Det er smart at kunne tage sine RSS-feeds med sig via en webbaseret RSS-læser - for eksempel Google Reader – så man kan læse sine feeds, uanset hvor man er.
Men alt efter ens personlige behov kan en almindelig RSS-læser være det mest optimale. For eksempel hvis du gerne vil adskille de feeds, du bruger på jobbet, og de feeds du bruger i fritiden.
Der findes et hav af RSS-læsere, og en af de enkle er SharpReader, der kan minde lidt om Feedreader.
SharpReader har et helt enkelt design uden reklamer, overflødige informationer og lignende. Det ligner en mail-indbakke og gør håndteringen af feeds nem og overskuelig.
Programmet har de typiske basis-funktioner, hvor du kan vælge om et link skal åbne i SharpReader eller i en browser, du kan markere alle feeds som læste eller ulæste, du kan gruppere dem, du kan eksportere (gemme) en fil med alle dine RSS-abonnementer, hvis du vil skifte RSS-læser.
Tilføjelsen af RSS-feeds til SharpReader foregår meget nemt med få klik eller ved ganske enkelt at hive en RSS-url ind i programmet, og du kan indstille, hvor hyppigt læseren skal opdatere nye feeds – også for hver enkelt feed-gruppe.
Hvis du ikke har prøvet en RSS-læser før eller bare ønsker en, der er enkel og effektiv, så er SharpReader en oplagt kandidat.
Hent SharpReader her.
Husk, at du kan beskytte dig mod Malware med ThreatFire. Hent det her.
Besøg også resten af vores omfattende Download-sektion.