Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Artikel top billede

Sådan tager du gode feriefotos

Det er bestemt ikke let at tage gode billeder på stranden. Lyset er skarpt, og folk får mørke skygger i ansigtet. Her er en håndfuld tip, der gør livet som feriefotograf meget lettere.

Sommerferien er lige om hjørnet, og så går turen til stranden – med digitalkameraet under armen.

Men det kan være svært at få knipset gode billeder, for solen er skarp og reflekterer sit lys i havet.

Der er dog ingen grund til at give op og gemme kameraet i badehåndklædet, for websiden Digital-photography-school.com har lavet en liste med gode råd, når der skal fotograferes på stranden.

Det er nemlig muligt at skyde flotte billeder, selv om forholdene ikke ser ud til det.

Skygger i ansigtet

Typisk får personer, når der skal tages portrætbilleder på stranden, mørke skygger i ansigtet på grund af solen. Alt lige fra solhat, solbriller eller næsetip er nok til at skabe skygge.

Det kan du dog slippe for, hvis du bruger blitz, selv om det virker absurd, når solen bager ned. Personen i billedet vil fremstå veleksponeret, og resultatet er ofte imponerende.

Især hvis du tager billeder i modlys – hvor personen nogle gange ser ud som en ren silhuet – kan blitzen være nærmest magisk.

Find et godt motiv

En god idé er også at stå tidligt op og fange solopgangen eller vente til hen under aften og fotografere i solnedgangen. På de tidspunkter vil solen kaste lange skygger, og farverne vil være flotte og gyldne, især om aftenen.

Når du er ved stranden så prøv at finde interessante elementer, som kan bruges i billedet. En strand er jo en strand, og de kan ligne hinanden til forveksling.

Men et fodaftryk i sandet, et efterladt stykke legetøj eller sandslotte kan være med til at skabe en spændende fortælling til dit foto.

Du kan også bruge elementer fra stranden til at skabe en interessant forgrund og baggrund i kompositionen.

Nye vinkler og sort/hvid

Prøv også tage billeder fra vinkler, som du normalt ikke ser. Sæt kameraet helt ned i fodhøjde – eller gå et par skridt ud i vandet og vend dig om for at tage billeder ind mod land. Du skal naturligvis passe på, at der ikke kommer sand eller vand på dit kamera, medmindre det er vandtæt.

Når ferien er slut, og du sidder hjemme ved computeren, kan du stadig eksperimentere med dine strandbilleder. Du kan konvertere farvefotos til sort/hvid, og det kan give dem helt nyt liv. Især hvis du har taget dem på overskyede dage, og farverne alligevel er kedelige. Den sort/hvide farve kan bringe en helt ny stemning frem i et billede.

Du kan læse mange flere tip på Digital-photography-school.com.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere