Avatar billede kjv Nybegynder
19. december 2001 - 11:49 Der er 5 kommentarer og
1 løsning

Hvordan søger man på internettet???

Hejsa...

Der er vist mange muligheder for at søge på internettet, ik???

Lad os sige jeg skal finde computerudstyr...

Jeg pelejer at bruge f.eks. pc+udstyr

men andre benytter \"pc udstyr\" - hvad betyder dette?

eller +pc udstyr??

Der er vist mange muligheder for at søge - men hvilke er der og hvordan fungerer søge mulighederne??

Avatar billede Slettet bruger
19. december 2001 - 11:55 #1
du for svar på mange af dine spm her
http://www.google.com/intl/da/help.html
Avatar billede disky Nybegynder
19. december 2001 - 11:55 #2
det er afhængig fra søgemaskine til søgemaskine

Avatar billede NanoQ Nybegynder
19. december 2001 - 11:57 #3
Det kommer jo helt an på hvilken søgemaskine du bruger.

Men jeg fandt en god overordnet \"opskrift\" på http://www.bruhns.dk/nettet/find.html :

\"Selve det at søge er sådan set lige til: man går ind på den hjemmeside som huser søgemaskinen. Så indtaster man sine søgeord i formularen og vælger \"søg\". Det svære er at finde relevante sider i de 205.349 eller flere resultater eller at skulle indtaste flere eller andre ord, fordi der ingen resultater var.

Der er heller ingen officielle retningslinier for, hvordan søgemaskinerne virker. Det ene sted kan søgningen \"camping Præstø\" betyde: find alle sider, som indeholder begge de eksakte ord \"camping\" og \"Præstø\". Den samme søgning et andet sted kan betyde: find alle sider som indeholder enten ordet \"camping\" (eller et ord som camping er en del af - campingvogn, campingplads) eller ordet Præstø (eller et ord som Præstø er en del af - Præstøvænget, Præstøavisen) men helst begge to. Her må man desværre mere eller mindre prøve sig frem og/eller læse søgemaskinens vejledning.

Først nogle generelle retningslinier:

Vælg altid den korteste form af ordet. Der er større chance for at finde \"reol\" end \"bogreol\".
Brug ikke sammensatte ord, men del søgningen op. Søg efter \"reol birk\" i stedet for \"birkebogreoler\".
Brug det mest almindelige og konkrete ord. Søg efter \"spade\" eller \"skovl\" i stedet for \"graveredskab\" eller \"ekskavationsagregat\".
Pas på med at bruge for mange ord. Det øger risikoen for, at der ikke komme nogle resultater, fordi flere af søgemaskinerne vælger at kræve at eventuelle resultatsider skal indeholde alle de eksakte ord der søges efter.
Mange af de internationale søgemaskiner har også indekseret danske sider, så de kan godt bruges til danske søgninger.
Hvis man i forvejen kan udpege en kategori hvor ens søgning naturligt ville høre hjemme, kan det være en fordel at bruge en af de søgemaskiner som tilbyder kategorier -- således kan man på forhånd gøre resultaterne mere relevante. Det kunne f.eks. være smart at gå ind under \"Køkken-kategorien\", hvis man søgte efter information om de japanske Global-køkkenknive, fordi ordet \"Global\" indgår i mange andre sammenhænge og derfor ville medføre et utal af irrelevante resultater, hvis man kun søgte efter det bestemte kniv-mærke.
Så til en kort indføring i syntaksen for søgninger. Igen: der er ingen standarder, så læs eventuelt søgemaskinens egen vejledning eller prøv dig frem. Nedenfor er en række forskellige søgestrenge - markeret som ord i []-parateser, og deres \"normale\" betydning forklaret.

