Torsdagstippet: Pc'en husker dine adgangskoder

Et lille stykke software kan gemme alle dine adgangskoder og selv indtaste dem, når du vil logge på diverse nettjenester. Sikkerheden højnes og tastearbejdet formindskes. Det er en ren Win-Win situation.

En undersøgelse afslørede tidligere på året, at otte ud af ti pc-brugere enten benytter et regneark, en lap papir eller andre egenudviklede systemer til at huske deres mange adgangskoder. Samtidig fortalte tyve procent af deltagerne, at de havde oplevet sikkerhedsproblemer på grund af stjålne eller bortkomne adgangskoder.

Situationen er næsten uundgåelig, for mere end nogensinde før bliver vi bedt om at oprette konti med tilhørende adgangskoder i forbindelse med nettjenester. Men der eksisterer en løsning.

Sikker opbevaring af passwords

Password-software hjælper pc-brugere med at opbevare deres adgangskoder et sikkert sted (krypteret i programmets interne lager) og kan endda logge på tjenester, uden at man skal huske den præcise adgangskode.

Den slags software er ikke så sofistikeret som store Single Sign On (SSO)-løsninger, men det kan højne sikkerheden gevaldigt, fordi adgangskoder ikke længere skrives på gule sedler eller listeføres i Excel-dokumenter. Desuden bliver hverdagen langt lettere, når man ikke hele tiden skal huske en masse adgangskoder.

Samtidig kan man med krypteringen undgå at tvivlsomme it-supportere stjæler ens passwords - hvis ikke det er mere pinlige elementer som fænger.

Et program gør alt arbejdet

Et eksempel på password-software er Password Manager XP fra CP Lab, som kan hjælpe med at lave stærke passwords samt opbevare dem i krypterede databaser.

Disse databaser kan også deles online mellem medlemmerne af en arbejdsgruppe, hvis det er nødvendigt. På den måde kan der oprettes et fælles logon til bestemte tjenester. Endnu bedre er det dog, at Password Manager XP automatisk kan udfylde brugernavne og adgangskoder på udvalgte websider og dialogbokse med videre. På den måde mindskes byrden på ens hukommelse, og programmet kan installeres uden de store armbevægelser eller investeringer.

Men hvad så når man er på farten og skal logge sig på fra en fremmed computer? Ingen problemer, for Password Manager XP kan installeres med software og databaser direkte på en usb-nøgle. Man behøver altså ikke installere programmet på den fremmede computer, men blot stikke usb-hukommelsen i et stik og aktivere programmet.

Der er altså ingen tvivl om, at et program som Password Manager XP gør brugen af onlinetjenester meget lettere, så hvorfor ikke prøve det i dag?




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere