25 forrygende tips & tricks
Spar tid på computeren og slip for unødvendige klik. Vi fokuserer på tips & tricks til dagligdagen for at gøre det hele lidt nemmere og smartere.
Det kan være alt fra et tip om at kopiere og flytte filer hurtigere til at give Internet Explorer mere pondus med fem fede udvidelser.
Find de tips, og mange andre, på de næste sider, hvor vi bringer 25 forskellige.
Husk, at vi tidligere har bragt ’25 tips & tricks om alt’ og '25 flere tips & tricks om alt'.
Tips & Tricks 1-5
1. Det bedste billede på tv'et
Dvd-film er overklistret med mærkater og certifikationer, men er letterbox bedre end anamorfi, og skal lyden helst være indspillet i Dolby Digital eller DTS? Lær at vælge den rette udgave af dvd-filmen.
2. Klem flere funktioner ud af din mus
Du giver sikkert ikke din mus halvt så meget opmærksomhed, som den lille arbejdsomme gnaver fortjener. Men her er downloads og tips, så du kan bruge den mere effektivt.
3. Kopier og flyt dine filer hurtigere
Normalt er man prisgivet til Windows’ kopier/flyt-funktion, når filerne skal rykkes rundt på harddisken. Men et gratis program tager kampen op med Windows – og vinder. Hent programmet, der kopierer/flytter filer hurtigere end Windows’ funktion, her.
4. Send en mail mens du er væk fra pc'en
Hvis du har brug for at ’programmere’ en e-mail til at blive sendt senere, så er det værd at kigge forbi websiden LetterMeLater. Her kan du få sendt en mail fra din egen mailkonto, selvom du er langt fra en internetforbindelse. Prøv det her.
5. Real-time beskyttelse mod malware
Hvis ikke du allerede har sat jagten ind efter malware på din pc, så er det på tide. For eksempel med ThreatFire der løbende beskytter mod malware og er skabt til at arbejde sideløbende med dit antivirusprogram. Hent det gratis program her.
Tips & Tricks 6-10
6. Rediger din PDF online
Vil du ændre rækkefølgen på siderne i din PDF-fil, sætte to PDF’er sammen eller slette en enkelt side, så behøver du ikke at downloade og installere et program. Du kan bare klikke ind på en webside og redigere PDF’en online. Se her hvordan du gør.
7. To skærme, to baggrundsbilleder
Man kan nemt slutte to skærme til sin pc, men det er en lidt anden sag at få forskellige baggrundsbilleder på de to skærme. Men det er der naturligvis en løsning på med programmet DisplayFusion, der klarer det for dig.
8. Sådan sætter du kodelås på Word-dokumentet
Hvis dit Word-dokument ikke skal være tilgængeligt for andre, der bruger samme computer, så giv det en adgangskode. På den måde er det kun dig, der kan åbne filen. Se her hvordan du gør.
9. Gratis grafisk værksted
Var det noget med fem gratis grafikprogrammer til billedbehandling, dtp, webdesign, illustration og 3D-grafik? I så fald kan softwarehuset Serif opfylde alle ønsker. Se hvordan her.
10. Lav en mappe om til et drev
Har du en mappe, du bruger meget, så giv den et bogstav som et drev og få hurtigere adgang til den.
Mappen ’lader som om’ den er et drev ved, at den får sit eget bogstav, og dermed kan man få adgang til den fra samme vindue i Stifinder, hvor du har oversigten over harddiske, dvd-drev og diskette-drevet (hvis altså du stadig har sådan et). Find programmet der kan uddele bogstaver her.
Tips & Tricks 11-15
11. Tilpas Internet Explorer med 5 fede add-ons
Internet Explorer byder på knapt så mange add-ons som Firefox, men det hindrer os ikke i at anbefale fem fede add-ons til Microsofts browser. Gør Explorer smartere her.
12. Hurtigere opstart med Startup Delayer
Pruster og stønner din pc, fordi den skal bruge kræfter på at starte mange andre programmer op sammen med Windows? Så hent Startup Delayer, hvor du kan indstille for eksempel Messenger og din RSS-læser til at starte op lidt senere og dermed frigive kræfter.
13. Sådan skjuler du en mappe eller fil i Stifinder
Hvis konen ikke skal opdage, at du skriver digte, så er det oplagt at skjule filerne på computeren. Der findes flere programmer, der kan klare det for dig, men har du rigeligt med software på din harddisk i forvejen, så kan du også klare det uden at installere noget som helst. Se her hvordan.
14. Pakkeprogrammet jZip klarer det hele
Komprimeringsprogrammet jZip er baseret på 7-zip, men er flottere og mere brugervenligt. Det klarer blandt andet rar-filer og giver mulighed for at kryptere dine arkiver. Krypter og komprimer her.
15. EvilLyrics finder sangteksterne
EvilLyrics er ikke det mest geniale program til musikelskere, men det er tæt på. EvilLyrics finder nemlig automatisk teksterne til de sange, man spiller på sin pc, og viser dem på skærmen. Det er fuldautomatisk karaoke baseret på ens egen musiksamling. Læs mere her.
Tips & Tricks 16-20
16. Giv dine skrivebordsikoner en slankekur
Vi kender alle synet af et skrivebord fyldt med ikoner, og da genvejsikoner jo har en meget praktisk funktion, er det ikke nødvendigvis en god ide at slette halvdelen for at få et mere overskueligt skrivebord. Så her får du en løsning, der giver dig mere plads uden at fjerne et eneste ikon.
17. Tre lette flashværktøjer
Har man ikke lige de fornødne 6.487,50 kroner til Adobe Flash CS3 Professional, kan mindre heldigvis gøre det. Der findes billigere og lettere alternativer, for eksempel SWiSHzone der laver et strålende flashværktøj kaldet Max2, og du finder alternativerne her.
18. RSS-læseren alle kan bruge
RSS-feeds er en dejlig, doven måde at få sine nyheder på, og SharpReader er en RSS-læser, der enkelt og effektivt holder dig opdateret. Læs mere om programmet her.
19. Synkroniser mapper og din USB-nøgle
Microsoft-værktøjet SyncToy giver dig for eksempel mulighed for at synkronisere to mapper eller en mappe og din USB-nøgle. Samtidig er det et effektivt redskab til flytte, kopiere og slette filer hurtigt og nemt. Hent det smarte værktøj her.
20. Fem smarte programmer til mobilen
Mange moderne mobiltelefoner kan køre java-applikationer, og der er mange at vælge imellem på nettet. Prøv fem smarte javaprogrammer til din mobiltelefon, så du kan få mere ud af den.
Tips & Tricks 21-25
21. Sådan får du mere ud af et højreklik
Et simpelt højreklik på skærmen med musen giver mange muligheder. Men du kan få endnu flere muligheder for at konfigurere og tilpasse højrekliksmenuen til dit behov. Med et enkelt program kan du udvide mulighederne, når du højreklikker. Her er fire downloads, der gør det federe at klikke på den højre museknap.
22. Skift baggrundsbillede automatisk hver halve time
Lad billeder af børnene, spillerne på favoritholdet eller dine bedste feriebilleder skifte automatisk som baggrundsbillede på dit skrivebord. Det kræver kun et lille program, se her hvordan du gør.
23. Defragmenter en mappe eller fil
Defragmentation af harddisken er lige så ophidsende som at rive blade sammen i haven en regn- og stormfuld efterårsdag. Men præcis som den sure tjans på græsset har defragmentationen et praktisk formål, og med Defraggler kan du nøjes med at defragmentere en enkelt mappe eller fil ad gangen, så din pc ikke går i undtagelsestilstand i et døgn. Hent programmet her.
24. Fire veje til video screencapture
Det kan være praktisk at optage et videoklip af en handling, du foretager på computeren - for eksempel hvis du er familiens it-supporter. Her er fire webtjenester, der alle lader dig optage kvit og frit.
25. Det lille gratis grafikværksted
Hvis man har grafiker-ambitioner, kan man komme langt uden penge. Ejer man blot en pc, er software til billedbehandling, illustration, sideopsætning og 3D-grafik nemlig ganske gratis at hente på nettet. Navnene er GIMP, Inkscape, Scribus og Blender. Licenserne er Open Source, og du kan finde fire programmer der ikke koster en krone her.