[Ord1]. Find sider, hvor ord1 optræder eller sider som indeholder ord som ord1 er en del af.
[Ord1 Ord2]/[Ord1 OR Ord2]. Find først sider, hvor både ord1 og ord2 optræder, derefter sider, hvor det ene af dem optræder. \"OR\" er en såkaldt \"Boolsk operator\". Boolske operatorer er reserverede ord, som kan indgå i en søgning som såkaldte \"logiske operatorer\" og på den måde stille nogle betingelser op for de ord der indgår i søgningen.
[\"Frase\"]. Find sider, hvor frasen ordret optræder -- det er selvsagt normalt flere ord. Denne metode bruger jeg selv meget. hvis man f.eks. skal finde sider med golfspilleren Thomas Bjørn, er det smart at søge efter \"Thomas Bjørn\", idet man herved undgår alle sider hvor navnet Thomas indgår på en eller anden måde og også undgår en masse sider om bjørne, som er uinteressante i denne sammenhæng. Ligeledes er det en smart metode, hvis man søger efter et citat eller lignende.
[+ord1 ord2]. Find sider, som skal indeholde ord1 og gerne også må indeholde ord2.
[+ord1 +ord]/[ord1 AND ord2]. Find sider, hvor både ord1 og ord2 skal indgå. \"AND\" er også en boolsk operator.
[+ord1 -ord2]/[ord1 NOT ord2]. Find sider som indeholder ord1, men ikke ord2. \"NOT\" er ligeledes en boolsk operator. Dette kan være brugbart, hvis ordet man søger ofte optræder i en anden sammenhæng, som man i denne forbindelse ikke er interesseret i. F.eks. [Bill NOT Clinton] eller [Bjørn NOT Thomas]
Man kan de fleste steder kombinere ovenstående udtryk og også bruge paranteser (som i matematik) til at afgrænse og/eller nuancere søgningen yderligere. F.eks. [Bjørn AND (Thomas OR Golf)], som gerne skulle finde golfsider om Thomas Bjørn, selvom hans fornavn og ordet Golf ikke nødvendigvis indgår sammen i dem alle sammen -- det kan jo være han visse steder f.eks. kaldes \"Mr. Bjørn\".

Du kan læse en lille pædagogisk forklaring af de basale boolske udtryk på adressen: http://www.newsbank.com/whatsnew/boolean/. \"
Avatar billede harlis Nybegynder
19. december 2001 - 12:03 #4
SØGEVÆRKTØJ
En metode til at gøre søgningerne bedre er \"boolske operatorer\" - og, eller, ikke! De bruges til at indsnævre eller udvide søgeresultatet - hvis der er for meget støj eller hvis resultaterne ikke helt er det ønskede.

\"Og\"
mellem to ord binder dem sammen. Begge ord skal optræde ved linket for at komme frem i søgeresultatet. I engelsksprogede søgerobotter og indekser, skal \"og\" oversættes til \"and\". Desuden kan du de fleste steder bruge \"+\" mellem søgeordene i stedet for and/og.
Eksempel: Frankrig og cykling - giver alt om cykling i Frankrig. Det samme gør Frankrig + cykling

\"Eller\"
fortæller, at enten det ene eller det andet ord skal optræde ved linket. Eller anvendes hvis der er flere ord der dækker det ønskede emne. På engelsk bruges \"or\" i stedet.
Eksempel:stenhugger eller gravsten (eller på engelsk mason or tombstone) giver primært hjemmesider for Stenhuggeri eller om begravelsesartikler.

\"Ikke\"
bruges til at sortere emner ud af en søgning. \"Ikke\" fortæller, at ordet ikke må optræde sammen med linket. Ved eksemplet Aqua er det en ide at sortere vand fra. På engelsk bruges \"not\" i stedet, og nogle få steder \"and not\". Tit bruges \"-\".
Eksempel rom -cd -spiritus. Så skulle vi gerne få noget om byen Rom, og ikke om cd-rom eller spiritus.

\" \"
Når et begreb eller navn på mere end et ord skal opfattes som en fællesbetegnelse, sættes ordene i gåseøjne.
Eksempel: \"Dansk Folkeferie\".

*
Der kan også tages højde for forskellige endelser af det ord, du søger på, eller ord der optræder i forskellige sammenhænge. Nogle indekser og søgerobotter søger automatisk efter alternative endelser.
Metoden variere, men ofte sættes der et spørgsmålstegn eller en stjerne efter den første del af ordet og resten undlades.
Eksempel: statsminis* som søger på statsminister og statsministeriet, med div. endelser.

Hvordan de enkelte boolske operatorer bruges, er forskelligt fra sted til sted. Husk at læse vejledningen, der hvor du vil søge.

Lad os tage fat på Aqua igen og søge i Google:
Ved at søge på Aqua får vi meget støj. Problemet er igen af aqua betyder vand og at mange bruger ordet i den betydning. Desuden er der et analyse-program, der hedder Aqua. For at fjerne støjen, skrive du Aqua+music, både aqua og music skal optræde ved de links, der kommer frem i resultatet. Du får mindre støj og mere Aqua.
Der er et band der hedder Aqua Velvets. For at undgår at de kommer med i søgeresultatet, skrive du (Aqua+music)-velvets. \"-\" foran velvets fortæller Google at den skal undlade alle links, der indeholder ordet velvets. Parentesen omkring aqua og music betyder, at det er et krav som skal opfyldes selvstændigt. De links som er i resultatet skal indeholde ordene \"aqua\", \"music\" og må ikke indeholde \"velvets\".

I Jubii er søgningen blevet mere intelligent. Søgningen tager højde for bøjninger af søgeordene. Den søger automatisk på bøjninger, synonymer og nært relaterede ord. En søgning på sukkersyg bliver således også en søgning på sukkersyge og diabetes. Jubii laver noget af arbejdet for dig, og du slipper som regel for at skulle bruge avanceret søgning.
Er dit søgeresultat ikke tilfredsstillende, kan du altid forsøge at skrive et ord mere i søgefeltet. Søgningen søger også automatisk på postnumre. En Søgning på Århus, bliver også en søgning på Aarhus, Århus Nord, postnumrene: 8000, 8200 osv.

Søgemetoden er udarbejdet af det danske søgefirma Ankiro. Den bygger på teknologien Fuzzy Logic. Teknologien bliver anvendt til ABS-bremser i biler, autofokus i kameraer og styring af vandforbruget i vaskemaskiner. Fuzzy Logic bløder op på computerens firkantede verden, således at et begreb bliver bredt ud til de begreber, der er beslægtede.

Læs mere om intelligent søgning i Jubii her.

Eksempel
: Hvis du skriver læger, så får du en lang liste med forskellige lægers hjemmesider og andet sundhedsstof. Du vil undersøge om der er nogle læger, som også er alternative behandler. Du skriver læger \"alternativ behandling\". Jubii søger nu på læge, lige meget hvordan ordet er bøjet og på synonymer til ordet. Det samme gælder for \"alternative behandling\". Gåseøjnene omkring \"alternativ behandling\" sikre at Jubii forstår det som en fællesbetegnelse.

Klikker du på \"avanceret søgning\" i Jubii, får du mulighed for at bruge \"og\" \"eller\" \"ikke\".



Skriv dine søgeord i det felt der passer til dit søgebehov og start søgningen.

Eksempel:
Hvis du vil have nogle oplysninger om diabetikermad, skriver du madopskrifter i feltet \"skal indeholde\" og i feltet \"kan indeholde\" skriver du diabetes sukkersyge. Da de ikke er nogle fællesbetegnelse søger vi på \"disse ord\". Inden vi søger, afgrænser vi vores søgning til kategorien Sundhed & Samliv. De links vi får fremvist indeholder alle ordet madopskrifter og mindst et af ordene diabetes og sukkersyge.

Her kan du læse om Jubii og nogle af vores funktioner. I Klogeskolen er der masser af information om Nettet.

I Jubii´s søgerobot Super Søgeren er der også en avanceret søgning. Søgningen kan afgrænses til, at hjemmesiderne \"skal\" eller \"må ikke\", indeholde ord eller fællesbetegnelse. Der er mulighed for at fortage søgningen i \"Alt\", i \"Titel\" eller i \"URL\'erne\". Endeligt er det muligt af begrænse søgning i tid. Kun de hjemmesider, der er opdaterede indenfor en bestem tidsperiode, kommer med i resultatet. Super Søgeren søger kun blandt danske hjemmesider.

Eksempel fra Super Søgeren:
Vi vil finde nogle artikler om dogmefilmene. I feltet \"Søgningen skal indeholde\" skriver du dogme film. Vil du afgrænse søgningen yderligere, klikker du i rullegardinet \"Siden blev sidst ændret indenfor\" og skifter til \"3 måneder\".

Men det er ikke kun hos Jubii at der er mulighed for at lave avanceret søgning. Alle indekser og søgerobotter har forskellige muligheder. Som tidligere skrevet, er \"advanced search\" hos HotBot et besøg værd...

Eksempel: fra HotBot:
Prøv at finde noget aktuelt om USA\'s præsident, Bill Clinton. Først klikker du på \"advanced search\" og får flere muligheder.

Skriv Bill Clinton i det første tekstfeltet i \"Word Filter\". I de to rullegardiner vælger du \"must contain og \"the person\". HotBot finder alle de steder hvor der står \"bill clinton\" og hvor han optræder som person. En sådan søgning giver alt for mange hit, så vi må hellere gå videre. I næste tekstfelt i \"Word Filter\" skriver du president og vælger \"must contain\" og \"the word\". Hotbot leder også efter ordet \"president\", men søgningen er stadig for bred og giver et uoverskueligt antal hits.

Under rubrikken \"Date\" klikker du ud for \"After\" vælger en ugegammel dato - \"måned, dato, år\" i hver sit rullegardin. Nu har du sorteret alt det gamle fra. I rubrikken \"Location / Domain\" Under \"Region\" vælger du North America (.com). Til slut vælges \"english\" i rullegaidinet ud for \"Language\" (den er oppe for oven). Nu kan du læse noget aktuelt om Bill Clinton på engelsk.
Prøv selv at lave andre varianter af søgningen og sammenlign resultatet. Skriv f.eks. lewinsky i stedet for \"president\" og flyt rullegardinet til \"must not contain\". I stedet for at lede efter \"president\" frasorterer du det, der har med Lewinsky at gøre.

ET PAR ALTERNATIVER
I stedet for selv at søge kan du lade andre gøre arbejdet for dig. På Nettet er der mange samlinger af links: Hjemmesider, hvor der er samlet links til udvalgte sider. En linkssamling tager ofte udgangspunkt i en bestemt branche, hobby eller interesse. Dem der laver siderne, har surfet på nettet for at finde gode hjemmesider. Filosofien er, at du ikke behøver at bruge tid at finde de samme links, som de én gang har fundet. Et eksempel på en linkssamlinger er News On-Line. Sidens målgruppe er journalister og andre nyhedshungrende personer. Hvis du finder en linkssamling der tager udgangspunkt i din interesse eller hobby, så lav et bogmærke direkte til siden (bookmark).

Du kan finde en del linkssamlinger her. Eller tage et kig på Jubii Guide.

Hvis intet andet lykkedes, og du bare ikke kan finde den information du står og mangler, kan det tit betale sig at forsøge en nyhedsgruppe. En Nyhedsgruppe er et sted hvor folk med samme interesse udveksler viden. Folk er venlige og hjælper dig gerne. Det kan være, at du kan få det svar, der gør, at du kommer videre.

Du kan finde nogle nyhedsgrupper her.

TILMELDNING AF EN HJEMMESIDE
For at blive registret i et indeks, eller for at sikre at hjemmesiden bliver besøgt af en søgerobot, skal du tilmelde sidens adresse (URL). Hver enkelt indeks eller søgerobot har en formular, der skal udfyldes for at tilmelde en hjemmesider. Men der er også forskellige services, der tilbyder at tilmelde hjemmesider til mange indekser og søgerobotter. Nogle af dem er gratisservices mens andre koster penge.
Ofte lover de alt muligt, topplaceringer og et højt antal af emneord. Men realiteten er, at de ikke kan love mere end hvad indekserne selv sætter op som præmisserne for registreringen af hjemmesider. Eller hvad søgerobotterne er programmeret til at registrere, når du besøger en hjemmeside.

Når forskellige virksomheder lover topplaceringer hos søgerobotterne. Kan de gøre det fordi robotterne arbejder efter faste regler og at de er \"blinde\". Har virksomhederne kendskab til robotternes arbejdsmetode, er de let at snyde.
Dem der laver søgerobotterne forsøger at sikre sig mod snyd, men jo bedre de bliver til det, desto mere avancerede bliver virksomhederne der sælger topplaceringer.
Det er straks vanskeligere med indekserne, da de tilmeldte hjemmesider gennemgås af bibliotekarer, eller andre professionelle indekssøgere.

Tilmelding til et indeks
Hvis du selv vælger at tilmelde din hjemmeside, bør du gøre dig nogle overvejelser først. Den formular du skal udfyldes er forskellig fra indeks til indeks. Men nogle felter gå altid igen:
Hjemmesidens navn skal være kort. Det er fint hvis navnet siger noget om hjemmesiden. For eksempel: Familien Myren eller Politiken.dk. Titlerne giver en god ide om indholdet.
Kategori. Hvilke kategori(er) skal hjemmesiden ligge i. Ud fra hjemmesidens indhold skal du forsøge, at finde den/de kategorier, hvor din hjemmeside passer ind.
En beskrivelse af hjemmesiden der i få ord fortælle om hjemmesiden indhold. Det er vigtigt, at beskrivelsen er så individuel som mulig og ikke bare \"Hjemmeside med cool stuff og links til andre cool sites\" Prøv at formulere en så rammende og sigende beskrivelse som muligt.
Hjemmesidens emneord skal sige noget om indholdet. På Jubii er antallet afgrænset til fem. Det er vigtigt, at der er dækning for emneordene på hjemmesiden, ellers har de ingen værdi.

Det er nødvendigt, at tilmelde en hjemmeside, for at få den med i et indeks. I teorien er det ikke nødvendigt at tilmelde hjemmesider til søgerobotterne, da de bevæger sig rundt på Nettet. Men vil du være sikker på, at de kommer forbi netop din hjemmeside, er det nødvendigt at tilmelde den.

Nu er du blevet præsenteret for nogle af de mulighed der er på Nettet og har fået en idé om hvordan du finder rundt. Mange spændende oplevelser venter, så er det bare med at komme i gang!


GOD FORNØJELSE



Avatar billede harlis Nybegynder
19. december 2001 - 12:04 #5
PS: ovennævnte er fra Jubii
Avatar billede ahk05 Nybegynder
19. december 2001 - 13:22 #6
For at finde PC-udstyr brug da EDBpriser.dk (SUPER)
Ellers brug Google hvor du bare skriver en sætning så lister den svarene med flest af de ord du skrev øverst (bedste søgemaskine)
Håber du kan finde det du skal bruge!!!
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester