Konsulenter? "Er det ikke dem, der sælger varm luft til skyhøje timepriser? Dem, der kommer og vil lave om på alt muligt i firmaet. Nogle værre Kloge-Åge og Karl Smart-typer? De er nok bare ude på at gøre mit arbejde overflødigt."
Myter og fordomme om konsulenter findes der mange af - ikke mindst blandt fastansatte medarbejdere. Men konsulenter kan lige så lidt som andre faggrupper eller brancher skæres over én kam.
Kritikken af konsulentfolkefærdet kender Katarina Kiesow, telekom-konsulent i det nordiske konsulenthus HiQ Wise i København. Men den preller af på hende. For hun ved, hun kan stå inde for det arbejde, hun udfører.
Med erfaring fra ti års karriere som ansat i telesektoren, fire år som konsulent samt løbende uddannelse og kurser føler hun godt rustet. Lige nu arbejder hun som leder af et otte måneders softwareudviklingsprojekt for en stor kunde i telesektoren.
Kejserens nye klæder
Da Katarina Kiesow startede som konsulent i sin tid, studsede hun lidt over konsulentfagets natur. Det kunne ligne scenariet i "Kejserens nye klæder".
- Jeg fik den tanke, at det var lidt mærkeligt, at virksomheder kunne få nogen merværdi ud af at blive udspurgt af en konsulent om alt og dernæst få den viden præsenteret af konsulenten, siger Katarina Kiesow.
Men konsulentens arbejde er dog langt fra så banalt. Og hun er ikke spor i tvivl om, hvor merværdien findes.
Den findes især i analysen af den viden, konsulenten får om virksomheden, kombineret med konsulentens brede erfaring fra porteføljen af projekter og opgaver. Eksempelvis kan en investering i et konsulenthonorar tjenes hjem, fordi virksomheden får et reelt overblik over, hvordan pengene egentlig bliver brugt. Det kan hjælpe virksomhedens ledelse til at iværksætte fornuftige, effektive tiltag.
- Andre gange handler det om, at konsulenten formulerer det, som nogle i virksomheden har tænkt. Eller noget, nogen i virksomheden har sagt uden at blive lyttet til. Som konsulent skal man ikke være en kylling, man skal have mod og være stædig som en terrier, siger Katarina Kiesow.
Du skal lykkes
Katarina Kiesow blev konsulent, fordi hendes tidligere arbejdsplads Unisource Mobile (der nu hedder edgecom) ændrede strategi til at blive konsulentvirksomhed. Inden da havde hun overvejet muligheden, fristet af tanken om løbende at skifte opgaver, få nye udfordringer og se nye steder. Men hun havde ikke kastet sig ud i en konsulenttilværelse af frygt for en alt for tung arbejdsbyrde.
Men selv om jobbet stiller høje krav om konstant udvikling, og selvom nogle arbejdsuger - presset af projektdeadlines - har sneget den ugentlige arbejdstid helt op på 80 timer i tidligere jobs, er normalen i hendes nuværende job dog en 40 timers arbejdsuge. Og udfordringerne og afvekslingen er hun rigtig godt tilfreds med.
Katarina Kiesow erkender, at der kan ligge et hårdt pres i at blive hyret som ekstern konsulent til at løse problemer, som de fastansatte ikke har kompetencer, viden eller ressourcer til at tage fat på. Det ligger i luften, at konsulenten skal lykkes med opgaven. De forventninger kunne godt i starten af hendes konsulentkarriere give nerver og usikkerhed.
- Men jeg siger til mig selv, at en gang i mellem skal man bare springe ud i vandet uden at kende dybden. Og jeg ved, at det altid lykkes til sidst, siger Katarina Kiesow.
Bedst at erkende fejl
Som nyudsprunget konsulent havde hun en forestilling om, at konsulenter skulle være ufejlbarlige og altid være i stand til at overskue alle detaljer. Men hendes erfaring er, at der kommer bedst konsulentarbejde og mest tilfredse kunder ud af en mere realistisk indstilling.
- Ingen er jo supermennesker. Derfor er det ok at indrømme, at man ikke har tænkt på alt og at spørge om hjælp. Jeg forklarer kunden, at vi jo har fælles interesser og mål: At opgaven bliver løst. At presse konsulenten op mod væggen får man ikke noget ud af, siger konsulenten fra HiQ Wise.
I HiQ Wise i Danmark arbejder der 45 konsulenter, i Norden ialt cirka 500. De har i snit 10 års erfaring fra forskellige højteknologiske brancher. Konsulentopgaverne drejer sig om IT og ledelse.
For Katarina Kiesow er kollegerne i HiQ Wise et værdifuldt kompetencenetværk, som hun jævnligt mødes med til blandt andet konferencer og sociale arrangementer.
- Vi har en god "lære-kultur", som gør, at man ikke er bange for at spørge dumt, hvis man har brug for hjælp. Det er et kriterium for at arbejde i firmaet, at man ikke "sætter sig på en høj hest". Hvis man kommer med en Kloge-Åge attitude, reagerer kunderne med lukkethed, er Katarina Kiesows erfaring.
Gode spørgsmål fremfor hurtige svar
Den skeptiske attitude, som konsulenten af og til mødes med fra fastansatte medarbejdere eller mellemledere, finder Katarina Kiesow helt naturlig og ikke spor slem. Hun ser den som en udfordring.
At være konsulent er en linedans, hvor ydmyghed, listighed og situationsfornemmelse er vigtige forudsætninger for at blive respekteret på kundens virksomhed.
- Jeg kommer ikke og trækker en proces ned over hovedet på folk. Jeg sætter mig ind i, hvordan kulturen og processerne er på virksomheden. Nogle tror, jeg kommer med en pakke færdige svar, men den metode tror jeg ikke på. Det handler om at stille de rigtige spørgsmål, mener Katarina Kiesow.
Omvendt kan hun ikke undsige sig for af og til at mærke modstand. Den skepsis bliver sjældent udtrykt direkte - i hvert fald ikke til konsulenten. Men den står ofte at læse i kropssproget, mimikken eller mellem linierne i det, der bliver sagt.
Så er det en udfordring at imødekomme den skepsis og forstå, hvad der ligger bag. Desuden må man som konsulent erkende, mener Katarina Kiesow, at man aldrig rigtig bliver "en del af flokken" blandt medarbejderne hos en kunde.
Hun tackler "fremmedheden" ved at betragte sig selv som gæst hos kunden.
- De tager godt imod mig. Men alligevel er man er altid lidt udenfor. Lidt som en fremmed. Nogle gange kan afstanden måskes skyldes misundelse. Man har en illusion om, at konsulenter tjener store penge, men så stor er forskellen nu ikke, såvidt jeg ved. Jeg tror, det beror på fordomme, slutter Katarina Kiesow.
