Avatar billede JRH Praktikant
14. marts 2018 - 09:48 Der er 5 kommentarer

Hvordan får jeg Masterark til automatisk at returnere passwords (kendt af mig) til stort antal linkede ark? Måske VBA-kode?

Hej alle sammen.

Jeg har et Masterark, som dagligt indsamler data fra et stort antal Rapporteringsark via links/referencer.

Rapporteringsarkene har jeg passwordbeskyttet (funktionen ”Krypter med adgangskode”), for at undgå de nysgerrige blikke, dog har alle Rapporteringsark samme password (det er ikke rakethemmeligheder vi opererer med).

Der kommer nye Rapporteringsark til hver måned og gamle bliver flyttet til en anden placering, hvorved deres links ej længere fungerer, hvilket er ok. På det højeste bør der være ca. 68 Rapporteringsark.


PROBLEMET:
Mit problem er, at jeg ved opdatering af Masterarket, bliver bedt om at indtaste passwordet til alle Rapporteringsark (det er copy+paste), hvilket er meget uhensigtsmæssigt, når andre end jeg skal opdatere Masterarket.


LØSNINGEN:
Jeg vil gerne opnå, ikke at skulle indtaste password, når jeg opdaterer Masterarket.

Jeg tænker, at en løsning kunne være, at Masterarket via VBA blev programmeret til, automatisk at returnere passwordet til de linkede ark, når  forespørgsel kommer herpå.

Alternativt, hvis muligt, at man opsatte Rapporteringsarkene således, at de tillod forespørgsler fra Masterarket specifikt, uden at de spurgte efter password.

Jeg aner bare ikke, hvordan jeg udfører en af ovennævnte løsninger, hvis de i det hele taget er mulige.

Er der en af jer, som kan hjælpe mig? Jeg har brugt flere dage på at lede efter en løsning uden held og blev så anbefalet at spørge herinde, så jeg håber, at en af jer kan hjælpe mig :-).

På forhånd tak.
Avatar billede acore Ekspert
14. marts 2018 - 09:54 #1
Avatar billede JRH Praktikant
14. marts 2018 - 11:46 #2
Hej Acore.

Tak for dit forslag :-).

Jeg har brugere, som dagligt fylder en del data i de forskellige Rapporteringsark og ved at åbne dem, er jeg bange for, at jeg gør det mens en af brugerne er i gang med at indtaste data, for bliver deres data så gemt?

Det med, om brugerne er logget på, kan man måske løse ved at sige, at de ikke må indtaste data i et givent tidsrum, hvor jeg så opdaterer arkene.

Et andet problem er, at der kommer et stort antal nye Rapporteringsark til hver måned (ca. 34 stk.) og samme antal bliver fjernet, så jeg skal helst ud i en løsning, hvor jeg ikke skal skrive konkrete filnavne i VBA-koden (jeg er i øvrigt helt grøn i VBA-programmering), da der ellers vil være meget at vedligeholde i VBA-koden.


Det jeg lidt håber på at finde er en løsning som denne:
https://www.mrexcel.com/forum/excel-questions/168849-linking-password-protected-workbook.html

Men umiddelbart virker den ikke (jeg har forsøgt med den nederste af VBA-kodesættene) og indsat mit password som beskrevet og fulgt anvisningerne.

Den stoppede i testen ved "ThisWorkbook.UpDateLink Name:=xlLinks(i)" og opdaterer umiddelbart ikke.


Det er selvfølgeligt muligt, at den løsning jeg håber på at finde, slet ikke eksisterer og da må jeg jo gøre, hvad der er muligt :-).
Avatar billede acore Ekspert
14. marts 2018 - 12:16 #3
Du kan åbne dem som read-only - så er det klaret.

Hvor kommer navnene på 68 filer, der skal åbnes fra? Enten skal de kunne skabes af koden (ud fra dato, ud fra "alle filer i directory xxx", alle filer, der linkes til (og som eksisterer) eller hvad ved jeg) eller også skal du have dem i en liste - i koden eller i et ark. Men hvis navnene ikke kan skabes af koden, så skal den jo være et eller andet sted, som skal vedligeholdes.

Hvad sker der med alle de døde links? Det giver ikke problemer?
Avatar billede JRH Praktikant
14. marts 2018 - 14:18 #4
Ah, ja, det var en god ide med read-only udgaven.

Der findes 2 typer af Rapporteringsark:

1. Det ene indeholder informationer om det arbejde der er udført af den pågældende afdeling i den pågældende måned (altså det der danner vort faktureringsgrundlag). Filnavnet her, kan f.eks. se således ud "Reporting - work, 2018-03, Afdeling Slagelse.xlsm" (altså hvor der hver måned kommer en ny fil med et nyt månedsnummer til den pågældende afdeling - og de andre afdelingers ark hedder så i stedet for "Afdeling Slagelse" f.eks. "Afdeling Ringsted" o.s.v.

2. Den anden type Rapporteringsark indeholder det antal løntimer, som medarbejderne skal have løn for i den aktuelle lønperiode. Afdeling Slagelses ark ser f.eks. således ud (til og med i dag - fra i morgen starter de på et nyt):
"Reporting - salary, 2018-02-15 - 2018-03-14, Afdeling Slagelse.xlsm".


En sjælden gang imellem, kommer der en ny afdeling til (hvorved et nyt afdelingsnavn skal oprettes), eller en tidligere afdeling falder fra.

Jeg antager, at filnavnsopbygningen giver problemer i forhold til, lade systemet automatisk generere filnavne?

Det skal i øvrigt med til historien, at alle filer ligger på et fællesdrev, hvor hver afdeling kun kan se sin egen mappe og dermed signe egne filer samt en mappe, som de alle har adgang til og hvori der ligger en stamdatafil, som alle "Arbejds-Rapporteringsarkene" trækker data fra.
... Og med fællesdrev skal forstås en "Cloud-baseret" (hedder det vel) løsning der hedder RushFiles, som man også kan tilgå lokalt på pc'en via f.eks. Stifinder og som dermed også kan åbne/lukke dokumenter fra de enkelte programmer, som var det et almindeligt netværksdrev.

I forhold til de døde links, så tror jeg ikke, at de vil volde os problemer. Ikke i første omgang i hvert fald. Mit indtryk er, at Excel blot vil sige, at der er links der ikke kan opdateres og så lade de tidligere opdaterede værdier stå (og jeg ville ikke være i tvivl om, hvorvidt det er nogle af de aktuelle den ikke kan opdatere, for det kan jeg se på resultaterne) og er det tilfældet, er det fint nok. I hvert fald for nu. Et alternativ jeg har overvejet er, at vi, før vi flytter de gamle filer, kopierer de berørte data i opfølgningsarket og indsætter dem som værdier i stedet, så er vi sluppet af med link-problemet og har fastfrosset værdierne.

Til gengæld er jeg sgu bekymret for, om jeg selv er i stand til at implementere denne del af løsningen :-D. Jeg er en fornuftigt habil Excel-bruger, indspiller fint makroer selv og kan åbne "VBA"-editoren :-D, men derfra er det rent held, hvis noget lykkes :-D.
Avatar billede acore Ekspert
14. marts 2018 - 14:29 #5
Hvis nu man lavede en makro, der

- Fandt alle links i regnearket og derfra de filer, der blev linket til
- For hver fil checkede om den fandtes
- Hvis den fandtes åbnede den med standard password og i read-only
- Opdaterede links
- Lukkede de åbnede filer

så var man vel være der? Største problem er nok at det kan du ikke med "indspil makron"
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Vi har et stort udvalg af Excel kurser. Find lige det kursus der passer dig lige her.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester



Seneste spørgsmål Seneste aktivitet
I dag 06:10 Excel åbner fil i kæmpe format Af Aske i Excel
I går 22:00 Datafordeler Af Lsk i PHP
I går 12:37 Summere beløb pr. dato Af TTA i Excel
31/1022:44 Tilslutte chassic fans Af viking69 i PC
31/1020:28 LED lysstofrør Af ErikHg i Fri debat