Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Topchef blev ikke spottet til møde: Nu er selskabets markedsværdi dykket med 17 milliarder kroner på under et døgn

Markedsværdien for kinesiske Baidu styrtdykker efter, at selskabets topchef og stifter, Robin Li, ikke blev spottet til møde, som andre top-pinger deltog i.

Det har alvorlige konsekvenser for en af Kinas helt store internet-spillere Baidu, at selskabet grundlægger og topchef, Robin Li, ikke deltog i det topmøde, som Kinas præsident Xi Jinping mandag afviklede i Beijing.

Siden mødet er Baidu-aktien styrtdykket. I alt har selskabet fået høvlet 17 milliarder kroner af sin markedsværdi siden mandag.

Den magtfulde kinesiske præsident drøftede på mødet forskellige forhold med en stribe af de kendte topspillere i den kinesiske it-branche.

På mødet deltog både Huaweis Ren Zhengfei, Alibaba-stifter Jack Ma, DeepSeek-stifter Liang Wengfeng, BYD’s Wang Chuanfu og en række andre af de kendte navne.

Men altså ikke Robin Li.

I Kina er signalværdien vigtig, for det er afgørende for succes, at et selskab er inde i den politiske varme.

Det kan Jack Ma skrive under på: Han mistede i løbet af kort tid sin indflydelse og magt, da han udfordrede det politiske system for nogle år siden.

Mødet havde da også som hovedformål for Xi Jinping at vise, at den kinesiske regering igen vil bakke op om den kinesiske teknologi-sektor efter en årrække med stigende kontrol og reguleringer.

På mødet opfordrede Xi Jinping i en nøje planlagt fremstilling tech-topfolkene til at ‘stole på’ den kinesiske markedsmodel og det kinesiske marked, ligesom han opfordrede dem til at ‘vise deres talenter.’

Baidu - der er Kinas svar på Google - er i færd med at koble DeepSeek og sin egen LLM, Ernie, på sin søgemaskine.




White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer