Avatar billede akse0435 Seniormester
31. maj 2018 - 19:38 Der er 20 kommentarer og
1 løsning

Ødelagt USB-installation

Hej på eksperten.

Jeg har fået et stort problem med USB-forbindelserne i min computer.

Jeg havde over længere tid oplevet, at min computer tit kom med meddelelsen "USB enhed blev ikke genkendt", også når der slet ikke var tilsluttet nogen USB-enhed. Da jeg så blev træt af det prøvede jeg at gå ind i Enhedshåndtering, og slette alle enheder under USB-controlere, undtagen dem der hed noget med Standard enhanced, plus driveren til min eksterne harddisk, for en sikkerheds skyld. Jeg bruger normalt en 7-port USB-hub, med ekstern netledning, til alle mine enheder, men da jeg så tilsluttede USB-hubben igen, skete der ingen ting. Den begyndte ikke at installere driverne igen, eller noget.

Jeg prøvede så at læse lidt på nettet, og ud fra, hvad jeg kom frem til, prøvede jeg at fjerne alle enhederne under USB-controlere igen, denne gang dem alle sammen, genstarte computeren, og vente til alle drivere havde installeret sig selv igen. Herefter prøvede jeg så at genstarte igen og tilslutte div. enheder, men mine USB-porte virker stadig ikke. Hvad skal jeg gøre?

Jeg benytter en Lenovo Thinkpad X201 bærbar computer, med Windows 7 Professional 64-bit.

MVH: Aksel Christoffersen
Avatar billede claes57 Ekspert
31. maj 2018 - 19:46 #1
de ting, som du normalt bruger via usb-hub - sæt dem direkte (en ad gangen) til pc. Når de er på, så sikker fjernelse, udtag stik, og næste enhed.
Så forbinder du usb-hub efter genstart og sætter en enhed til via hub - når der er hul igennem, så næste (mens tidligere bliver siddende)
Det burde kunne lade sig gøre.
Men der er flere usb-ting, der skriver i deres data, at forbindelse via hub kan svigte - ofte er det bedre, hvis usb-hub har egen strømforsyning, så pc ikke skal føde alle dimser fra en usb-port.
Avatar billede akse0435 Seniormester
31. maj 2018 - 19:54 #2
Min USB-hub har også egen strømforsyning, og jeg kan ikke tilslutte nogen enheder overhovedet, heller ikke uden Hub. Enhederne for strøm fra computeren, men computeren registrerer dem ikke.
Avatar billede claes57 Ekspert
31. maj 2018 - 20:16 #3
Har du prøvet via kommandoprompt som administrator at køre
SFC /scannow
Mens en dims sidder direkte i en USB-port?
https://support.microsoft.com/da-dk/help/929833/use-the-system-file-checker-tool-to-repair-missing-or-corrupted-system
Avatar billede akse0435 Seniormester
31. maj 2018 - 20:30 #4
Nu har jeg sat komandoen i gang. Jeg skriver tilbage her, når den er færdig.
Avatar billede akse0435 Seniormester
31. maj 2018 - 20:41 #5
Nu er komandoen færdig, og jeg har genstartet computeren, som den bad mig om, men ingen ændring.
Avatar billede milter Ekspert
31. maj 2018 - 21:31 #6
Din Thinkpad X201 er sikkert 7-8 år gammel, og hardware i computere kan af og til gå i stykker :-)

Du skriver: "... slette alle enheder under USB-controlere, undtagen dem der hed noget med Standard enhanced". "Standard enhanced" er med næsten 100% garanti dine drivere til USB 2 porte. Prøv at slette alle USB-controllere uden noget koblet til dine USB-porte og genstart så computeren.

Kan det tænkes, at noget eller nogen har forsøgt at opdatere driverne til din computer og dermed ødelagt noget, som tidligere virkede?
Avatar billede akse0435 Seniormester
31. maj 2018 - 21:56 #7
Jeg tvivler på, at hardwaren er gået i stykker, da det hele startede med fjernelsen af enhederne. Det med at fjerne alle og genstarte har jeg også prøvet. Driverne installerer fint, men bagefter virker det stadig ikke, heller ikke efter genstart.
Avatar billede milter Ekspert
31. maj 2018 - 22:41 #8
Startede det hele med fjernelsen af enhederne, eller det, du skriver i spørgsmålet: "Jeg havde over længere tid oplevet, at min computer tit kom med meddelelsen "USB enhed blev ikke genkendt", også når der slet ikke var tilsluttet nogen USB-enhed?"

Ved en fjernelse af USB-portene efterfulgt af en genstart vil computeren blot geninstallere de oprindelige drivere, som virkede fint ved den oprindelige opstart af computeren. Hvis en fjernelse af de drivere resulterer i, at USB-portene overhovedet ikke virker, så ligger fejlen et andet sted.

