#1 - nu kan man så stille spørgsmålet, om det “bare” er et selskab der “forsøger” at tjene penge. Det er en ganske nøje udtænkt plan, at man får brugere over på 365 versionerne af Office, og så udfaser muligheden for at tilkøbe andre Office pakker. Så får man låst brugerne på abonnementer af en software, som i tilfældet med Office, er deres største guldæg. Så man fjerner brugernes “frie” valg, vel vidende at de fleste brugere af Office, mere eller mindre, er låst på produktet, da alternativ produkterne, sjældent passer til de special løsninger der er lavet i MS Office.
Selvfølgelig er det da nøje udtænkt - du tror da ikke Microsoft går ud med en markedtingsplan uden at den er tænkt igennem?
Dit "Fri valg" er på ingen måder taget fra dig. Der findes forholdsvis mange andre produkter, der også kan læse og skrive "office" dokumenter. Og du kan også få dem på Linux platformen hvis du vil undgå Microsoft Windows...
VIL du fortsat bruge Microsofts produkter, men ikke vil betale for dem, så kan du få dem ganske "gratis" i beskåret udgave online... - men de gratis alternativer til "desktop" installation er nu stadig at foretrække, synes jeg.
Jeg køber ikke at det er en specialløsning... - eller rettere, det kan det sagtens være. Men er Navision løsninger ikke også det? - og SAP? - og alt muligt andet? - er du en virksomhed der skal bruge specialløsninger, er du også villig til at betale for det. Og du vælger stadig selv løsningen... - Microsoft har mig bekendt aldrig tvunget nogen til at vælge deres produkter...
Det hele virker på mig bare som om man bliver sur over at en virksomhed forsøger at forlænge indtægtsperioden på deres produkter, ved at forbedre dem og relancere dem med ny funktionalitet... - så fortsæt da med at bruge office 2003 på Windows XP, hvis det er det man er glad for... - men lad være med at klage over at verden udvikler sig...
Til din orientering så anvender jeg Office 2019 på både min bærbare og min stationære. Yderligere kan jeg oplyse dig om at jeg aldrig har haft Office 2003 installeret, men 2007, 2010, 2013 og nu 2019. Men jeg tror at diskusionen stopper her, da vi tydeligvis har meget forskellige opfattelser af denne sag.
"Det hele virker på mig bare som om man bliver sur over at en virksomhed forsøger at forlænge indtægtsperioden på deres produkter, ved at forbedre dem og relancere dem med ny funktionalitet... - så fortsæt da med at bruge office 2003 på Windows XP, hvis det er det man er glad for... - men lad være med at klage over at verden udvikler sig..."
Det er noget vås at komme med, at man kan fortsætte med at bruge Office 2003 og Windows XP. Det med at verden udvikler sig, er en floskel...... det kan godt være at verden udvikler sig, men det er kun til gavn for de store firmaer, som f.eks. Microsoft, Google, Apple osv osv. Folk finder sig i det, og det ved de store pengegriske firmaer godt, og udnytter det. Mere vil have mere!
#6 ja, det er jo din holdning, at du er imod at virksomheder tager penge for deres produkter. Du er formentlig ikke selvstændig? I så fald kan jeg anbefale dig at kigge i retning af eks. Libreoffice - der får du det du efterspørger... - næsten gratis. Så længe folk støtter op om andre folks frivillige arbejde...
Jeg tror nu at verdens udvikling er til gavn for os alle... - men jeg hylder at der også skal være plads til dem der vil være og passe sig selv, og her er Danmark nok for lille et land til at det for alvor kan lade sig gøre... - slut på filosofien...
#7 - Ole, det er en noget "Blåøjet" fortolkning du har af, at nogen er imod at virksomheder tager penge for deres arbejde. Selvfølgelig gør de det. Ellers var der jo ingen virksomheder, overhovedet. Men det er jo ikke det samme som at folk er imod, at de tjener penge MEN, hvor går grænsen for, hvor pengegriskheden starter, og hvad er rimeligt at tjene ?
Jeg, tror, at de fleste mennesker i dagens verden, er enige om, at Tech virksomheder, og specielt de allerstørste (Apple, Microsoft, META, + flere andre), er nået et punkt, hvor de er blevet for dominerende, og hvor folks "frie" valg, ikke længere eksisterer.
Og det er tydeligt, i eksemplet som ErikHg startede denne tråd med, at Microsoft med den nye manøvre, ikke længere giver deres brugere det frie valg. Alene Office 365, har i dag, ca. 365 millioner betalende brugere. Men Office som bruger platform, har i dag, over 1 Milliard brugere.
Og når Microsoft, har råd til at investere over 1 Billion i opkøb af én virksomhed, så kan man vel sige, at det med at "tage penge for produkterne", er et begreb som ikke giver mening, da overpris sætningen nok er fremherskende.
At der er andre Office pakker, i form af dem som laves på frivillig basis, af entusiastiske mennesker, er da fint nok, men de dækker som bruger faciliteter, kun en brøkdel af den Milliard brugere, som benytter sig af de muligheder som MS Office giver, og som ikke eksisterer i de andre Office muligheder. Disse Office løsninger vil aldrig nogensinde nå til et sådan punkt, ganske enkelt fordi de er baseret på frivillig basis, med de begrænsninger det nu engang giver.
Du skal huske, at Office er en ganske integreret del, af millionvis af virksomheders hverdag, kloden rundt, og bruger tilpasset på ganske store områder, og det ved Microsoft, og derfor det nye tiltag, for at øge overprofitten endnu mere.
Personligt, syntes jeg at vi er på vej i en fuldstændig gal retning, når det kommer til store mastodont virksomheders størrelse, og som hvis det fortsætter, vil sidde på så stor en kapital af Verdens samlede kapital resurser, at de reelt, kan sætte hele det globale finans system ud af kraft, hvis de af én eller anden årsag, kollapser.
Man kan jo bare se de kæmpebøder som EU har givet Microsoft..... Men desværre er disse "udgifter" medtaget i MS´ regnskaber på forhånd. Det skaber bare endnu mere vrede og frustration blandt brugerne.
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.