Mozillas Firefox er fyldt med smarte features, der gør dine internetfornøjelser nemmere og hurtigere. Her er 10 små fiduser til den alternative browser:
Åben et link i en ny tab
En af de rigtig fede ting ved Firefox er tabs (som Explorer efterhånden også har fået). Man kan selvfølgelig åbne et link i en ny tab ved at højreklikke og vælge åben i en ny tab, men du kan også klikke på scroll-hjulet – hvis du har et – eller holde CTRL-tasten nede og klikke på venstre museknap.
Lukke en tab med scroll-hjulet
Scroll-hjulet kan også bruges til at lukke en tab – bare klik på den.
Åben et link i et nyt vindue
Du kan åbne et link i et nyt vindue via højre museknap, men du kan også holde Shift-tasten nede og klikke på venstre museknap.
Ændre tekststørrelsen
Hold CTRL nede og rul på musens scroll-hjul. Så kan du ændre størrelsen på teksten på siden.
Scroll langsommere
Går det for hurtigt, når du scroller? Hold ALT-tasten nede så går det langsommere.
Skift webside med scroll-hjulet
I stedet for at bruge navigationspilene i Firefox til at gå til næste eller forrige webside kan du holde Shift-tasten nede og bruge scroll-hjulet på musen.
Marker hurtigt en linje
Hvis du vil markere en linje med tekst så hold cursoren over et ord og klik tre gange hurtigt på venstre musetast.
Intet scroll-hjul?
Har du ikke noget scroll-hjul, kan du bruge TAB-tasten i stedet – bare hold den nede længe nok.
Rul på siden
Flyt cursoren til et stykke tekst og klik på scroll-hjulet. Så ændrer cursorens ikon sig, og du kan scrolle op og ned ved at flytte musen.
Åben link hurtigt
Hent udvidelsen Super DragAndGo og så kan du hive et link ud på et tomt område og slippe det, og så åbner det automatisk i en ny tab.
Den nyeste version af Firefox kan hentes her.