Fire veje til video screencapture

Det kan være praktisk at optage et videoklip af en handling, du foretager på computeren - for eksempel hvis du er familiens it-supporter. Her er fire webtjenester, der alle lader dig optage kvit og frit.

Det kan være smart og praktisk at optage video af det, du foretager dig på computeren.

For eksempel hvis du vil lave en guide til, hvordan man installerer et besværligt program, laver et federe billede i Photoshop eller noget helt tredje. Kun fantasien – og evnerne – sætter en grænse.

Har du rollen som familiens it-supporter, og hænger der tit en bror eller onkel i røret med et computer-problem, er der ikke grund til at få sved på panden.

I stedet for at rykke ud med værktøjskassen kan du vise, hvordan man løser problemet via en lille video. Du optager
ganske enkelt løsningen på din egen pc, og så kan du sende videoen til det fortvivlede familiemedlem. Det er særlig smart, hvis du bor langt væk fra den person, du skal hjælpe.

Flere webtjenester giver mulighed for at optage det, du gør på skærmen og bagefter enten gemme klippet på harddisken eller uploade det på nettet, så du kan dele klippet. Her er fire websider, der gør det nemmere at vise og forklare noget for andre på pc'en:

Jing

En af websiderne er Jing, hvor du kan optage din færden på skærmen. Du skal oprette en brugerkonto og downloade et program fra websiden, derefter kan du snuppe screenshots eller optage video og dele det på internettet.

Jing er klar hele tiden – et gult ikon ligger på skrivebordet – så du hurtigt kan optage og dele. Når du har optaget et klip, kan du klikke på ’share’, og så får du en url, til klippet, som du kan sende til andre. Du kan også vælge at gemme klippet på harddisken.

Se et kort video-eksempel her, og find websiden her.

uTIPu.com

En anden mulighed er uTIPu.com. Her skal du downloade det lille program TipCam, før du kan komme i gang. Optagelserne kan enten gemmes som en FLV-fil på computeren, eller også kan du uploade dem til din brugerkonto (og få et direkte link til det) på uTIPu.com.

Her kan du vælge, om du vil dele klippet med andre – for eksempel som et tip - og du kan se andres optagelser. Klippene kan vare op til fem minutter, og du kan selv vælge, om du vil optage hele skærmen eller kun et udsnit.

Se et video-eksempel på uTIPu.com her, og hvis du selv vil prøve, så finder du websiden her.

Screencast-O-Matic

Vil du slippe for at downloade software for at kunne optage videosekvenser så prøv Screencast-O-Matic, som vi tidligere har skrevet om. Det er nemt at bruge, og du kan gemme klippene i MOV-format. Læs mere om hvad Screencast-O-Matic kan i denne artikel eller prøv det selv på www.screencast-o-matic.com.

--Opdateret--
En læser - tak for tippet - mente ikke, at vi burde udelade CamStudio, der er open source og meget nemt at gå til. Programmet giver - i modsætning til de andre omtalte - mulighed for at gemme klippene som avi-filer.

Prøv programmet her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere