Er dit skrivebord lige så uoverskueligt, som New Orleans var, efter orkanen Katrina kiggede forbi, så prøv Dexpot, der giver dig helt op til 20 forskellige skriveborde på din pc.
Når du har installeret Dexpot, kan du vælge, om du vil bruge 2 eller op til 20 skriveborde i det daglige.
Dexpot fungerer sådan, at du nemt kan skifte mellem skrivebordene. Det sker enten via ikonet i systembakken, desktop manager (som du kan lægge lige over systembakken) eller via genveje.
Tryk ALT plus tallet for det pågældende skrivebord og straks skifter du til det – dog er det kun genvejen til de fire første, der fungerer fra starten af, resten skal manuelt konfigureres.
Ikoner og filer på skrivebordet ændrer sig ikke, selvom du skifter, det er kun aktive vinduer og applikationer, som dokumenter, browservinduer, stifindervinduer og så videre, der er forskellige fra skrivebord til skrivebord.
Det smarte er, at du for eksempel kan bruge skrivebord nummer to til Word-dokumenter og nummer tre til Messenger og Windows Media Player (der spiller videre, selvom du skifter skrivebord) og dermed få mere plads på dit primære skrivebord.
Du kan konfigurere hvert enkelt skrivebord og give det eget navn, baggrundsbillede, individuel opløsning og for eksempel skjule alle ikoner og genveje på det.
Når du lukker Dexpot ned, kan du vælge, at alle aktive vinduer på alle skriveborde samles på et enkelt.
Hent Dexpot her.
Husk, at du kan tage backup af udvalgte filer med DocShield. Hent programmet her.
Besøg også resten af vores omfattende Download-sektion.