Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Virusstorm tager til

Årets til dato mest udbredte virus, W32.Klez, der for tiden er meget aktiv i Danmark, fortsætter med at bombardere landets mailservere trods forventninger om, at den ville aftage i sidste uge. Afsenderne ved typisk ikke, at de er inficerede.

For to uger siden skrev Computerworld Online om en ny variant af virusen W32.Klez, der havde travlt med at besøge landets mailservere.

Varianten, der går under navnene W32.Klez.g, W32.Klez.h, W32.Klez.i og W32.Klez.k alt efter hvilket IT-sikkerhedsfirma, man spørger, blev opdaget onsdag den 17. april.

En virusekspert udtalte dagen efter til nærværende nyhedsmedie, at virus-bombardementet ville tage af efter weekenden.

Profetien er dog ikke gået i opfyldelse.

Tværtimod melder flere virksomheder om massive angreb i løbet af i dag, og også hos IT-sikkerhedsfirmaerne har man registreret stor aktivitet.

Ifølge sikkerhedsekspert Steen Pedersen, der er produktchef i Eterras McAfee-afdeling, er der ikke udsigt til, at virusvarianten med de mange navne er ved at stå af.

- Det er svært at vurdere, hvor længe det vil vare ved, men virusens aktivitet er opadgående, og der er ikke noget, der indikerer, at den skulle stoppe, siger Steen Pedersen.

Slukker antivirusprogrammet

Det skyldes ifølge Steen Pedersen, at de, der spreder virusen, sjældent ved, at de er inficerede.

- Når Klez-virusen bliver aktiveret, sender den sig selv videre via tilfældige e-mail adresser på afsenderens computer. Det kan for eksempel være adresser fra internet-cachen, der indeholder e-mail adresser fra de hjemmesider, brugeren har besøgt, siger han.

W32.Klez bruger de tilfældige e-mail adresser som afsenderadresser, hvorfor den rigtige afsender ikke får at vide, at vedkommende har spredt virus.

En anden finurlighed ved den seneste variant af W32.Klez er, at den kan deaktivere eller slette antivirusprogrammer på den inficerede computer.

Internetbrugere, der er inficerede, bliver dermed afskåret fra at opdatere deres antivirusprogram, så det kan identificere og slette den virus, computeren er inficeret med.

Problemet kan dog løses ved at genstarte computeren uden at indlæse Windows og lade et opdateret antivirusprogram køre fra kommando-linjen.

Private er inficerede

Ifølge Steen Pedersen er det kun meget få af landets virksomheder, der er inficeret med W32.Klez. Virusen bliver typisk spredt af private brugere, der har knap så meget styr på deres antivirus-beskyttelse.

Alligevel kan W32.Klez være et stort problem for virksomhederne, selvom de har gjort alt for at sikre sig mod virusen.

- Virksomhed A kan uforvarende få et forklaringsproblem, hvis virksomhed B modtager virus med virksomhed A som afsender. Det kan være til stor gene for virksomhed A, der sætter det helt store maskineri i gang, fordi virksomheden tror, den er virus-inficeret. Samtidig risikerer den at blive beskyldt for at sprede virus til skade for virksomhedens omdømme, siger Steen Pedersen.

Det kan godt lade sig gøre at spore de oprindelige virusspredere via afsendercomputerens IP-adresse, men det er ifølge Steen Pedersen ikke noget, man bare lige gør, så længe virusstormen er så intens, som den er på nuværende tidspunkt.

Da virksomhederne ikke kan forhindre, at deres e-mail adresser misbruges, anbefaler McAfee, at virksomhederne forbereder sig på at tage imod henvendelser fra folk, der har modtaget inficerede mails med virksomheden som afsender.

Relaterede links:

PC World Online om Klez-virusen, der har inficeret syv procent af alle pc'er

McAfees liste over aktive e-mail viruser i Danmark

McAfees beskrivelse af Klez-virusen

Få svar og overblik i virusspørgsmål med IDC-Analysen
Virus i Danmark 2002
Download analysen her.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, Horsens: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

10. april 2025 | Læs mere


BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere