Avatar billede visto Professor
26. september 2015 - 11:09 Der er 10 kommentarer og
1 løsning

Anbefaling af skærm søges

Jeg havde valgt en Eizo EV2455 skærm, som min research på nettet viste havde mange gode egenskaber:

- 1920 x 1200 pixel (de 1200 er for mig bedre end 1080)
- mat overflade (en betingelse)
- "flicker free"
- 24"
- IPS

Og så har Eizo mig bekendt også et rigtig godt ry. I de sammenligninger jeg har læst, ser det ud til at Eizo sammen med NEC er de to eneste mærker, man regner med i den klasse, jeg har søgt i.

MEN jeg har nu haft to Eizo EV2455 på prøve. Og de har begge haft en ujævn fordeling af især lys men også af farver over skærmens areal. På hver deres måde men med det fællestræk, at de er mørkere ude i siderne i en grad som jeg ikke kan acceptere. Eksemplar nr. 2 lyste desuden rødt og gult ude i højre side, når baggrunden var sort.

Jeg har også haft en Eizo CS240 på prøve. Her var lysfarvefordeling om ikke perfekt, så markant bedre og bestemt acceptabel. Den sendte jeg tilbage, fordi lysstyrken ved laveste lysstyrke (0) var for høj. (Og så var den også klodset at se på). Endelig var den 2000 kr. dyrere.

Flere, som jeg har spurgt, herunder forhandleren, siger at der ikke skal være den forskel i lysstyrke henover skærmen, som jeg oplevede med EV2455. Spørgsmålet er så bare, om jeg kan have været uheldig med to skærme, eller om den bare ikke er bedre?

Jeg søger anbefaling af en rigtig god skærm med ensartet lys-/farvefordeling. De egenskaber jeg nævnte i begyndelsen, giver et fingerpeg efter hvilke egenskaber jeg søger. Men en 23" skærm kunne nok også gå, hvor jeg tror en større skærm vil blive for stor.

Har nogen en god anbefaling?

Prisen er ikke afgørende. Men de 3000 kr. som EV2455 koster passer umiddelbart meget godt. De 5000 kr. CS240 kostede er ok, hvis det ikke er muligt at få noget ordentligt til 3000 kr. Den næste prisklasse hedder så vidt jeg kan se 8000 kr., men her tror jeg vi kommer op i overkill i forhold til mine behov.
Avatar billede visto Professor
26. september 2015 - 11:45 #1
Tilføjelse: Skærmen skal ikke bruges til gaming. Udover almindelig brug skal den være velegnet til billedbehandling. Da det fortrinsvis er til web, har jeg ikke fået øje på fordelene ved wide gamut, så det mener jeg ikke at have brug for.
Avatar billede Poko1 Ekspert
26. september 2015 - 12:33 #2
Jeg har lige prøvet på min Gigabyte Pc. med 27 Samsung skærm der ser jeg ingen forskel! Bortset fra at Windows 10 er meget længere om at starte op :-)
http://gratisupload.dk/f/8tpu8q54h9/
Avatar billede visto Professor
26. september 2015 - 12:40 #3
Tak for kommentar - men den hører vist til her http://www.eksperten.dk/spm/1006219
:-)
Kan du poste der? Jeg vil gerne kommentere.
Avatar billede Poko1 Ekspert
26. september 2015 - 12:49 #4
Denne var nærmest pga. dit Skærm Spørgsmål
og hvis du mener fordi den anden tråd er lukket!
Jeg samler ikke point :-(
Avatar billede milter Ekspert
26. september 2015 - 13:03 #5
Med en Eizo burde du ikke få den slags problemer. Jeg kører selv på ottende år med en S1910.

Har du kigget på de utallige kalibreringsmuligheder, du har med ScreenManager Pro?

Og med en Eizo får du fem års garanti.
Avatar billede visto Professor
26. september 2015 - 13:32 #6
>poko1: Jeg lukkede nok spørgsmålet en tand for hurtigt, da jeg troede at have fundet ud af, at det handlede om at min gamle skærm ikke kunne med den nye maskine. Men af dine dumps kan jeg se, at dette ikke er den eneste mulige forklaring. Jeg forstår så ikke hvad det er, der er på spil. Selv om det andet spørgsmål formelt er afsluttet, kan man jo godt skrive videre i det. Jeg får en mail-påmindelse, når der er nyt i det.

>milter: Jeg er også forundret over den ringe performance fra EV2455. Men Eizo selv omtaler problematikken i deres omtale af CS240's fortrin: http://www.eizo.se/default.aspx?page=11&product=CS240-BK
Under Brightness and Color Uniformity with DUE skriver de:
"Fluctuations in brightness and chromaticity on different parts of the screen are a common trait of LCD monitors. To counteract this, the monitor incorporates EIZO's patented digital uniformity equalizer (DUE) technology." Det tolker jeg som, at de anser det for normalt at skærme under CS240's niveau (og EV2455 er 2000 kr. billigere end CS240) lider af variende lysstyrke og farvegengivelse forskellige steder på skærmen.

Jeg har skimmet manualen til ScreenManager Pro, men så vidt jeg kan se tilbydes ingen kalibrering af den form for u-uniformitet, som jeg oplever. Jeg tænker, at den slags ikke kan "repareres", men at skærmen er som den er desangående. Tager jeg fejl?
Avatar billede milter Ekspert
26. september 2015 - 14:34 #7
Jeg kan ikke sige, hvor problemet ligger, kun anbefale, at du installerer ScreenManager Pro, kalibrerer skærmen med programmet efter forskrifterne og derefter lader det styre skærmindstilligerne. Hvis det virker på samme måde som på min S1910, kan du have forskellige indstillinger til forskellige programmer.

Og så bliver det her nok mit sidste bidrag i denne tråd i godt 10 dage. Jeg skal en tur til Irland uden internetforbindelse, men jeg vil da gerne høre, hvad slutresultatet blev efter min hjemkomst :-)
Avatar billede visto Professor
26. september 2015 - 15:19 #8
Jeg skal nok fortælle om slutresultatet.
Avatar billede visto Professor
26. september 2015 - 23:18 #9
Som jeg ser det på http://www.eizoglobal.com/support/db/products/download/566 virker ScreenManager Pro ikke på hverken Windows 10 eller skærmen EV2455.

Desuden tror jeg ikke på at man kan kalibrere sig ud af dårlig lys- og farve-uniformity. Skærmen er hvad det angår vel så god eller dårlig som den nu en gang er.

Og her har de to eksemplarer af EV2455, som jeg har haft mellem hænderne, været helt uacceptable.
Avatar billede visto Professor
06. oktober 2015 - 17:08 #10
Jeg er gået tilbage til førnævnte Eizo CS240, som er virkelig god. Den er en helt anden klasse end EV2455, og jeg finder den merprisen værd. Det lidt voldsomme udseende har jeg allerede accepteret.

Det første eksemplar sendte jeg som nævnt i mit første indlæg tilbage, fordi lysstyrken var for kraftig ved laveste lysstyrke. Men dels kan lysstyrken nedreguleres v.hj.a. min nye computers grafik-kontrolpanel. Der er flere detaljer i en tråd oprettet med det formål at få lyset ned http://www.eksperten.dk/spm/1006367

#7: Jeg vil ved lejlighed prøve at se på Screenmanager Pro, om den virker sammen med den nye skærm. Men aktuelt ser jeg ikke det store behov for at justere mere end jeg kan med grafik-kontrolpanelet, som i samarbejde med med programmet f.lux., der kan jeg justere farvetemperaturen til "aftensænkning", giver lys- og farveforhold, der er behagelige om aftenen.
Avatar billede milter Ekspert
09. oktober 2015 - 18:45 #11
Tak for din tilbagemelding.

På linket herunder finder du ScreenManager Pro til Win10 og EV2455.

http://www.eizoglobal.com/support/db/products/software/search?k=screenmanager+pro&x=43&y=16

Du vil helt sikkert ikke fortryde dit valg. Min kone kunne ikke rigtigt forstå, at jeg fandt det nødvendigt at bruge over 4000 kroner på en skærm for så mange år siden, men hendes skepsis forsvandt, da jeg efter godt fire år fik problemer med den. Garantien er på 5 år (sikkert også på din), og en ny/renoveret blev i løbet af et par dage leveret via UPS samtidig med afhentning af den defekte uden nogen form for omkostninger.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester