikke dø. Nå, vi måtte prøve noget andet.
Jeg har læst et sted, at den nemmeste måde at tage sig eget liv på er at
blive ved med at spise synåle, og det prøvede vi så.
Da hun havde spist syv kilo ombestemte hun sig og ville alligevel gerne
leve videre. Dumme gamle sæk.
Resten af dagen har hun siddet ude på mit lokum og haft det ikke helt så
godt.
28/1
Kære dagbog.
Jeg har overvejet at investere i et gammelt, brugt æsel og køre de
europæiske veje tynde. Mon de fås med sidevogn ? Flemming vil nemlig
gerne med.
29/1
Kære dagbog.
Mig og Flemming har lavet et band: \"The husblas\".
Flemmings onkel kender en, der engang har købt et skrivebord af en, der
har et pladeselskab, så det skulle være en smal sag at få indspillet en
plade.
Vi har skrevet en sang: \"Skat, hæld venligst ikke mere stearin i mit øre.\"
Det er en meget smuk sang som handler om, at vi skal behandle vores
guldhamstre bedre, end vi gør.
30/1
Kære dagbog.
Mormor kom. Hun er blevet religiøst vakt, og hun læste højt for mig af
biblen. Jeg blev meget imponeret. Især over det der kapitel, hvor Jesus
går på koldskål. Tænk, hvis man kunne det!
Jeg synes også, at det er meget sejt, der hvor Jesus viser sine disciple,
at han kan køre på cykel uden hænder.
Synd, at de absolut skulle skyde ham ned fra det træ, og så endda på
juleaften.
31/1
Kære dagbog.
Her i morges fandt jeg en død gnu under min seng. Jeg syntes det var lidt
ubehageligt, og har været nede i Brugsen og købe nogle gnulys. Når man
tænder dem, kan man være helt sikker på, at gnu\'erne holder sig væk.
Her i eftermiddags spillede mig og Flemming ishockey. Vi havde ingen
puk, så i stedet brugte vi en gammel fejebakke. Vi havde heller ingen stave, så
vi brugte nogle a4ark. Vi havde ingen mål, men jeg havde nogle
vitaminpiller, der kunne bruges.
Jeg vandt 60nul.
Flemming sagde, at det var fordi vitaminpillerne var for gamle.
(
www.alexanderband.dk)