Zen giver flot video på farten

Creatives medieafspiller Zen byder på mange funktioner og mulighed for at udvide hukommelsen med et SD-kort. Det er smart, men spørgsmålet er, om afspilleren ellers er til at have med at gøre. Se her hvad der spiller, og hvad der ikke spiller ved Zen.

Zen giver flot video på farten

Creative Zen er en medieafspiller med mange funktioner, og den ligger i klassen, hvor også den nye iPod Nano hører hjemme.

Zen kan afspille musik, vise video og billeder, har FM-radio, diktafon og en kalenderfunktion. Skærmen er på 2,5 tommer og kan gengive op til 16,7 millioner farver – og det ser rigtig godt ud, men mere om det senere.

Afspilleren måler 55 x 83 x 12 millimeter, og det svarer nogenlunde til 4-5 kreditkort lagt ovenpå hinanden. Det er ikke meget, og den er meget handy at have med i bussen, toget eller på cykel, for afspilleren kan sagtens være i skjorte- eller jakkelommen.

Den passer også lige til at to små børnehænder kan holde den - med en tegnefilm på skærmen - på bagsædet af familiebilen.

Zen har overvejende udseendet med sig, men minder alligevel lidt om sangerinden Cher: Ganske nydelig på afstand, men kommer man tæt på, er det lidt plastic-agtigt.

Går man meget op i design og stil kan Zen måske have lidt svært ved at leve op til kravene, men så må man - for Creatives skyld - håbe, at de selvsamme folk når at tænde for afspilleren, for så slipper de den ikke igen.

Menuerne er nemme at navigere rundt i, og man får lyst til at blive ved med at klikke rundt alene fordi, det ser flot ud.

Afspiller AAC-filer

Creative har, som nævnt, stoppet er væld af funktioner i Zen, og det er faktisk imponerende, hvad den kan. Naturligvis er der musikafspiller, som kan afspille MP3 og WMA-filer – intet odiøst i det.

Men den byder også på to behagelige musikalske overraskelser. Zen kan afspille AAC, så hvis du i forvejen har alle dine cd'er liggende i dit iTunes-bibliotek, kan du bare smide filerne over på Zen og lytte løs. Det kan nemt blive et godt argument for at lokke iPod-brugere over til Creative.

Den anden overraskelse er knap så opsigtsvækkende, men meget relevant for visse musikelskere. Hvis du downloader musik fra bibliotekerne – www.netmusik.dk - kan den også blive afspillet på Zen, hvilket normalt ikke er muligt på transportable medieafspillere.

FM-radioen er nem og ligetil med autoscan, der automatisk gemmer kanalerne, som man kan navngive. Men det er lidt ærgerligt, at man ikke kan høre radio og kigge på sine fotos samtidig, men det kan man dog, hvis man hører sine musikfiler, der i øvrigt lyder glimrende i Zen. Generelt er lyden fin, og der kan skrues højt nok op og finjusteres med equalizeren.

Flotte farver

Et af trækplastrene ved Zen er muligheden for at se video, men om man gider at se video på en 2,5 tommer lille skærm er selvfølgelig en smagssag.

Men i et IC3-tog fra København til Frederikshavn kan de fleste nok bruge den lille skærm trods alt. Uanset hvad er det i hvert fald en nydelse at sidde med Zen i hånden og for eksempel se tegnefilm, for farverne er utrolig flotte.

Man kan se video i WMV eller DivX/XviD med en opløsning på 320 x 240, og den medfølgende software kan konvertere andre formater og tilpasses Zens skærm - det kan dog godt kræve lidt tålmodighed.

Derudover kan Zen vise digitale billeder, for eksempel som et slideshow, den har diktafon og så har den kalender og kontaktpersoner, som kan synkroniseres med Outlook.

Mindre opsigtsvækkende detaljer som dvaletimer, autosluk, genvejsknap, justering af skærmens lysstyrke, baggrundslys og farvetemaer skal også lige nævnes.

Slot til SD-kort

Mange brugere af medieafspillere kender sikkert irritationen over at have fyldt hukommelsen op og være tvunget til at slette for at lægge ny musik eller video ind.

Og det er her, at Zen viser sig fra sin mest geniale side, for afspilleren har et slot til SD-kort indbygget, så det i princippet kun er din pengepung, der afgør, hvor meget plads du vil have i Zen. Det er smart.

Til gengæld er øretelefonerne mindre smarte. De er klodsede og sidder ikke godt i ørerne, så der skal købes nogle nye.

Noget andet, der heller ikke er optimalt, er USB-kablet, der ligesom på Creatives Zen Stone (og Stone Plus) kun er på ti centimeter, hvilket gør, at Zen hænger og dingler i USB-porten på den stationære pc.

Nem at bruge

Hvis du vil have en medieafspiller med mange funktioner, der er nem at bruge, så er Creative Zen en oplagt kandidat.

Særligt skærmens farver og funktionaliteten imponerer i den lille afspiller, der dog også byder på nogle knap så imponerende egenskaber som for eksempel de irriterende øretelefoner og den plastic-agtige finish.

Muligheden for at udvide hukommelsen med et SD-kort er rigtig god, for de fire gigabyte i testversionen kan nemt blive for få, når der både kan være musik, video og foto i den.

Så enten skal man ofre mere for at få 8- eller 16-gigabyte udgaven fra starten eller også regne med en ekstra udgift til et SD-kort. Uanset hvad man vælger, bliver prisen lidt højere end de 1.299 kroner, som fire gigabyte-udgaven koster.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere