Undskyld den forsinkede reaktion.
Jeg kan kun hjælpe dig mht. den del, der ikke handler om spil. Men, i mange tilfælde er god spilydelse også lig med god ydelse, når det gælder redigering af billeder og video. Kort sagt, CPU og GPU er de to vigtigste faktorer. RAM kan også spille ind, men hvis du har mindst 8 GB, og du ikke skal arbejde med store videoklip i HD eller 4K, så burde det være tilstrækkeligt.
Du skal lede efter en computer med en af de nyere i5 eller i7-CPU'er fra Intel. Spilydelse på en bærbar vil altid hovedsageligt afhænge af maskinens grafikkort. Mange af dem har både et indbygget grafikkort i CPU'en til "normale" opgaver og et separat til mere krævende arbejde.
At anbefale en bestemt computer frem for en anden er meget svært, men generelt er det en god ide at holde sig til gode mærkevarer som f.eks. Lenovo, Asus, Dell, Gigabyte, HP, MSI og andre. Hvis du skulle få problemer, er det som regel lettere at få dem løst med anerkendte mærkevarer. Mine egne erfaringer siger også, at firmaet
www.mm-vision.dk kan bygge gode computere.
Og, en vigtig detalje, du ikke har nævnt: Hvor bærbar/slæbbar skal den være, dvs, vægt og skærmstørrelse? Til almindeligt skolearbejde vil en 15-tommer skærm være fin, men til spil, video- og billedredigering vil den størrelse helt sikkert være for lille.
Du kan også prøve en søgning hos edbpriser.dk med de kriterier , du finder mest vigtige, herunder din max pris:
http://www.edbpriser.dk/computer/baerbar-laptop.aspx