Først og fremmest kan du jo lige se nærmere på alle de programmer, du har på pc’en. Er de virkelig nødvendige alle sammen, eller er der nogle, der ikke var helt så brugbare som forventet og nu bare ligger og fylder.
Du kan tynde ud i pc’ens indhold med ZSoft Uninstaller, der er et program, der nemt og hurtigere end Windows’ indbyggede funktion skiller dig af med de programmer, du ikke gider have mere.
Remove Empty Directories finder alle de tomme mapper på din harddisk og sletter dem, og med Easy Duplicate Finder kan du undersøge din harddisk og finde filer, du har to ens af. For eksempel en MP3-fil eller et billede som du er kommet til at gemme to forskellige steder.
Defragmentere
For at optimere computerens ydeevne skal harddisken defragmenteres af og til. Men det kan tage en krig at gøre det, så det er oplagt at sætte den i gang, mens du alligevel ligger på alle fire i stuen og støver paneler af.
Med Windows’ indbyggede defragmenterings-funktion kan du godt sætte en hel dag af, hvis din harddisk hører til de større. Men du kan også prøve Auslogics Disk Defrag, der defragmenterer din harddisk hurtigt.
En anden mulighed er Defraggler, der også kan defragmentere hele harddisken, men også enkelte mapper eller filer. Det er en oplagt løsning, hvis ikke du gider køre hele computeren igennem.
Sidst men ikke mindst skal du naturligvis også af med uvelkomne programmer som spyware og lignende. Det kan du komme med Ad-Aware.
Begge programmer scanner computeren for de uvelkomne gæster, og når du har gjort det, kan du fjerne ubrugte og midlertidige filer fra computeren med CCleaner.
Snup et sundhedstjek – til pc’en
Når pc’en nu er ren og rydelig, kan du lige så godt tjekke, om pc’en er opdateret, så der ikke er huller i sikkerheden. Sikkerhedsfirmaet F-Secure tilbyder en online mulighed for at undersøge, om din pc har de nødvendige sikkerhedsprogrammer og opdateringer.
F-Secure Health Check tjekker blandt andet din antivirus, antispyware, firewall, browser, Windows, mailprogram og en lang række andre programmer og hjælper med opdateringerne, hvis det er nødvendigt.