Computerworld spørger:Hvad er vigtigt hos en it-leverandør - og hvem gør det rigtigt? Deltag og vind B&O-udstyr.

Kommuner skrotter papirblanketter

Til nytår skal danskerne kunne indlevere elektroniske sygdagpenge-blanketter til deres kommune. KL har sat et pilotprojekt i søen, der vil kunne spare massive omkostninger i kommunerne og gøre livet lettere for borgerne.

Snart vil det være slut med kommunernes bøvl med forkerte udfyldte sygedagpenge-blanketter, som ofte får de kommunale medarbejdere til at rive sig i håret.

Går alt efter planen, vil kommunerne fra årsskiftet indføre et elektronisk system til indberetning af sygedagpenge, som KL, Beskæftigelsesministeriet og Den Digitale Taskforce i øjeblikket arbejder på.

Med systemet vil borgere og virksomheder kunne sende ansøgninger elektronisk direkte til kommunens sygedagpenge-system.

Og samtidig vil de kommunale medarbejdere undgå at skulle bøvle med forkert udfyldte formularer og ulæselig håndskrift, idet systemet ikke vil aflevere den elektroniske formular, hvis den er udfyldt forkert eller mangelfuldt.

KL håber, at projektet kan bane vej for et gennembrud inden for den digitale kommunikation mellem kommune og borgere. Håbet er, at projektet kan løbe andre tilsvarende digitale projekter i gang.

- Der er tale om et stort og betydningsfuldt gennembrud for tanken om at digitalisere den kommunale forvaltning i Danmark, siger KL?s formand, borgmester Anker Boye.

Kommunerne har længe sukket efter en model, der kunne dæmme op for de mange fejlagtigt udfyldte blanketter. Tal fra KL viser, at op mod halvdelen af den omkring en million sygedagpenge-blanketterne, som kommunerne behandler om året, er udfyldt forkert.

Fejlene bruger kommunernes medarbejdere meget tid på at rette, og dette tidskrævende arbejde vil det nye system kunne begrænse voldsomt, håber kommunerne.

- En lang række arbejdsopgaver med kontrol og indtastning af oplysninger vil forsvinde med det nye system. Derved får vi på længere sigt mulighed for at flytte ressourcer fra administration til borgervendt service. Og for virksomhederne er det ensbetydende med en regelforenkling, som de både kan spare tid og rigtig mange penge på, siger Anker Boye.

Kommunerne regner med, at den nye model bliver godkendt af Beskæftigelsesministeriet i løbet af de kommende måneder.

Dernæst kommer opgaven i udbud. Systemet skal efter planen tages i brug i begyndelsen af 2003.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere