26. april 2017 - 15:45Der er
11 kommentarer og 1 løsning
Skærmen blinker - efter en opdatering af grafikkort
Hej Min søn spiller et pc-spil, som siger, at grafikkortet ikke er opdateret. Han forsøger at optage det. Dvs. installeret et eller andet.
Bagefter blinker startskærmen. Musen har den snorrende blå ring, som om den venter. Den har stået i meget lang tid, uden det ændrer noget. Genstart af pc hjælper hellere ikke. Jeg kan ikke gøre noget, fordi skærmen blinker.
Følg instrukserne i punktet: "Gendan fra et systemgendannelsespunkt".
Opfordringer til at opdatere diverse drivere til hardware skal altid tages med et vist (ofte stort) forbehold, især når det drejer sig om bærbare. Hvis den slags sker, skal man altid opdatere direkte fra computerproducentens hjemmeside med opdateringer, som er lavet til lige netop den pågældende computer. Og jeg ville aldrig opdatere en grafikdriver, medmindre jeg vidste helt præcist, hvad opdateringen drejer sig om, og hvis der var problemer med at spille spillet.
Tak for din opfordringer. Det skriver jeg bag øret.
Problemet er, at pc'eren ikke lader mig gøre noget. Opstarten ser normal ud. Først står der "Lenovo", dernæst står der "mit navn" velkommen, bagefter kommer siden, hvor jeg kan taste mit kodeord/trykke på log in. Alt er fint.
Men efter det, blinker min skærm bare. Der sker intet, når jeg trykker på windowsknappen, hverken på skærmen eller tasteturet.
Har du fulgt instrukserne 100%? Prøv at holde START-knappen nede, før du kommer til log in.
Hvis ikke, det virker, så kig på linket herunder. Rul ned til afsnittet "Windows 10", og så skal du nok benytte metoden "From the sign-in screen". På den måde skulle computeren starte op med et minimum af drivere, som er nødvendige for at få det hele til at virke. Skærmen vil nok se "anderledes" ud, men du burde herfra få mulighed for at lave en systemgendannelse som beskrevet i linket i #3.
Ved opstart af PC står der pludselig - på en ikke-blinkende skærm:
GENOPRETTELSE
Det ser ud, som om Windows ikke er indlæst korrekt. Hvis du vil genstarte og prøve igen, skal du vælge "Genstart min pc" nedenfor. Ellers skal du vælge "Se indstillinger for avanceret reparation" for at få vist fejlfindingsværktøjer og avancerede indstillinger. Hvis du ikke ved, hvilken indstilling der er rigtig for dig, skal du kontakte nogen, du har tillid til, for at få hjælp.
Jeg kan vælge mellem 1. Se indstillinger for avanceret reparation 2. Genstart min pc.
Jeg vælger 1
VÆLG EN INDSTILLING 1. Fortsæt Afslut og forsæt til Windows 10
2. Brug en enhed Brug et USB-drev, en netværksforbindelse eller en Windows-genoprettelses-dvd.
3. Fejlfinding Nulstil pc'en eller se under avancerede indstillinger
4. Sluk pc
Jeg vælger 3
FEJLFINDING 1. Nulstil denne pc Giver dig mulighed for at vælge at gemme eller fjerne dine filer og geninstallerer derefter Windows
Min søn har sit - for ham, og dermed for husfredens skyld - meget vigtige spil. Spillet kan sagtens installeres igen, alle de vigtige dataer ligger i nogle få mapper, som jeg kan finde i stifinder. Ellers har jeg ikke noget, som ikke kan installeres igen.
Det ser ud, som om alt bliver ok. PC'eren arbejder.... Jeg har gjort følgende:
Jeg vælger 2 - avancerede indstillinger 1. Systemgendannelse Brug et gendannelsespunkt, der er registreret på din pc, til at gendanne Windows 2. Genoprettelse af systemafbildning Genopret Windows ved hjælp af en specifik systemafbildningsfil 3. Startreparation Løs problemer, der gør, at Windows ikke kan indlæses 4. Kommandopromt Brug kommandoprompten til avanceret fejlfinding 5. Indstillinger for UEFI-firmware Rediger indstillingerne i din pc's firmware 6. Startindstillinger Skift funktionsmåde ved start af Windows Jeg kan også trykke på "Se flere genoprettesesindstillinger". Herunder står 7. Vend tilbage til det tidligere build
Jeg vælger 1. Systemgendannelse Herefter vælger jeg konto "mit navn" - den eneste konto Og jeg skal skrive min kode. Jeg har ingen kode på den pc - derfor skriver jeg ikke noget.
Der kommer en boks: SYSTEMGENDANNELSE Gendan systemfiler og -indstillinger. Der er ikke oprettet nogen gendannelsespunkter på computerens systemdrev. Hvis du vil oprette et gendannelsespunkt, skal du åbne Systembeskyttelse (jeg kan trykke på "Systembeskyttelse"). UPS, UPS, DET MÅ JEG ÆNDRE PÅ.... Systemgendannelse kan bruges til at løse problemer, der får computeren til at køre langsomt eller holde op med at svare. Systemgendannelse påvirker ikke dine dokumenter, billeder eller andre personlige data. Programmer og drivere, der er installeret for nylig, bliver muligvis afinstalleret. Jeg kan kun vælge annuller
Jeg vælger igen FEJLFINDING. Jeg vælger igen AVANCERET INDSTILLLINGER. Jeg vælger nu STARTREPARATION. Startreparation kan ikke reparere din pc. Jeg kan vælge mellem 1. Luk computeren 2. Avancerede indstillinger.
Jeg vælger 2.
Jeg vælger igen FEJLFINDING. Jeg vælger NULSTIL DENNE PC. NULSTIL DENNE PC Vælg en indstilling 1. Gem mine filer 2. Fjern alt Jeg vælger 1.
Efter nogle minutters tænketid skriver pc'eren: Alt er klar. Sørg for, at din pc er sat i.
En indstilling vil o Fjerne alle apps og programmer, der ikke følger med denne pc o Sætte indstillingerne tilbage til deres standardindstillinger o Geninstallere Windows uden at fjerne dine personlige filer 1. Nulstil 2. Annuller Jeg vælger Nulstil. Efter ca. 1 time ser det ud til, at jeg blot skal installere spillet igen, og at han kan forsætte, hvor han slap i spillet.
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.