19. juli 2021 - 15:56Der er
18 kommentarer og 1 løsning
Windows 7 starter op men sover efterfølgende
Når jeg starter min Asus op starter den med at jeg skal vælge en tilstand. Hvis jeg vælger Normal win tilstand, starter win op og vi når til adgangskoden efter adgangskoden går det SYGT langsomt, som i meget langsomt. Når alt er indlæst sover systemet helt og vil ingeting. Hvis jeg vælger at starte op i fejlsikret tilstand enten med net eller prompt, virker det hele. Jeg har ikke kunnet finde advarsler om fejl i hverken i filhåndtering eller registreringsdatabasen. Det sidste stykke tid inden, har win ville opdatere til win 10, her har jeg valgt "påmind mig senere". På et tidspunkt kom pc med en fejl meddelelse om en Run dll fil (tror jeg) der uhensigtmæssigt lukkede ned, der havde jeg installeret HP printer og en Jabra mic. Denne fejl meddelelse fandt jeg i filhåndtering og deaktiverede driver samt rette file til i regedit., efter en ekspert opskrift. Jeg har 2 andre drev, et med Linux og et med en reparations fil til mit C drev. Problemet er hvordan kommer jeg til min rep.fil? Pc er købt tom og alt er selvgjort, men i gamle dage ville jeg have haft en Boot start disc af en slags. Jeg vil bare gerne redde mine dokumenter og billeder - hjælp er der kun format c tilbage og win10 eller hvad siger I
Jeg synes at kunne læse mellem linjerne at u ikke ønsker at få installeret Windows 10. Det kan jeg sådan set godt følge dig i, men opdateringerne til Windows 7, ophørte tilbage i 2020:
Forstår du ønsker at redde dokumenter og billeder, der ligger på c-drevet. Du kan jo pille drevet ud og tilslutte det til en anden pc med en usb-dock og så kopiere filerne til et andet medie.
Enig med #1 i at rense med Ccleaner, hvis du kan få lov at installere det.
Du kunne også efter du har reddet dine filer foretage en ren installation af Windows 10. Jeg vil ikke anbefale en almindelig opgradering, da du så "bevarer" eventuelt snask i systemet. Windows10 er stadig gratis, når du har Windows7.
Formoder du ikke bare kan kopierer dine filer ud på et usb-stick?
Hvis den kan køre fra fejlsikret kan man så ikke kopiere alle personlige filer ud? Hvis det er en pc med 4 GB ram eller mindre sørg for så at installere 32 bit system af Windows 10 hvis dette ønskes. Alternativt på sådan en gammel pc, er der jo også en mulighed med Linux som ville køre godt på en gammel pc.
Jeg kan komme ind via fejlsikret tilstand, men ikke udføre handlinger i denne tilstand, her sover maskinen stadig, det har kun lykkedes mig at kigge i filhåndtering efter advarsler jeg har forgæves prøvet at flytte mine dokumenter og billeder til en usb, men alt stopper, sover ingen reaktion. 220661: mener du seriøst at min maskine er gammel? ps. jeg har Linux på et af drevene!
Ink: mht. at tage HD ud og tilslutte det til en anden pc med en usb-dock, her når jeg min grænse i hvad jeg kan og du må forklare mig hvad det vil hjælpe når det er softwaren der driller ? vil drillenissen ikke følge med? usb-dock er det sammenligneligt med de gamle bootdisc, hvor får man fat i sådan en? Må man her på Experten bede om andres fysiske hjælp til dette? De gamle stationære kasser under bordet kan jeg udskifte HDware men ikke bærbar pc :-) Ja jeg vil lige pt. redde doc & billedfiler, derefter en ny win 10
ErikHG: jeg mener at have læst at Win7 serviceres indtil 2023. Det er ikke muligt nu, at komme så langt som til at hente Cleaning fra nettet og køre det på pc, desværre :-(
#5 Der står i linket: Teknisk hjælp og softwareopdateringer fra Windows Update, der beskytter din pc, er ikke længere tilgængelige for produktet.
Det vil sige, at der ikke kommer nye opdateringer fra Microsoft, og derved bliver systemet udsat for forøget risiko, i form at eventuelle angreb udefra.
Jeg forklarer gerne hvordan du tager HD ud og sætter i dock m.m. Men jeg er lidt forvirret omkring din PC. Du skriver det hele er selvgjort og samtidig skriver du ASUS. Er det en bærbar eller en stationær? Hvis det er en bærbar forstår jeg ikke de 3 drev, med mindre vi taler om et fysisk drev, der er opdelt i partitioner. Har set bærbare med 2 fysiske drev, men ikke 3.
Hvis #6 og #8 resulterer i et godt resultat ved at fiske filerne ud med Linux, så er det jo en enkelt og elegant løsning.
Jeg gætter på en bærbar med et eller to fysiske drev og med en genoprettelsespartition på det ene. Det selvgjorte må være selve installationen.
Der er mange Linux distributioner, men fælles for dem alle er, at filhåndtering er ligesom i Windows bortset fra, at drevene har andre navne end bogstaverne C, D og E. Hvis den kan boote i Linux, kan man i Linux filhåndtering kopiere mapper og filer til et usb-drev på nøjagtig samme måde som i Windows.
Du oplyser hverken hvilken pc det er eller hvilken hardware den kører. Når du skriver at den kører Win 7 så kan den være 12 år gammel. Og det er for mig en gammel pc. Med hensyn til 2023 har du ret i årstallet, men det er support til Win 8.
Windows 7 styresystemet kom på markedet 22. oktober 2009, og afløseren Windows 8 kom 1. august 2012. Så din pc er knapt 9 år eller ældre, og så er det en gammel maskine. Der er sket meget på de år, og som beskrevet er opdateringerne ophørt i januar 2020, efter godt og vel 10 år.
Nu kender jeg ikke din alder, men i Ældresagen har vi IT-caféer, hvor vi gerne hjælper folk. Hjælper selv i Fredensborg, men kan se de også har IT café i Hvidovre:
""Vi giver inspiration og hjælp til computer/smartphones (IPad og IPhone) og mobiltelefon. Kurt Holm tlf. 6129 0591 Jørgen Bendtsen tlf. 2554 0145 Mail: pcundervisning@outlook.dk""
Du kunne ringe til én af de 2 og forhøre dig om hvornår de holder åbent.
Ellers er der jo masser af kommercielle forretninger, der yder assistance. Simpel søgning på Google gav eksempelvis gladteknik.dk i Hvidovre, men også andre.
Super tak for oplysningerne - ja ved godt med de kommercielle og vil også godt betale. Jeg vil bare helst ikke snydes og jeg vil helst have en reparation så jeg kan beholde mine dokumenter og billeder. Den nemmeste løsning er jo en format C: og en ny installation af Win10, men så skal jeg til at installere ALt det andet såsom officeparken m.m. og derfor vil jeg prøve eksperterne - som jer herinde - og dem I kender - først. Jeg har forespurgt dog kun 2 forretninger, de vidste ikke mere end mig og forslog den nemme løsning :-) Får jeg det op at køre vil jeg udføre CCleaner. Tak til jer alle for support :-)
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.