Velkommen i de voksnes rækker
Pling-pling-pling...
(Host – host)
"Ja, jeg er ikke en stor taler, men på denne dag fortjener du alligevel at få et par ord med på vejen. Mange af os, som er samlet her i dag, har ikke kendt dig så længe. Men nu er det altså femogtyve år siden, du kom til verden, og jeg husker det, som var det i går.
Noget kønt barn var du ikke – og det kneb med sproget. Fra din sort-hvide skærm hilste du os med en kryptisk blinken, og for overhovedet at få dig i tale måtte vi lære en masse kommandoer udenad. Når jeg ville se, hvilke dokumenter der gemte sig på min store, flade 5,25" diskette, skulle jeg eksempelvis skrive: A:, CD DOCS og DIR.
Jeg husker dig også som et svageligt barn, men det er måske ikke helt fair. 4,77 MHz og 16 kilobyte hukommelse var meget dengang. Du kostede da også, hvad der i dag svarer til 45.000 kroner. Men det ved du sikkert selv, for du har jo alle dage været fantastisk god til tal.
Små forventninger
Alligevel troede de færreste på, at du nogensinde ville blive til noget stort. Allerede i 1945 udtalte en af dine fædre, IBM's bestyrelsesformand Thomas Watson, at det samlede verdensmarked kunne mættes med højst fem computere! IBM besværede sig end ikke med at tage patent på dig, hvilket ironisk nok blev en vigtig årsag til din succes.
Alle kunne lave "IBM-kompatible" pc'er, og herved fik du et stort forspring i forhold til mere lukkede computer-systemer som Apples Macintosh. Rettighederne til dit styresystem, MS-DOS, overlod IBM til leverandøren – et lille ukendt firma, der kaldte sig Microsoft.
Året efter, i 1982, fik du din første bærbare fætter. Eller måske skulle man sige "slæbbare", for Osborne I vejede godt 12 kilo. Den havde ingen harddisk, og skærmen målte fem tommer.
Et venligt ansigt
Det første store spring i din udvikling kom, da din triste DOS fik en grafisk overbygning med vinduer og ikoner. Faktisk blev den grafiske brugerflade opfundet allerede i halvfjerdserne – af forskere på det teknologiske udviklingscenter Xerox PARC.
Men det var Microsoft (og i høj grad Apple – men det er en anden historie), der gjorde den populær. Den første Windows udkom i slutningen af 1985, godt et år forsinket. Den kørte elendigt på datidens maskiner og var så ustabil, at ingen gad udvikle programmer til den.
IBM prøvede flere gange at gøre comeback med sit eget grafiske styresystem, OS/2. Det var mere robust end Windows – men også grimt, tungt og elendigt markedsført. En sidste kraftanstrengelse blev gjort i 1994 med OS2/Warp, der nærmest blev kastet i grams.
Men folk vendte tilbage til Windows, der med version 3 fra 1990 var blevet nogenlunde pålidelig. Det var dog først med Windows 95, at du blev udstyret med skrivebord, start-knap, proceslinje og de andre ting, vi i dag tager for givet.
Fra Windows til web
Med den grafiske brugerflade fødtes også begrebet WYSIWYG: "What You See Is What You Get".
For første gang kunne man nu regne med, at den udskrift, du viste på skærmen, var magen til det, der kom ud på papir.
Dette var en revolution inden for tekstbehandling og layout-programmer. Også selv om de fleste dengang måtte tage til takke med et hakkebræt af en matrix-printer, der skrev med nåle gennem et sort farvebånd – omtrent som en skrivemaskine.
De unge år
Det næste store spring i din udvikling indtraf i begyndelsen af halvfemserne, da det globale Internet fik en grafisk brugerflade – akkurat som du selv havde fået det fem år forinden.
Den første webserver blev koblet på nettet i 1991, og herefter gik det stærkt. Alene i 1993 voksede web-trafikken med 341.634 procent!
Op gennem halvfemserne vandt du for alvor fodfæste i danske hjem, hvor du fortrængte konkurrenter som Commodore 64 og Amiga. Som så mange andre pubertetsknægte havde du fået smag for skæg og ballade.
Computerspil blev dengang betragtet som barnligt tidsfordriv – eller som noget direkte skadeligt. Mange blev forargede, da du i 1992 viste os det første 3D-skydespil, Wolfenstein 3D. Denne forløber for det nok så kendte Doom chokerede med sin blodige grafik – og var med til at give computerspil et blakket ry.
Men allerede tre år før i 1989 kom Sim City – som et tidligt tegn på, at computerspil er meget andet end bevidstløs vold. Siden har også voksne kastet sig over din elektroniske underholdning, og flere danske pc-spil har ligefrem fået kulturstøtte.
Spillene stillede enorme krav til dine kræfter, men du voksede hurtigt med opgaven. I 1993 præsenterede Intel en ny processor ved navn Pentium. Tidligere blev dine hjerner altid omtalt med numre (f.eks. 386 og 486), men Intel opdagede, at man ikke kan mønsterbeskytte et tal.
Den første Pentium brød alle fartgrænser med en hastighed på hele 60 MHz. Siden har både Intel og AMD udbygget din hjerne med flere kerner. I dag er du så kvik, at selv de mærkelige Mac'er – den excentriske gren af din familie, der altid har holdt sig lidt for sig selv – nu har erkendt slægtskabet og åbnet for både Intel og Windows.
Fantastisk udvikling
Intels stifter, Gordon Moore, bemærkede allerede i 1965, at mikroprocessorens ydelse fordobles hver attende måned, uden at prisen stiger. Denne regel, kendt som Moore's lov, har stort set passet lige siden. Eller med en mere populær analogi: Hvis bilerne havde udviklet sig i samme takt som dig, ville man i dag kunne købe en Rolls Royce for en tyver.
Til gengæld ville den køre en million kilometer på literen.
Det er resultatet af denne fantastiske udvikling, vi fejrer i dag. Men du er ikke bare blevet hurtigere – du er også blevet mere omgængelig med alderen. Senest er du rykket ind i stuen, hvor du er blevet genforenet med din gamle ærkerival – fjernsynet. I er begge blevet slankere med årene, modsat mange af os andre. Host-host....
Vi byder dig velkommen i de voksnes rækker – og glæder os over, at du er i fuld gang med at stifte familie. Det myldrer jo frem med små nye størrelser: mobiltelefoner, lommecomputere, tv-spil... Hele tiden genfødes du i nye, specialiserede skikkelser – mere personlige end nogensinde før. Og i dag er der vist ingen, der undervurderer dig længere.
Gennem alle årene har du vendt op og ned på vores hverdag - og det vil du sikkert blive ved med. Et trefoldigt leve for den personlige computer: Pc'en længe leve!
Hurra, hurra – HURRAAAaaaa!"
