Fem downloads du må prøve

Et super nemt screencapture program, 3D-effekter på skrivebordet, muligheden for at åbne flere programmer på en gang, skriv uden at blive distraheret og fjern Start-knappen. Her er fem forskellige programmer - og måske lige det du står og mangler.

Har du brug for at tage et screenshot af skærmen hurtigt og uden alle mulige valg og indstillinger, så har vi her et screencapture program, der klarer opgaven nemt og bekvemt.

ScreenHunter 5.0 Free er et af fem programmer, du kan læse mere om her og downloade, hvis du bliver fristet. Men vi begynder med....

1. Få 3D-effekter på skrivebordet

Madotate er et fikst lille program, der giver dig 3D-effekter på skrivebordet. Med programmet kan du se dine vinduer i 3D og trække dem rundt.

Du kan dreje, vende og zoome, og du sætter et vindue i 3D-tilstand ved at klikke på den ekstra knap, der kommer ved siden af minimer-, maksimer- og luk-knapperne. Programmet skal ikke installeres, man skal bare køre exe-filen.

Vinklen kan styres ved at holde højre museknap nede og bruge piletasterne, og via ikonet i systembakken kan indstillingerne for programmet ændres.

Hent Madotate her.

2. Bliv ikke distraheret når du skriver

Har du let ved at blive distraheret, når du skriver i Word, eller synes du bare, at der er for meget visuelt gejl i de tekstbehandlingsprogrammer, der er på markedet, så tag et kig på JDarkRoom.

Det er et enkelt skriveprogram, der fokuserer på teksten og ikke andet. Som udgangspunkt er baggrunden sort, fylder hele skærmen og teksten grøn - og så er det bare med at skrive.

Via genvejstaster kan du ændre farve, tekst og tekststørrelse, og programmet husker den tekst, du var i gang med sidst. Der er også ordoptælling, auto-save med mere, og man skifter nemt til andre programmer med Alt-Tab funktionen.

Hent Darkroom her.

3. Åben flere programmer på en gang

Slip for genveje på skrivebordet og i Start-menuen med Kana Launcher, der starter programmer fra Systembakken. Her ligger Kana Launcher og ved at højreklikke, kan du hurtigt starte et program. Eller flere programmer samtidig.

For du kan oprette en gruppe – for eksempel med din browser og din mailklient – og med et enkelt tryk, åbner Kana Launcher alle programmerne i gruppen. Endda med tidsforsinkelse mellem programmerne, hvis du ønsker det.

Hent Kana Launcher her.

4. Fjern Start-knappen og få mere plads

Hvis du savner plads på proceslinjen, kan du starte med at begrænse antallet af åbne vinduer. Men hjælper det ikke, kan du fjerne Start-knappen i nederste venstre hjørne. Hent Start Killer, der ikke gør andet end at fjerne Start-knappen.

Start-menuen fungerer selvom knappen er væk, og du kan få adgang til den ved at trykke på Windows-tasten eller CTRL+ESC.

Hent Start Killer her.

5. Nemt og hurtigt screencapture-værktøj

Tryk F6 og sekundet efter ligger der et screenshot på dit skrivebord. Helt automatisk. Så nemt kan det blive at tage screenshots, hvis du bruger ScreenHunter 5.0 Free.

Du kan indstille, om du skal tage et screenshot af hele skærmen eller vælge et udsnit, hvilket billedformat (JPEG, Bitmap eller GIF) det skal gemmes i, og hvor det skal gemmes. Via en genvejstast bliver det super enkelt at tage et screenshot.

Hent ScreenHunter 5.0 Free her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering