Du starter med at skrive hvilken version af windows du bruger, for de er jo efterhånden vidt forskellige.
Men prøv evt. med windows update troubleshooter.
Er det tilfældigvis win 7 kan du finde den her
http://windows.microsoft.com/en-ph/windows7/open-the-windows-update-troubleshooterHvis den ikke hjælper kan du prøve dette trick, som jeg selv har haft held med at bruge et par gange, hvor jeg skulle hjælpe nogen med problemet.
I kør feltet skriv
services.msc
Så kommer du ind i windows tjenester.
Find Windows update på listen. Højreklik på den og vælg at stoppe tjenesten.
Åben Stifinder og gå til
Windows/Softwaredistribution/Datastore/
slet de filer og mapper, som ligger der. Der ligger normalt en mappe og en fil.
Gå tilbage til windows tjenester og højreklik igen på windows update og start tjenesten igen.
Genstart computeren og se, om ikke det virker nu.
Sluttelig er du for utålmodig. Hvis der ligger 203 opdateringer på samme tid, så kan det faktisk tage timer fra du sætter til at søge efter opdateringer, før man kan se, at der sker noget.
Sålænge den ikke fejler så prøv at have tålmodighed og lad den evt køre 4-6 timer, inden du opgiver.
Når den så går i gang med at hente og opdatere, kan der også godt gå mere end en time, inden den viser fremskridt.
Til gengæld går det så lige pludselig meget hurtigt.
Det med at vise hvor langt en proces er samt hvor lang tid man skal forvente den varer har Microsoft aldrig været god til. Faktisk er det de skriver typisk mere forvirrende end det er noget reelt, man kan bruge til noget.