Hvis du efter mange års klikken rundt i Windows Stifinder godt kunne bruge nogle flere funktioner, så er denne uges download måske en håndsrækning.
Xplorer2 er nemlig en form for udvidet udgave af Windows Stifinder, som det ligner til forveksling. Forskellen er bare, at Xplorer2 har mange flere funktioner.
Med programmet kan du blandt mange muligheder for eksempel søge efter filer, du har liggende i to versioner på harddisken, bruge tabs, splitte filer, og så er der et hav af indstillinger.
PDF-manualen, der hører til programmet, fylder 369 sider, det siger vist alt om mulighederne i Xplorer2.
Programmet koster 29,95 dollar, cirka 160 kroner, men du kan prøve det gratis i 21 dage.
Hent Xplorer2 her.
Besøg også resten af vores omfattende Download-sektion.