Hvis du er konverteret fra en Mac-computer til en pc for nylig, eller hvis du har en Mac derhjemme og en pc på arbejdet (eller omvendt), så kan de tre minimer-, maksimer- og luk-knapper i øverste højre hjørne af Stifinder-vinduet være drilske.
På en Mac-computer sidder de i øverste venstre hjørne og på en pc altså i højre hjørne i Stifinder.
Det kan betyde, at du af ren og skær vane kommer til at flytte musen op i det forkerte hjørne, og det kan være lidt irriterende.
En mulighed for at undgå det er det lille program Leftsider, der flytter de tre knapper fra Stifinders højre hjørne til venstre.
Leftsider gemmer et ikon i systembakken, hvor du kan slå funktionen til og fra, og programmet kræver ikke at blive installeret - bare kør exe-filen.
Du kan hente Leftsider her, og her kan du se, hvordan du hurtigt ser størrelsen på dine mapper.