Nogen som kan hjælpe mig med at forstå dette digt som jeg skal analysere?
Venligt, Sorøe1! dit Aasyn2 leer, blyfærdig du titter Giennem den blomstrende Skov, Hinden bag Buskene liig; Speiler det røde Tag i det riflede Vand, som af Himlen Laaner sit dunkle Blaa, blandet med sivgrønne Skier. Hisset staaer Anders-Skov, ærværdig med ældgamle Mure, Nys indblandede Pragt her ey mit Øye kan see. Ret som to gamle Naboer, blidt, efter fuldendte Dagværk, Staaer I hver udenfor Sit, nikker hinanden God Nat! Altsaa denne Natur det var, som med Kierlighed rørte Holbergs Hierte, som først fyldte med Attraa hans Barm? Barmen, som hidindtil aaben kun stod for Latter og Svaghed; From kun lidet, og blid, fremmed for Elskov og Lyst. Her har Naturen da hevnet sig, her den koldsindige Digter Fik, i sin Alderdoms Tid, Livsblomsten virkelig kier? Hellig Ærbødighed skyldes den Egn, som mit Dannemarks Holberg Trylled fra negativ blot, om til en positiv Skiald. Thi hans seneste Lystspil har viist den klygtige Verden: „Ned maa paa Barnligheds Vink knæle selv klogeste Mand." „Uden I blive som Børn, kommer Ingen i Himlen!" Du Daare! Smil da med Barnlighed rørt; træk ey paa Skuldren med Haan!
1. Det hjälper ikke at skrive med store bogstaver 2. Välg en beskrivende overskrift. "Hjälp" siger ikke så meget, tror de fleste skriver herinde for at få hjälp 3. Det er ikke tilladt at oprette mere end et spörgsmål med samme emne
En dobbelt post hjælper sjældent. Jeg fatter ikke meget af hvad han skriver.
Men det er noget med Sorø Akademi, som han kan se gennem skoven. Han kan også se en hind (en hun hjort). Det røde tag spejler sig i det blå vand (Akademiet ligger ned til Sorø sø). Himlen er også blå. Jeg ved ikke hvad 'skier' er, eller 'Anders-Skov'.
Så er der noget om Holberg, der blev forelsket i naturen, han havde ellers før kun kunne lide latter og svaghed. Han var gammel da det skete.
Venligt, Sorøe! dit Aasyn leer, blyfærdig du titter Giennem den blomstrende Skov, Hinden bag Buskene liig; Speiler det røde Tag i det riflede Vand, som af Himlen Laaner sit dunkle Blaa, blandet med sivgrønne Skier. Hisset staaer Anders-Skov, ærværdig med ældgamle Mure, Nys indblandede Pragt her ey mit ؘye kan see. Ret som to gamle Naboer, blidt, efter fuldendte Dagværk, Staaer I hver udenfor Sit, nikker hinanden God Nat! Altsaa denne Natur det var, som med Kierlighed rørte Holbergs Hierte, som først fyldte med Attraa hans Barm? Barmen, som hidindtil aaben kun stod for Latter og Svaghed; From kun lidet, og blid, fremmed for Elskov og Lyst. Her har Naturen da hevnet sig, her den koldsindige Digter Fik, i sin Alderdoms Tid, Livsblomsten virkelig kier? Hellig Ɔrbødighed skyldes den Egn, som mit Dannemarks Holberg Trylled fra negativ blot, om til en positiv Skiald. Thi hans seneste Lystspil har viist den klygtige Verden: „Ned maa paa Barnligheds Vink knæle selv klogeste Mand." „Uden I blive som Børn, kommer Ingen i Himlen!" Du Daare! Smil da med Barnlighed rørt; træk ey paa Skuldren med Haan!
kig lige på Sorø Akademi´s hovedbygning...( Ret som to gamle Naboer, blidt, efter fuldendte Dagværk, Staaer I hver udenfor Sit, nikker hinanden God Nat! )
Men hvem er det der snakker til hvem sidst i digtet
„Ned maa paa Barnligheds Vink knæle SELV klogeste Mand." „Uden I blive som Børn, kommer INGEN i Himlen!" Du Daare! Smil da med Barnlighed rørt; træk ey paa Skuldren med Haan!
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.
