TIPS til bedre fotos

Med ganske få klik i et billedbehandlingsprogram kan din digitale billedsamling forøge sin værdi væsentligt. Her får du de vigtigste redskaber til at komme i gang med arbejdet i dit eget digitale mørkekammer.

TIPS til bedre fotos

Et billedbehandlingsprogram er lige så uundværligt for fotografen, som et tekstbehandlingsprogram er for forfatteren. Det kan godt lade sig gøre uden, men det er nemmere med, og resultatet bliver bedre.

De fleste billedbehandlingsprogrammer har rigtig mange funktioner, og første gang du åbner ét, kan det virke meget uoverskueligt. Heldigvis behøver du kun at kende en håndfuld funktioner for at kunne forbedre de digitale motiver.

Når fortroligheden bliver større, kan du udvide dit sortiment med mere avancerede funktioner, men din digitale billedsamling bliver med garanti markant bedre med de otte enkle tips, du finder i denne artikel.
Rigtig mange digitale billeder kan nemlig reddes fra papirkurven med ganske lidt billedbehandling.

Er motivet skarpt, skal der ikke ret mange klik til, før det, der ligner en svipser, kan puttes i glas og ramme og stilles frem til beskuelse. De tips, vi har samlet her, kan både benyttes hver for sig eller kombineres på kryds og tværs.
Vi har brugt Photoshop CS, men lignende funktioner findes i langt de fleste billedbehandlingsprogrammer.

Værktøjernes placering og justeringsmuligheder kan være anderledes, men ofte har Photoshop været rollemodel for andre billedbehandlingsprogrammer, og det betyder, at indstillingsmuligheder og lignende er ens.

Hvilket program, der er bedst, afhænger af dine behov – og selvfølgelig pengepungens størrelse. Langt de fleste professionelle benytter Photoshop, men programmet er dyrt. Adobe har en neddroslet version, kaldet Photoshop Elements 3, og Corels Paint Shop Pro 9 er også et bud på et godt program til under 1.000 kroner.

Skal det være helt gratis, kunne XnView, Pixia eller Gimp 2 være gode bud. Dem kan du finde på cd’en.
Det er en god idé at gemme de behandlede billeder under nye navne og derved bevare originalbillederne.

Bedre lyst og kontrast

Muligheden for at justere lysstyrke og kontrast på billederne er nogle af de vigtigste værktøjer i et billedbehandlingsprogram. I Photoshop hedder værktøjet
Brightness/Contrast og findes i rullemenuen, som dukker frem, når du klikker på Image og Adjustments. I dialogboksen findes en skyder til at justere henholdsvis lysstyrke og kontrast.

Man kan justere både op og ned, så man kan rette et foto, der enten er blevet for lyst eller for mørkt samt en kontrast, som er for høj eller for lav. Funktionen er meget enkel at benytte og virker ganske effektivt. På billedeksemplet er venstre side originalen, mens der er justeret på lys og kontrast på den højre halvdel.

Flottere farver

Farvetone og farvemætning giver nyt liv til et billede med svage og flade farver. I Photoshop benyttes funktionen Hue/saturation, der vælges fra Adjustment under menupunktet Image. Hue beskriver selve farvens kulør.

Saturation beskriver farvens mætning, og den bestemmer hvor kraftig den farve, du har valgt i Hue, skal være. Jo mere du trækker den mod 100, jo kraftigere bliver den. Lightness angiver, hvor lys eller mørk farven er. 0 er neutral.

På billedeksemplet er der ikke foretaget justeringer på venstre halvdel, mens den højre er blevet tilført mere farvemætning. Bemærk specielt græssets tydeligere fremtræden samt jakkens kraftigere r
øde farve. Også ansigtskuløren er blevet bedre.

Beskær billedet eller ret horisonten

Mange digitale billeder vinder i kvalitet ved, at det overflødige skæres bort, og hovedmotivet derved bringes i centrum. Det gøres med Crop Tool, der samtidig har den snedige funktion, at man kan dreje sin beskæring og derved rette et billede med en skæv horisont.

Crop Tool er placeret i Værktøjskassen. En almindelig beskæring foretages ved at lave en markering med Crop Tool omkring det ønskede område og derefter dobbeltklikke i motivet.

Hvis en skæv horisont skal rettet, laves ligeledes en markering, men herefter føres musen ned til et gribehåndtag i hjørnet af markeringen, hvorefter markøren bliver til en buet pil. Nu kan det markerede område drejes, så billedfladen kommer til at stå vandret. Dobbeltklik, og billedet bliver rettet op.

Ret på lys og skygge

Levels er som lysstyrke og kontrast et værktøj, der er beregnet til at ændre på lys og skygger på et digitalt billede. Lyset i billedet vises med et histogram, der kan synliggøre, om der både er helt lyse og mørke nuancer i billedet. Levels findes i rullemenuen Adjustments under menupunktet Image.

På billedeksemplet kan du se, at der mangler lyse områder på billedet, da histogrammet skal udfylde hele feltet mellem sort til venstre og hvid til højre. Problemet kan rettes ved at tage skyderen – i dette tilfælde den hvide – og flytte den hen til histogrammets start.

Derved justeres lyset på billedet, som det kan ses på eksemplet. Med den grå skyder kan du desuden justere mellemtonerne, der ofte er skyld i, at et foto ser fejleksponeret ud.

Væk med røde øjne

Alle, der har fotograferet med blitz, kender problemet med røde øjne på motiverne. Problemet skyldes, at blitz og objektiv på mange kompaktkameraer er placeret meget tæt på hinanden. Når det kraftige blitzlys rammer øjets bagside, sendes det retur til kameraet og giver den uheldige øjenfarve.

Med en pop op blitz bliver vinklen mellem personen og blitzlyset større, og derfor reflekteres lyset ikke nær så kraftigt fra øjet, så de røde øjne bliver et mindre problem. De er heldigvis meget enkle at fjerne i billedbehandling. Photoshop – og de fleste andre billedbehandlingsprogrammer – har en dedikeret pensel til at fjerne røde øjne.

Start med at zoome helt ind på øjet og vælg Color Replacement Tool i Værktøjskassen. Et den ikke umiddelbart synlig i feltet, som det er vist på illustrationen, skal du blot klikke på den lille trekant nederst i feltet. Et felt i værktøjskassen kan nemlig dække over flere værktøjer, og ved et klik på trekanten bliver de alle synlige i en rullemenu.

I menubjælken for værktøjet, der dukker frem øverst, skal du vælge en pensel (Brush), der er mindre end det røde område, der skal rettes. De øvrige indstillinger i bar’en skal være Mode: Color, Sampling: Once, Limits: Discontiguous, Tolerance: 30% og Anti aliased selected.

Vælg sort som forgrundsfarve, så pupillen ændres fra rød til sort. Klik på nu på øjets røde område, der derved bliver forvandlet til sort. På billedeksemplet kan du se resultatet før og efter en behandling.

Fjern eller tilføj detaljer på billedfladen

Kloningsværktøjet anvendes til at fjerne eller tilføje elementer fra billedfladen. Er yndlingsbilledet af den lille havfrue således blevet forstyrret af en forbipasserende turist, kan vedkommende således fjernes fra billedfladen med Clone Stamp Tool, der befinder sig i Photoshops værktøjskasse.

Der sker det, at værktøjet tager én del af billedet og lægger den oven på en anden del. Når værktøjet er valgt, skal du således først udpege det område, der skal kopieres fra. Hold Alt tasten nede og klik på det ønskede område. Bemærk, at markøren bliver forvandlet til et sigtekorn.

Flyt musen til det sted, du vil male over, hold museknappen nede og mal løs. Det er vigtigt, at du med jævne mellemrum udvælger nye steder at kopiere fra, ellers kommer billedet til at se forkert ud. På billedeksemplet har vi fjernet træet til venstre for Østre Gasværk.

Fremhæv motivet

Uskarphed kan i de rette doser og med den rette placering på billedfladen give dele af billedet en mere fremtrædende rolle. Et eksempel på det er portrætbilleder, hvor personen kommer til at fremstå mere tydelig på en sløret baggrund.

Du kan opnå effekten i optagefasen ved at prioritere en lille skarphedsdybde, eller du kan tilføre effekten i billedbehandlingen. Start med at markere baggrunden eller de områder, der skal sløres.

Vælg herefter Gaussian Blur fra menupunktet Filter og Blur, og brug så skyderen til at opnå den ønskede reduktion af skarpheden. Ved at sætte flueben i Preview kan du hele tiden følge med i ændringerne.

Få skarpere billeder

Det er umuligt at gøre et uskarpt billede skarpt. Der er desværre ingen vej uden om papirkurven for disse billeder. Man kan derimod gøre et skarpt billede endnu skarpere på hele billedfladen eller udvalgte områder som eksempelvis øjnene.

Funktionen Unsharp Mask er et filter, der ved at påvirke overgange mellem lyse og mørke områder giver en bedre skarphedsfornemmelse. Unsharp Mask åbnes fra rullemenuen Sharpen under menupunktet Filter. Der er tre indstillingsmuligheder i filtret, nemlig Amount, Radius og Threshold.

Amount angiver, hvor meget kontrasten skal øges, Radius angiver, hvor mange pixels overgangen mellem lyst og mørkt skal være, og Threshold værdien beskriver, hvor meget de ændrede pixels i billedet må adskille sig fra omgivelserne. Unsharp Mask bør altid være den sidste justering, du foretager i din billedbehandling, men funktionen er velegnet til de fleste billeder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Threats 2024: Sådan arbejder de it-kriminelle – og sådan beskytter du dig

De cyberkriminelle har udviklet sig betydeligt, arbejder professionelt, fleksibelt og udnytter hinandens specifikke kompetencer – omtrent som en velsmurt koncern med klar ansvarsfordeling – og har ofte en klar politisk eller kommerciel motivation. Det stiller også nye krav til din tilgang til cybersikkerhed, og på Cyber Threats 2024 får du viden, som gør dig i stand til bedre at prioritere, planlægge og eksekvere en tidssvarende cybersikkerhedsstrategi.

06. november 2024 | Læs mere


Cyber Threats 2024: Sådan arbejder de it-kriminelle – og sådan beskytter du dig

De cyberkriminelle har udviklet sig betydeligt, arbejder professionelt, fleksibelt og udnytter hinandens specifikke kompetencer – omtrent som en velsmurt koncern med klar ansvarsfordeling – og har ofte en klar politisk eller kommerciel motivation. Det stiller også nye krav til din tilgang til cybersikkerhed, og på Cyber Threats 2024 får du viden, som gør dig i stand til bedre at prioritere, planlægge og eksekvere en tidssvarende cybersikkerhedsstrategi.

12. november 2024 | Læs mere


Fremtidens digitale kraftværk: Tag styringen med dit ERP-system

I dag ligger moderne ERP-platforme i skyen og opdateres adskillige gange årligt. Samtidig får man nærmest pr. automatik adgang til en omfattende portefølje af integrationer, add-ons, 3. partsmoduler, BI og avancerede funktioner til AI/ML-understøttelse af forretningsprocesser. På denne dag går vi derfor i dybden med, hvad det betyder for din virksomhed. Uanset om I har migreret til en cloudbaseret platform eller planlægger at gøre det indenfor en overskuelig fremtid.

13. november 2024 | Læs mere