Har du forsøgt at installere de drivere, som oprindeligt fulgte med computeren eller at  finde dem på Lenovos supportsider?
Avatar billede thov Forsker
01. juni 2018 - 02:15 #9
Med programmet USBDeview kan efterladt USB skrammel slettes.
Hent det herfra https://www.nirsoft.net/utils/usb_devices_view.html
Avatar billede akse0435 Seniormester
01. juni 2018 - 06:14 #10
Det hele startede med meddelelsen usb enhed blev ikke genkendt, men dengang virkede USB-portene og enhederne fint. Den eneste grund til, at jeg forsøgte at fjerne dem var, at jeg blev træt af meddelelsen kom frem hele tiden. Jeg har nu også prøvet programmet USB Deview, hvor jeg b bare bad det om at afinstallere alle USB-enheder. Men der sker bare det samme som tidligere. Når jeg genstarter computeren, uden en USB-enhed tilsluttet, installeres driverne fint, og ingen problemer, men når jeg så genstarter igen, og forsøger at tilslutte en enhed, sker der intet. Jeg har også prøvet at afinstallere alle driverne, og så lade dem installere, mens min USB-hub er tilsluttet, men så får jeg beskeden "Enhedsdriverprogrammet blev ikke installeret.", men jeg går ud fra, at dette drejer sig om USB-hubben.
Avatar billede akse0435 Seniormester
01. juni 2018 - 11:15 #11
Jeg har også søgt på Lenovos hjemmeside, men de har ingen USB-drivere til Thinkpad X201. Jeg har prøvet at installere Chipset drivere, men det hjalp ikke.
Avatar billede Blød trafikant Ekspert
01. juni 2018 - 12:54 #12
Hej akse0435!

Har du prøvet at gendanne din pc til før det gik helt galt, ved hjælp af et gendannelsespunkt fra den gang?
Avatar billede 220661 Ekspert
01. juni 2018 - 12:56 #13
Har du prøvet #9 som thov henviser til?
Avatar billede akse0435 Seniormester
01. juni 2018 - 13:11 #14
Hej.

Jeg har prøvet USB Deview, men det virkede ikke.
Nej, jeg har ikke prøvet det med gendandelsespunkt. Hvordan gør man det?
Avatar billede Blød trafikant Ekspert
01. juni 2018 - 13:52 #15
Det gøres i selve Windows, så man skal ikke starte op på en cd eller usb.

Venstreklik på Windowsflaget nederst til venstre i Windows.
Skriv gendannelsespunkt i søgefeltet.
Så skulle der gerne poppe en liste frem, hvor du kan vælge "Gendan systemfiler og -instillinger fra et gendannelspunkt". Den klikker du på.

Så dukker et vindue frem som hedder systemgendannelse.
Tryk på næste.
Nu kan du vælge hvor langt du vil tilbage i tiden.
Klik evt. på Vis flere gendannelsespunkter, hvis der ikke bliver vist nok.

Der kan ikke ske noget. Du kan fortryde efter gendannelsen, og gå tilbage til idag, hvis det ikke hjalp.

Dine usb-drivere skulle herefter gerne være som før du fjernede dem.
Avatar billede akse0435 Seniormester
01. juni 2018 - 15:17 #16
Jeg har nu forsøgt at følge instrukserne, men når jeg trykker næste, kommer der kun ét gendannelsestidspunkt, og det er i dag kl. 11:04, så det er slet ikke nok. Jeg kan ikke ændre det på nogen måde.
Avatar billede Blød trafikant Ekspert
01. juni 2018 - 17:17 #17
Havde du ikke mulighed for at sætte hak i "Vis flere gendannelsespunkter"?
(Er placeret under vinduet med forslag til gendannelsestidspunkter)
Avatar billede akse0435 Seniormester
01. juni 2018 - 17:36 #18
Nu fandt jeg ud af, at jeg i det første vindue skulle trykke på Vælg et andet gendannelsestidspunkt i stedet for anbefalet gendannelse. Jeg har nu gendannet til at tidspunkt, som jeg tror ligger før problemet, men det har ikke hjulpet. Jeg er ikke sikker på, om dette tidspunkt ligger før problemet, men jeg tror det. Det ligger i hvert fald før oprettelsen af dette spørgsmål, og jeg kunne ikke vælge noget tidligere.
Avatar billede Blød trafikant Ekspert
01. juni 2018 - 18:45 #19
Øv!
Avatar billede akse0435 Seniormester
02. juni 2018 - 09:32 #20
Det er nu lykkedes mig at få USB-portene til at virke delvist igen. Jeg fjernede nogle tilfældige enheder, plus USB-driverne, i enhedshåndtering, genstartede computeren, og tilsluttede min eksterne harddisk mens logon-skærmen stadig var fremme. Da den så var færdig med at installere drivere, virkede min harddisk fint. Jeg kan også tilslutte et USB-flashdrev, men den fejler når jeg prøver at tilslutte min eksterne mikrofon eller min USB-HUB. I begge tilfælde kobler den automatisk fra, kort tid efter jeg har sat stikket i, og når jeg så prøver at tilslutte dem igen, siger den bare lyden, som betyder, at enheden ikke blev korekt tilsluttet. Jeg tør dog ikke rigtigt fjerne nogle drivere for at løse problemet. Kan jeg gøre noget andet?
Avatar billede akse0435 Seniormester
21. juni 2018 - 19:32 #21
Hej igen.

Jeg har nu fået mit problem med USB-driverne løst. Jeg søgte efter opdateringer i Windows Update, og der var et par stykker. Jeg ved ikke, hvilke opdateringer det var, men efter opdateringen, virker alt som det skal. Den siger dog stadig "USB-enhed blev ikke genkendt." en gang imellem, men det kan jeg sagtens leve med. Hellere det, end at USB-forbindelsen er i stykker.

Tak for alle jeres svar gennem denne tråd.

MVH: Aksel Christoffersen
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester